Fire kandidater til forretningsudvalget

Genopstiller som forbundsformand

– Den største udfordring, vi har haft – og fortsat har – som forbund, er arbejdsmiljøet. Jeg ved godt, at de fleste af vores medlemmer går glade på arbejde, men statistikken fortæller os, at der er alt for mange, hvis arbejdsliv er præget af vold og trusler, og det præger den generelle opfattelse af vores fag, selvom vi har gjort meget for at nuancere billedet. Og der kan jeg ikke understrege nok, at det altså hænger tæt sammen med ressourcerne, der er til arbejdet.

– Men når jeg ellers ser tilbage på de sidste to år, synes jeg, der er fire ting, der springer i øjnene: For det første må jeg rose TR’erne. De har virkelig levet op til vores motto om at have ‘styrke til at være noget for andre’. Det er ikke mindst deres fortjeneste, at vi har fortsat vores medlemsfremgang. For det andet må jeg anerkende det arbejde, der er foregået ude i kredsene med strategien ‘Socialpædagogerne i fremtiden’. Det er i den grad lykkedes at få engageret medlemmerne. For det tredje synes jeg, at det er fuldstændig overvældende at mærke den faglige stolthed, der er blandt medlemmerne – trods de snærende rammer, de arbejder under. Det går altså lige i hjertet. Og som det fjerde vil jeg pege på en måske lidt overset ting, nemlig den nye arbejdstidsaftale. Det lå ikke lige i kortene, at vi skulle kunne lande så god en aftale – det var faktisk lidt af et svendestykke for os som forbund, synes jeg.

– I den kommende kongresperiode skal vi arbejde videre med at få omsat vores strategier for arbejdsmiljøet og ‘Socialpædagogerne i fremtiden’ til helt konkret handling ude på arbejdspladserne og ude i de enkelte kommuner – så vi endnu tydeligere kan signalere, at vi socialpædagoger kan tilbyde løsninger. Og vi skal stå fast på vores vidensdagsorden, for det vil give os endnu større anerkendelse for det, vi kan som fagpersoner.

– Og så skal vi skabe endnu større sammenhæng i organisationen – mellem arbejdspladserne, kredsene og forbundshuset. Der er allerede rigtig mange gode eksempler på, hvordan vi kan bruge de konkrete erfaringer til at udvikle vores politik og få indflydelse. Det skal vi have mere af. Det styrker vores faglige sammenhold og identitet – og det gør os stærkere.

Genopstiller som 1. forbundsnæstformand

– Jeg ser en række store opgaver, der ligger og venter: Til februar bliver de første studerende på den nye pædagoguddannelse færdige, og så får vi den første evaluering af uddannelsen. Og i det arbejde, der følger i den forbindelse, skal vi sidde tæt på for at værne om den socialpædagogiske profession og for at sikre, at de studerende får de rigtige kvalifikationer.

– Apropos uddannelsen så synes jeg, vi skal være meget tilfredse med, at vi fik specificeret det social- og specialpædagogiske spor på uddannelsen så godt, som vi gjorde. Ikke nok med, at pædagoguddannelsen som sådan er så populær, som den er – det er også det socialpædagogiske spor, som rigtig mange ønsker at gå på. Jeg tror, at det er fordi, man som studerende kan se sig selv som fagperson tydeligt på den måde. Man får en god identitet og en sikkerhed i sit eget fag. Det tegner godt for fagets fremtid, synes jeg.

– Vores arbejdsmiljøindsats, der blev skærpet og forstærket på sidste kongres, er ramt helt rigtigt, synes jeg. Fra kongresbeslutningen i 2014 har arbejdet bare bredt sig, og vores tilgang til området spreder sig, så der har vi set rigtigt. Det er tydeligt – og rigtig glædeligt – at kredsene også har taget indsatsen til sig, og det var meget synligt på vores trio-konference for nogle måneder siden, hvor ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter virkelig kastede sig ud i arbejdet med fynd og klem. Vi skal arbejde for endnu bedre at støtte AMR’erne i deres virke, ligesom trio-samarbejdet er virkelig vigtigt at holde fast i og udvikle. Det sikrer jo nemlig lige præcis, at arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd.

– I den kommende tid har vi en stor opgave med revisionen af servicelovens voksenbestemmelser. Det er ikke til at sige, hvordan det præcis ender, men vi er der og vil gøre alt, hvad vi kan, for skubbe i retning af en rigtig udvikling. Både på selve botilbuddene og når det gælder de aktiviteter, job- og beskæftigelsesmuligheder og andre tilbud, der kan sikre borgerne et godt liv. Og vi skal sørge for, at der hele vejen rundt bliver tilbud med et udviklende og socialpædagogisk udgangspunkt. Det er en stor socialpolitisk opgave – og den opgave tager jeg gerne på mig.   

