Vi tror på de unge - også i skolen

Det var i forbindelse med dimissionen på den lokale folkeskole, at den 17-årige dreng uopfordret rejste sig og tog ordet. Han ville gerne takke de pædagoger og lærere, der havde hjulpet ham med at finde mening med at gå i skole – og fortælle de øvrige elever og forældre, hvor stolt han var over at bo på et behandlingshjem.

– Vi taler om en dreng, der for halvandet år siden nærmest slet ikke gik i skole, fordi han syntes, det var sjovere at være sammen med vennerne – og som var langt bagud rent fagligt. Der stod han så med et flot 9. klasses eksamensbevis og skal nu i gang med at gennemføre 10. klasse – som et godt eksempel på, at det faktisk kan lykkes, fortæller Thomas Iversen, som er afdelingsleder på Magnoliegården – en behandlingsinstitution i Stevns Kommune, hvor der bor 21 børn i alderen 6 til 18 år.

Anbragte børn og unge er ellers en gruppe, som ifølge flere undersøgelser klarer sig dårligere i skolen end jævnaldrende ikke-anbragte børn, ligesom færre af dem tager en uddannelse og får sig et job som voksne.

Så mens tusindvis af børn landet over i disse uger forventningsfuldt pakker skoletasken for at tage hul på et nyt skoleår, skal der for de børn, der er anbragt uden for hjemmet, kæmpes lidt mere for at genfinde lysten til at gå i skole. For dem er skolegang ofte forbundet med mistrivsel, dårlige karakterer, fravær, mobning og andre sociale udfordringer.

– De her børn har ikke haft mange succesoplevelser i skolen. Når de flytter ind hos os, har mange af dem slet ikke gået i skole i noget tid, de har store udfordringer med hensyn til at koncentrere sig og sidde stille – og de har svært ved at indgå i relationer. Men hvis man sætter ind med massiv støtte både fagligt og socialt, så rykker de på kort tid. Det så vi senest med de to elever, vi havde til afgangseksamen i juni, hvor de klarede sig rigtig flot, lyder det fra Thomas Iversen.

Pulsen skal op

I den anden ende af landet – på Koglen i Stakroge i Region Midtjylland, en sikret døgninstitution for kriminalitetstruede og dømte børn og unge – blev der også fejret flotte karakterer og eksamensbeviser før sommerferien. Tre anbragte unge havde på mindre end et halvt år klaret at læse så meget op på pensum, at de kunne gennemføre afgangsprøverne i 9. klasse.

– Som akutinstitution har vi den udfordring, at de unge i gennemsnit kun er hos os i tre måneder, så der skal virkelig sættes ind med koncentrerede forløb i vores interne skole. Men når vi ser, at der er hos den enkelte elev er noget at bygge på fagligt og socialt, så kører vi på med et intensivt forløb. Og vi ser ofte – som med de tre afgangselever i år – at de unge for første gang oplever, at skolelivet kan lykkes også for dem, siger Søren Bundgaard, som er lærer på Koglen.

Udover et intensivt forløb med de obligatoriske fag som dansk og matematik, så gør medarbejderne på Krogen også meget ud af, at de unge skal røre sig mest muligt.

– Hvis de her børn skal sidde med næsen i bøgerne, hvilket de ikke just er vant til, så skal de altså have pulsen op. Et intensivt læringsforløb på Koglen handler derfor lige så meget om det fysiske som det boglige, og vi kaster de unge ud i en masse nye idrætsaktiviteter som boldspil, klatring, badminton og ultimate, siger Søren Bundgaard og tilføjer, at mens de unge godt nok er vant til at pumpe jern, så har de sjældent gode erfaringer med holdsport.

– Vi oplever, at det her med at være en del af et hold og skulle forholde sig til andre i et spil, det er helt nyt for dem. Samtidig halter de ofte voldsomt bagefter i forhold deres balance og motorik, så vi arbejder også meget med at få de to hjernehalvdele til at arbejde sammen, så de bliver stærkere rent motorisk. Alt sammen noget der både er med til at styrke deres fysik – og deres evne til at holde fokus, samarbejde og lære.

Individuelle elevplaner

Ifølge Søren Bundgaard er Koglen sidste stop for de anbragte unge – det er her i det midtjyske, at ulykken skal standses. Og det er her, de unge får chancen for at komme på rette spor igen med hensyn til skole og uddannelse.

– For de her unge er stort set ingenting lykkes. De fleste har været ude i noget misbrug, mange har måske ADHD, er ordblinde eller har forskellige personlighedsmæssige ting at slås med – og fælles for dem er, at deres skolegang er yderst mangelfuld. Så når de flytter ind her, så sørger vi som det allerførste for, at de får en fast døgnrytme, hvor de får spist, sovet, motioneret – og går i skole, siger han.

Og netop den interne skole viser sig hurtigt at være der, hvor de unge får deres første succesoplevelser.

