Vi skal turde sætte grænser

- Vi ved, at lederne er nøglepersoner i at skabe en bedre offentlig sektor. Vi ved også, at der foregår meget lederarbejde uden for almindelig arbejdstid. Det accepterer vi, fordi lederne også skal tage vare på medarbejdernes ve og vel, fordi de har fået en stor portion ledelse uddelegeret. Men hvis der ingen grænse er for, hvad der kræves af lederen, risikerer man så ikke, at bagsiden af passionen, fleksibiliteten og indflydelsen er udbrændthed, meningsløshed og kontroltab?

Sådan lød det indledningsvis fra Henrik Hjortdal, seniorrådgiver på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, da han på Folkemødet på Bornholm indledte en debat om det grænseløse arbejde. Her var ledernes repræsentanter samlet for at diskutere, hvad der skal til, for at man som leder formår at finde balancen i sit arbejdsliv.

Vi skal være grænsesættende

En af paneldeltagerne var Helle Riis, formand for Socialpædagogernes sektion for ledere og mellemledere – og hun lagde ærligt ud om sin hverdag som viceforstander hos Autismecenter Storstrøm.

- Som leder af en døgninstitution er man på 24 timer i døgnet, og mange forventer, at jeg svarer på mail med det samme – også om natten. Men der er jo en stor risiko for, at man på den måde bliver suget ind i sit arbejde og ender med at blive både udmattet og stresset, hvis ikke man som leder tager magten tilbage og sætter sig i det grænseløse førersæde, siger Helle Riis, som opfordrer til, at man som leder starter med selv at sætte grænser.

- Man kan fx selv holde op med selv at sende mails til medarbejderne kl. 2 om natten, og man kan øve sig i at sige stop – jeg er faktisk lige i gang med noget andet. Vi skal være grænsesættende – ikke grænseløse. For hvis de mange afbrydelser og uforudsete opgaver slider for meget på den enkelte leder, kan det hurtigt forplante sig ned i organisationen med manglende rammesætning og tillid som resultatet.

Fleksibelt arbejdsliv

Med i panelet var også formand for HK Kommunals chefbestyrelse, Karin Termannsen.

- Det er fint at kunne arbejde uafhængigt af tid og sted. Men det har også en kant. For 15-17 år siden fik jeg som den første leder en hjemmearbejdsplads i Region Nordjylland. Og jeg kunne ikke finde ud af at sætte grænser for mig selv. Det har heldigvis forandret sig. Men spørgsmålet er, om vi reelt har grænseløs arbejdstid, når vi ikke samtidig har grænseløs fleksibilitet, tid og tillid? For egentlig ville jeg hellere kalde det et fleksibelt end et grænseløst arbejdsliv, lød det fra Karin Termannsen.

Og fra formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiver forening, Anders Fløjborg, var meldingen, at han som leder har solgt sin sjæl til sin arbejdsplads.

- Jeg står også til rådighed 24/7-365. Og jeg er ikke tilhænger af en offertilgang. Mit ledelsesrum er noget, vi forhandler, og det vil altid blive udfordret af både ledelsen og kollegerne, fordi rammerne hele tiden flytter sig. For hvis vi som ledere vil have indflydelse, må vi være til stede, når beslutningerne bliver taget – også til budgetforhandlingerne fredag aften. Det er en del af jobbet. Men når det er sagt, handler det også om rammer og relationer. Og jeg har en aftale med min ledelse om, hvor vidt jeg læser mails klokken 02 om natten, sagde Anders Fløjborg.

Et hamsterhjul

For Helle Riis – som for så mange andre ledere inden for det offentlige – er tid en nøglefaktor i arbejdslivet. Udfordringen er derfor at skabe et arbejdsliv, hvor der også er plads til fordybelse, forudsigelighed – og mulighed for at drage omsorg for medarbejderne.

- Hvis omsorgen for medarbejderne forsvinder, fordi alting skal gå så hurtigt, så risikerer man kynisme og uhensigtsmæssige løsninger for arbejdet. Særligt hvis man mister fokus, fordi noget andet ikke-planlagt pludselig dukker op, så man må smide det, man er i gang med og forberede sig på noget nyt. Det er et hamsterhjul, som med tiden vil blive meget uhensigtsmæssigt for enhver organisation, lød det fra Helle Riis.

Fra Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, lød det bl.a., at man som leder skal sørge for at skabe et ledelsesrum.

- For mig at se er ledelse også et kollektiv, hvor vi skal kunne lede både opad og nedad. Og jeg mener ikke, at det behøver at være sådan at være leder, at der slet ikke er nogen grænse mellem arbejdsliv og privatliv. En ting er i hvert fald sikker: Det er svært at stikke hovedet i busken og håbe på, at det går over, for det gør det ikke. Så må vi selv påtage os ansvaret for at skabe en ændring, slukke for mobilen og lave nogle aftaler i vores egne systemer, sagde Michael Agerbæk.