Man kan lære at forstå misforståelser

Hanne er på vej ud af døren og har travlt. Hun spørger sin 16-årige plejesøn, om han gider tage vasketøjet ind fra tørresnoren og siger samtidig, at han ikke behøver at folde det pænt sammen. Det siger han ja til. Da Hanne kommer hjem, kan hun se, at plejesønnen ganske som aftalt har taget vasketøjet ned fra snoren, men det er smidt hulter til bulter i vasketøjskurven.

Det var ikke lige det, Hanne havde regnet med. Hun havde forventet, at han ville lægge det løseligt sammen. Hun blev ærgerlig på ham og skulle beherske sig for ikke at skælde ud.

- Havde jeg vist ham, hvordan han skulle tage tøjet ind, havde han gjort det. Her blev min evne til at mentalisere godt nok sat på en prøve.

Hanne er ikke familieplejerens rigtige navn, men det er hendes oplevelse. Hun fortæller den på Familieplejernes dag den 1. september hos Socialpædagogerne Kreds Storstrøm.

Sammen med andre familieplejere har hun takket ja til kredsens invitation om at høre psykolog og specialist i psykoterapi Line Albér, Center for Mentalisering, fortælle om mentalisering i arbejdet som familieplejer.

En anden deltager, Karen, kan fortælle, at hendes mentaliseringsevne kan blive voldsomt udfordret, og ´jeg bliver møgfrustreret´, når hendes plejedatter er mut og bare sidder uden at sige noget. (Karen er ikke hendes rigtige navn).

Socialpædagogerne i Kreds Storstrøm har valgt at sætte mentalisering på programmet for familieplejerne for, som der står i invitationen: Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne.

Forstå misforståelser
Mentalisering kan beskrives som at have fokus på mentale tilstande især i forbindelse med forklaring af adfærd, fortæller Line Albér.

- Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Når vi omgås hinanden, mentaliserer vi automatisk. Vi gør det fx på arbejdspladsen, og som regel glider samværet let og ubesværet, fordi begge parter kan mentalisere. Uden at vi måske tænker over det, er vi hele tiden bevidste om vores egen og den andens mentale tilstand og tilpasser vore handlinger efter hinanden, så det føles rart at være sammen, og vi har det godt med hinanden.

- Mentalisering er nøglen til at regulere sine egne følelser. Når vi mentaliserer, lærer vi vore egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for vores adfærd, siger Line Albér og fortsætter:

- Mentalisering er grundlaget for meningsfulde og vedvarende forhold. Gennem mentalisering er vi i stand til at se bag om den andens adfærd. Vi har sind på sinde, bådes vores eget og den andens

Det er evnen til at mentalisere, som både Hanne og Kirsten bruger, når de bevarer roen og prøver at forstå, hvorfor deres plejebørns adfærd er, som den er.

Line Albér giver et andet eksempel fra den socialpædagogiske hverdag:

En omsorgssvigtet pige på 9-år er anbragt på institution. Hun får et godt forhold til en af de mandlige socialpædagoger og er helt tryg ved ham. På en tur til Sverige ændres dette forhold pludselig, da hun ser, at socialpædagogen barberer sig. Hun bliver rasende, råber og skriger og er svær at komme i kontakt med. Socialpædagogerne prøver at forstå hendes reaktion og finde en forklaring på hendes usædvanlige adfærd over for den socialpædagog, hun ellers havde knyttet sig tæt til. Det viser sig efter en samtale med pigen, hvor der bliver gravet bagom hændelsen i Sverige, at hendes stedfar altid barberede sig, inden han misbrugte hende seksuelt.

- I det øjeblik, der opstår gnidninger, misforståelser eller konflikter i en situation, så kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over sin egen og den andens mentale tilstand, siger Line Albér

Fokus på både sig selv og den anden
Mentalisering er ikke noget nyt. Det har altid eksisteret mellem mennesker, men i dag har det fået et navn.

- Det er det basale, som går igen i alle metoder, siger Line Albér

Og for socialpædagoger, der er optaget af, hvad der sker i et andet menneske, er det godt at være bevidst om, hvad mentalisering er.

Der bliver ofte sat lighedstegn mellem metalisering og empati, men empatien er kun 50% af det. Den anden halvdel er, at personen også har fokus på sine egne grunde og følelser.

- Det er vigtigt, at der er en balance mellem både at have fokus på den anden og sig selv, siger Line Albér og illustrerer det med et eksempel.

En 11-årig pige er blevet seksuelt misbrugt af sin stedfar. En retssag har dømt ham skyldig, og pigen har fået tilkendt en erstatning. Moren fortæller datteren, at retssagen har taget så hårdt på hende, at hun er nødt til at tage alene på ferie til Mallorca for de penge, som datteren har fået i erstatning. Datterens reaktion er en klar accept, fordi hun er helt optaget af, hvordan moren har det, og ignorer totalt sine egne følelser.

Fra den mere almindelige hverdag kender mange af os til, at mentaliseringsevnen totalt svigter, når man er forelsket. Der er ligefrem en talemåde for den tilstand: ´Forelskelse gør blind´. Først når forelskelsen er forduftet, er man i stand til at se både de indre og ydre signaler hos sig selv og den anden.

- Man kan tale om mentaliseringssvigt, når intense følelser fører til hjernemæssige skift, der slukker for mentaliseringsevnen. Og det svigt kan føre til, at man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden, siger Line Albér.

- Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd, og det giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser og har i sig selv en affektregulerende funktion.

Begynder i barndommen
Allerede fra fødslen af begynder det lille barn at lære at mentalisere, når omsorgspersonen spejler barnets følelser. Det lærer efterhånden at registrere og udtrykke sine følelser, siger Line Albér.

- Denne evne udvikles stødt og roligt gennem barndommen, såfremt barnet er omgivet af omsorgsfulde forældre og andre vigtige personer i dets liv. De fleste udvikler en god mentaliseringsevne, som de bruger over for andre mennesker.

- Anderledes er det for børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret. De udvikler ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen, siger Line Albér.

Det er de børn og unge, som socialpædagoger møder i deres arbejde. Som eksemplet med pigen, der var med på en tur til Sverige.

- Mange udsatte børn og unge har svært ved at udvikle vedvarende forhold, fordi de har vanskeligt ved at sætte sig i andres sted. Men de kan lære at mentalisere. Socialpædagoger er selv hele tiden redskabet, der skal hjælpe børnene. Her er mentalisering et godt værktøj til at kunne skrue ned for egne følelser, og man bliver bedre i stand til at forstå og hjælpe børnene med at regulere deres følelser. Eller sagt på en anden måde: Personer, der mentaliserer, ser den andens perspektiv samtidig med, at man holder fast i sig selv.

Interesserede kan læse mere på Center for Mentaliserings hjemmeside:  http://www.centerformentalisering.dk