Gå til indhold

Konference

Vi spiller hasard med 6.000 børn

På Socialpædagogernes konference om udsatte børn og deres familier advarede professor Inge Bryderup om manglende uddannelse og supervision til familieplejere. Hun bakkes op fra flere sider, men KL og socialministeren er skeptiske overfor en øget ‘professionalisering’ af plejefamilierne

23. september 2016

Artikel

Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen og Maria Rørbæk

– Jeg synes jo, at vi spiller lidt hasard med de over 6.000 børn, vi anbringer i familiepleje. Så kontant lød meldingen fra professor Inge Bryderup, der var en af talerne på Socialpædagogernes konference om udsatte børn og deres familier, der i september blev afholdt på Nyborg Strand.

Inge Bryderup er en af flere bekymrede røster i debatten om, hvorvidt det er godt eller skidt, at der anbringes flere og flere børn i familiepleje – og hvorvidt familieplejerne er godt nok rustet til opgaven.

Som forsker ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet er hun for øjeblikket ved at lave en stor familieplejeundersøgelse, der bl.a. bygger på en omfattende spørgeundersøgelse med svar fra 3.000 almindelige familieplejere – og indeholder oplysninger om 4.700 børn, der enten er eller lige har været anbragt i familiepleje. Undersøgelsen er først færdig senere på året, men på konferencen løftede hun lidt af sløret:

– Familieplejerne i vores undersøgelse fortæller, at de børn, der er i familiepleje, er blevet langt mere belastede, og familieplejerne ser store udfordringer. De skriger på mere supervision og mere uddannelse, og en stor andel af de aktuelle familieplejere er faktisk ret uerfarne, sagde hun.

Kommende katastrofer

På den baggrund luftede Inge Bryderup en alvorlig bekymring:

– Ud fra min forskningsbaserede viden og det, jeg allerede nu kan se i familieplejeundersøgelsen, så kommer der til at ske store katastrofer i det her felt: Der vil være rigtig mange sammenbrud i familieplejeanbringelserne, sagde hun.

Inge Bryderup påpegede endvidere, at familieplejeanbringelserne især bryder sammen, når det drejer sig om børn med en meget belastet baggrund.

– Så man kan sige, at de børn, der i forvejen har mange minuspoint, får endnu flere minuspoint.

Gitte Jensen, der er formand for Familieplejernes Landsudvalg (under Socialpædagogerne), vurderer også, at der er sket et markant skred, så kommunerne i dag anbringer mere belastede børn i familiepleje.

– Vi taler om børn, der i mange tilfælde har oplevet massive omsorgssvigt og har så mange lig i lasten, at det vil følge dem resten af livet, hvis ikke de får den rette hjælp og indsats, siger hun.

Efter hendes opfattelse er der store forskelle mellem kommunerne.

– Nogle kommuner prioriteret det højt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer og midler til at sikre en god anbringelse med udgangspunkt i barnets behov. Men andre kommuner yder slet ikke den hjælp og støtte, der er nødvendig, for at de her børn og unge kommer ud på den anden side og får et godt liv.

Flere børn i familiepleje

Der er sket en kraftig stigning i omfanget af familieplejeanbringelser frem for fx anbringelse på døgninstitution.

I 50 år frem til 1980’erne var ca. 15 pct. af alle anbragte børn og unge i Danmark anbragt i familiepleje. Fra 1988 var det i ca. 25 år omkring 40 pct. Og i 10’erne steg det igen, så andelen  af anbragte i familiepleje i 2014 var oppe på 60 pct.

Kilde: Professor Inge Bryderup på Socialpædagogernes konference om udsatte børn og deres familier.


Pas på professionalisering

I kølvandet på Socialpædagogernes konference har en række medier sat fokus på familiepleje – heriblandt Altinget.dk, der har forelagt Inge Bryderups pointer for formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov. Han mener ikke, at familieplejerne mangler kompetencer for at kunne tage sig af børnene.

– Jeg mener, at vi har nogle meget kompetente plejefamilier i kommunerne. De skal naturligvis have supervision og efteruddannelse, men vi skal passe på med at professionalisere plejefamilierne. Det er i klar modsætning til den opgave, der skal løses, ligesom det er i modsætning til formålet om at skabe nære, trygge og familiemæssige rammer for det anbragte barn, siger han til Altinget.dk

På selve konferencen gav social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) også udtryk for, at plejefamilierne ikke må blive alt for professionaliserede. Hun sagde:

– Hvad er vigtigst for et barn på fx 10 år? Der mener jeg, at det først og fremmest er, at man har en stabil og kærlig hverdag. At man oplever tryghed, kærlighed, stabilitet. Det har alle børn brug for. Derfor er det, jeg siger, at plejefamilier selvfølgelig skal være godt klædt på til opgaven – men en plejefamilie skal ikke nødvendigvis kunne løse alt eller være en decideret behandlende enhed, for så er der fare for, at en plejefamilie bliver en mini-institution. Hvis et barn har behov for en særlig indsats, så er det vigtigste, at barnet får indsatsen, men ikke at netop plejefamilien yder det.

Tæt samarbejde

I forbindelse med konferencen sagde Inge Bryderup til Kristeligt Dagblad, at der ‘enkelte steder i Danmark er et tættere integreret samarbejde mellem døgninstitutioner og familieplejere, hvor døgninstitutionerne yder en intens støtte til plejefamilier, der modtager børn med store vanskeligheder. Og det ser ud som om, det er en god løsning’.

Socialpædagogerne er inde på noget af det samme, og næstformand Verne Pedersen siger:

– Vi ser flere og flere børn, der har behandlingsbehov og diagnoser – og der skal man selvfølgelig i videst muligt omfang trække på den specialviden og de kompetencer, der er opbygget gennem mange år rundt om på døgninstitutionerne. Derfor ser vi gerne, at man etablerer et tæt samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner og på den måde sikrer, at barnet får den rette hjælp og støtte, siger hun – og understreger samtidig, at familiepleje ikke er den rette løsning for alle børn.

Et af de steder, der allerede i dag arbejder med et tæt samarbejde mellem døgninstitution og familiepleje, er Børne- og Familiehjemmet Bakkevej i Hedensted Kommune. Her kan kommunens knap 100 familieplejere døgnet rundt få råd og vejledning af døgninstitutionens medarbejdere, og der tilbydes fx også praksisnær uddannelse, cafemøder og supervision.

Bakkevejs forstander Bjarne Jensen mener, at det er altafgørende vigtigt, at familieplejerne får massiv støtte, så de kan rumme også krævende børn i deres familier.

– Vi kan ikke give dem så meget uddannelse, at de kan lave behandlingsarbejde – og det er heller ikke ideen. Vi skal give dem så meget uddannelse, at de kan magte og rumme at have børnene i deres familie og fx forstår, hvorfor børnene er urolige eller afvisende. Og så vi undgår, at familieplejerne føler, at de ikke slår til, når børnene fx savner deres biologiske forældre – for selvfølgelig gør de det.

Bjarne Jensen deler bekymringen for, at der vil ske flere sammenbrud i familieplejeanbringelserne, hvis familieplejerne ikke rustes ordentligt.

– Og jeg tror ikke, at vi kan skade et barn mere, end vi gør, hvis vi først inviterer et barn ind i en familie, og det så bliver bortvist igen. Et barn kan godt finde ud af at komme hjemmefra, hvis det kan se, at mor og far ikke magter opgaven. Men at komme ind i en ny familie og så blive udstødt igen, det er det største nederlag, et barn kan opleve.


Bliv medlem