– Det er i høj grad vores relationsarbejde, der rykker. Det, at vi som medarbejdere er med hele vejen – både når vi spiser morgenmad i fælles flok, når vi dyrker idræt og når vi er i skole. Det er alt andet lige lettere at snakke matematik eller dansk, når vi lige har smadret hinanden i floorball i hallen, for så snakker vi om, at det at lære hvordan man modtager og afleverer en bold ikke er så forskelligt fra at lære, hvordan man dividerer to tal, forklarer Søren Bundgaard.

Følger dem til dørs

Selve skolegangen er altid tilrettelagt ud fra den enkelte elevs niveau, så hvert barn har et individuelt ugeskema og en elevplan, der løbende justeres i takt med, at de udvikler sig.

– I skolen arbejder vi i intervaller på en halv time og går meget op i arbejdsro, og det er fantastisk at opleve, at vi stort set aldrig har konflikter. Faktisk kommer mange af de unge efter få uger i skolen selv og spørger, om de kan få nogle lektier til deres stilletid på værelset, siger han.

Koglen har samtidig et tæt samarbejde med de institutioner, der modtager de unge efter endt ophold på den sikrede institution.

– Vi udarbejder fx skriftlige udtalelser på de unge, hvor vi med afsæt i vores observationer beskriver deres problematikker, og vi holder både overleveringsmøder og netværksmøder med modtagende institutioner. Samtidig har vi en UU-vejleder tilknyttet, som jævnligt kommer og snakker med de unge om deres ønsker og ambitioner, og som sørger for, at vi hele tiden er realistiske omkring, hvor de unge er, og hvor de er på vej hen, siger Søren Bundgaard.

Bygger bro til eksterne skoler

På Magnoliegården har man opbygget et godt samarbejde med de lokale folkeskoler i kommunen, og i løbet af efteråret udvider behandlingsinstitutionen partnerskabsaftalen med disse skoler. Formålet er at sikre, at anbragte børn kan udsluses i takt med, at de er klar til at gå i en almindelig folkeskole.

– Vi har haft stor succes med at sende vores børn videre i folkeskolen, og lige nu har vi ud af 21 børn 11, der går i en almindelig skoleklasse. Og med den udvidede partnerskabsaftale vil vi gerne sikre en mere smidig overgang, hvor vi hele tiden tager udgangspunkt i det enkelte barn, fortæller afdelingsleder Thomas Iversen.

Baggrunden er bl.a., at man på den interne skole er underlagt folkeskoleloven – men fordi der er så få elever, er det svært at have lærere til at dække alle fag. Den udvidede partnerskabsaftale vil gøre det muligt at samarbejde mere fleksibelt på tværs af intern og ekstern skole rent personalemæssigt – og på den måde sikre kvalificeret undervisning.

I den udvidede partnerskabsaftale opereres der med flere trin, hvor man hele tiden ser på, hvor barnet eller den unge er rent fagligt og socialt og planlægger indsatsen ud fra det. I takt med, at barnet rykker sig fagligt eller socialt, får han eller hun så gradvist mulighed for at blive yderligere integreret i den almene folkeskole

– De her børn vil i bund og grund helst være så almindelige som muligt, og de oplever det som en succes, når de rykker fra en intern skole eller en specialskole og ud i en almindelig skoleklasse. Der har nok lidt været en tendens til at holde de her unge internt – som i en glasklokke. Men i en ekstern skole møder de et noget bredere udsnit af befolkningen, end de gør, når de er her, hvor de udelukkende er sammen med andre børn med vanskeligheder, lyder det fra Thomas Iversen.

Test kan motivere

Uanset om undervisningen foregår i en intern skole på en institution eller ude i en kommunal folkeskole, så er det afgørende element, at der hele tiden er den nødvendige støtte og vejledning, lyder det samstemmende fra Thomas Iversen og Søren Bundgaard.

– De her børn halter som regel noget efter deres jævnaldrene rent fagligt, så for os handler det meget om at få øje på de ressourcer, de har – og så bygge videre på det. Vi laver undervisning på det niveau, den enkelte elev er på, og så sørger vi for, at de hurtigt får nogle succesoplevelser, fortæller Søren Bundgaard.

Det sker bl.a. ved, at eleverne på Koglen løbende testes individuelt i fx dansk og matematik.

– Så snart de mærker, at de rykker sig rent fagligt, så får de for alvor blod på tanden. Det er en meget konkret måde at vise en progression, der er til at forstå, når man er ung.

På Magnoliegården bliver der også brugt mange kræfter på at få de unge til at få et godt forhold til skolelivet – og det har høj prioritet at få flest muligt godt igennem folkeskolen, fortæller Thomas Iversen.

– Vi er over dem hele tiden. Vi går ind på forældre-intra med børnene, vi snakker om lektier, vi følger op på, hvad de har for i de forskellige fag – og når eksamen nærmer sig, træner vi intensivt med dem, så de føler sig sikre i stoffet.

Og med de seneste resultater fra afgangseleverne før sommerferien blomstrer optimismen ifølge Thomas Iversen.

– Vi tror på, at vi kan rykke de her unge fagligt, hvis vi støtter dem hele vejen. De skal mærke, at vi tror på, at de kan, og at vi hele tiden er der for dem, også når det handler om skolen. For jo bedre de klarer sig igennem skolen hos os, jo stærkere står de i livet fremover, så det er en god investering.