Genopstiller som 2. forbundsnæstformand

– I de kommende år skal vi fortsat have stor fokus på fagligheden. Vi skal gøre det tydeligt for beslutningstagerne, at vi som socialpædagoger kan og vil bidrage med løsninger. Her er vores strategi, ’Socialpædagogerne i Fremtiden’, et rigtig godt værktøj, som jeg glæder mig til at arbejde videre med. Vi skal fortsat være visionære og offensive. Vi har fået styrket vores politiske indflydelse. Det er også strengt nødvendigt, for vores område bliver hele tiden udfordret af ny lovgivning, cirkulærer, økonomitænkning osv.

– Vi har fået sat en række socialpædagogiske fingeraftryk. Bl.a. på børne- og ungeområdet, hvor arbejdet med den rette indsats, Herning-modellen og hele paradigmeskiftet på området, har været højt prioriteret – og det har betydet endnu tættere samarbejde med folketingspolitikere, embedsværket og interesseorganisationer. Det er ligeledes gået op for politikerne, at der inden for psykiatrien er andre veje end tvang og medicin – nemlig den socialpædagogiske. Og så har vi fået sat et solidt aftryk på debatten om demensområdet og vist, hvor meget vores socialpædagogiske faglighed har at byde på.

– Skiftet fra kredsformand til forbundsnæstformand har været spændende. Det er for mig tydeligt, hvor stor en indflydelse vi reelt kan få, når vi kobler medlemmernes ønsker og behov med et solidt vidensgrundlag.

– Til daglig har jeg stor glæde af mine lokalpolitiske erfaringer, mit lokale netværk og ikke mindst det gode samarbejde med kredsene og af at deltage i mange medlemsarrangementer landet over. Det er for mig helt afgørende at fastholde dialogen og lytte ekstra godt til medlemmerne. For jo tættere, vi er på hinanden, jo dygtigere gør vi hinanden, og jo bedre resultater kan vi opnå.

– Jeg vil også fremover arbejde for at sætte socialpædagogikken på dagsordenen og arbejde for at udvikle fagligheden og faget, så vi er klar til morgendagens udfordringer. Det er en vigtig opgave at udvikle nye jobområder – men vi skal ikke glemme også at udvikle de traditionelle områder. Det, mener jeg, er helt centralt for en moderne fagforening: Det handler om at sikre job i fremtiden, om gode arbejdsvilkår for medlemmerne, men også om at arbejde for et solidarisk samfund, hvor ingen og intet går til spilde.

Nuværende formand i Kreds Sydjylland, opstiller som forbundskasserer

– Vi skal være der for medlemmerne, vi skal være synlige i deres hverdag, og konkret har vi fx nogle arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøstrategien – med arbejdet med at bekæmpe vold og styrke forebyggelsen. Vi er kommet et stykke vej, men vi skal videre. Som lokal kredsformand kan jeg også mærke, at medlemmerne er meget optaget af vores fokus på kernefagligheden. Også der har vi lagt en stor indsats de sidste par år – men vi er ikke i mål, og vi skal fortsætte det gode arbejde med både kernefagligheden og arbejdsmiljø i såvel kredse som forbund.

– Sammen med resten af fagbevægelsen er vi voldsomt udfordret på arbejdsmarkedspolitikken. Tag bare udviklingen på dagpengeområdet og anslaget mod den danske model. Og aktuelt indeholder regeringens 2025-plan elementer, der ikke tegner lovende. Så her har vi fx i LO-regi et stort arbejde foran os, og vi skal som forbund markere os proaktivt på det arbejdsmarkedspolitiske område.

– Som forbundskasserer har man som udgangspunkt nogle definerede opgaver, der måske ikke er så synlige for medlemmerne og foregår i forbundets maskinrum, men som er afgørende for forbundets drift. Og det er klart, at jeg som kasserer vil arbejde for, at den gode medlemsudvikling, vi har i forbundet, skal fortsætte og da gerne styrkes yderligere.

– På samme måde skal vi gøre TR-uddannelsen endnu bedre. Jeg har været med hele vejen, siden de jyske kredse gik sammen om en TR-uddannelse, og jeg var underviser på uddannelsen i mange år – og TR’erne er altså rygraden i forbundet. Politisk hører jeg til dem, der mener, at vi skal have FTR’er i alle kommuner. Det er vores erfaring lokalt, at det styrker os. Den nye fagpolitiske uddannelse, som vi er ved at sætte i søen, er også spændende, for den kan være med til at brede vores budskaber yderligere ud. De, der tager uddannelsen, bliver jo en slags ambassadører for os og faget.

– Men jeg er jo uddannet socialpædagog, og det ligger i mit DNA, at jeg også er meget optaget af socialpolitikken og fx den aktuelle revision af serviceloven. Det handler om de borgere, vi arbejder med, men det har jo også stor afsmittende virkning på vores arbejdsliv.