De fleste unge trives i plejefamilien

Langt de fleste unge er godt tilfredse med at bo i en plejefamilie. Det fortæller de, hvis man spørger dem. Og det er det, Københavns Kommune har gjort i et projekt om teenagere i plejefamilier. Tilfredsheden er størst hos dem, der var anbragt før det 12. år, men det ser også ud til, at unge, der først anbringes i teenageårene, i høj grad trives.

Det kan læses i forskningsrapporten ’Teenagere i familiepleje – set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv’. Rapporten er en del af et større projekt om unge i plejefamilier, som Københavns Kommune startede i 2011. Projektet er støttet af Egmont Fonden.

Baggrunden for projektet var, at Københavns Kommune som andre kommuner er optaget af at anbringe flere unge i plejefamilier frem for på institution, fortæller Mette Larsen, der er leder af teenageprojektet og af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune.

Med Barnets Reform i 2011 blev det desuden et lovkrav, at anbringelse i plejefamilie altid skal overvejes, før en eventuel anden anbringelsesform vælges.

- Vi har haft en form for automatreaktion om, at hvis barnet er under 12 år bliver det anbragt i plejefamilie og over på en døgninstitution. Man havde lidt den opfattelse, at en ung over 12 år allerede har dannet faste relationer til sin egen familie, og derfor ville det ikke give mening, at den unge fik en ny familie, siger Mette Larsen.

Men det var alt sammen formodninger, for reelt viste man ikke, hvordan de unge i plejefamilier trivedes. Det var aldrig blevet undersøgt. Det eneste man dengang og også i dag kan se er, at der er forholdsvis flere sammenbrud i anbringelserne i teenageårene end for yngre børn. Hvad det skyldtes, kan man ikke læse i statistikken. Hvor mange er fx planlagte ophør, fordi den unge skal noget andet?

Projektgruppen valgte derfor at spørge de anbragte unge og deres plejeforældre om, hvordan de hver især trivedes. Der blev gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt de teenagere, som Københavns Kommune havde anbragt i familiepleje, og blandt de unges plejeforældre. I alt deltog 83 unge og 94 plejeforældre. Derudover blev ti teenagere og ti plejefamilier interviewet.

Det går da godt nok
Undersøgelsen viste, at de fleste unge trives hos deres plejefamilier. 93 pct. af de unge, som er anbragt inden teenageårene (0-12 år), er meget glade eller glade for at bo i deres plejefamilie. Blandt de unge, der først er anbragt i teenageårene (13-17 år), er 78 pct. for det meste meget glade eller glade for at bo i deres plejefamilie.

De unge er mest knyttet til deres plejemor. Blandt de unge, der først blev anbragt som teenagere, nævner 42 pct. plejemor som en af de personer, de føler sig mest knyttet til. Blandt de unge, der er anbragt inden teenageårene, er der 72 pct., der nævner deres plejemor.

Derimod ligger plejefar længere nede på de unges liste. Således nævner kun 12 pct. af de unge, der er anbragt som teenagere, plejefar som en af de personer, de føler sig mest knyttede til. 51 pct. af de unge, der er anbragt inden teenageårene, nævner plejefar.

85 pct. af de unge, der er anbragt inden teenagealderen, og 62 pct. af de teenageanbragte unge angiver, at de altid føler sig som en del af plejefamilien.

- Undersøgelsen tyder således på, at det er muligt også for teenageanbragte unge at danne en nær relation til deres plejeforældre, selvom de anbringes sent i livet, siger Mette Larsen.

Resultatet var en øjenåbner for forvaltningen.

- Vi var overraskede over, at selv børn, der blev anbragt som teenagere, i høj grad knytter sig til plejemor. Da børnene har boet hjemme hos deres forældre de første 12 år eller længere, troede vi ikke, at de ville knytte sig så meget til plejeforældrene.

Mange af de unge fremhæver, at de oplevede det som noget helt særligt, hvordan plejefamilien insisterer på kontakt med dem, og at der er en plejemor, som er der for dem og vil være klar til at hjælpe, uanset hvad der sker, fortæller Mette Larsen og giver et eksempel.

- En pige fortæller, at hun altid har haft det sådan, at når hun er deprimeret, vender hun verden ryggen og lægger sig under dynen. Det nye for hende er, at plejemor sætter sig på en stol ved siden af hende, mens hun ligger under dynen, og siger roligt, ’jeg venter bare, indtil du er klar’. Pigen vidste, at plejemor ville blive siddende og vente på, at plejedatteren var klar til at dukke frem fra dynen. Det var der aldrig nogen, der havde gjort, og pigen tog det som udtryk for, at plejemor altid ville hjælpe hende og være der for hende.

Undersøgelsen viser også, at lige efter plejemor er plejebørnenes søskende dem, man knytter sig til og kan tale med om sine problemer. De biologiske søskende er en slags livsvidner.

- De ved præcis, hvordan det er med fx deres biologiske mor, og deler samme bekymring for, om hun fx igen er begyndt at drikke.  

Plejeforældrene følger med hele vejen
Undersøgelsen blandt plejeforældrene og de efterfølgende interviews overraskede også forvaltningen, fortæller Mette Larsen.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt plejeforældrene viste, at 83 pct. af plejeforældrene til unge anbragt i alderen 0-12 år og 70 pct. af plejeforældrene til unge anbragt i alderen 13-17 år angiver at være meget enige i, at de betragter den unge som en del af familien.

- Vi blev overrasket over, at plejeforældrene knytter sig så meget til de unge og snakker så meget om dem. Vi havde måske en forhåndsopfattelse af, at plejeforældrene snarere ville betragte de unge anbragte som ’til låns’ og ikke som en del af familien.

Undersøgelsen viser også, at de unge efterspørger plejeforældre, der er engagerede, og som går til dem, når de ser, at der er noget galt. 

- De unge higer ofte efter voksenkontakt. Selv om de er blevet anbragt sent, suger de unge ofte omsorg og kontakt ud af plejeforældrene. De har under opvæksten ikke fået nok af voksne, som de kan stole på, og derfor er det ofte helt fantastisk for dem at møde voksne, der vil dem, siger Mette Larsen.

Som en del af projektet har Københavns Kommune udbudt kurser og temadage til plejeforældre til teenagebørn, hvor undersøgelsen, som mange af kursusdeltagerne selv har deltaget i, bliver gennemgået.

- Nogle af kursusdeltagerne har talt en del om – og været frustreret over – at plejefædrene ligger så langt nede i de sent anbragte unges opfattelse af tryghedspersoner. Vi skal fremover have større fokus på, hvordan plejefædrene kommer mere på banen.

Af samme grund gennemførte forvaltningen for nylig et kursus, som alene var målrettet plejefædre. Omkring 100 plejefædre mødte op og drøftede rollen som plejefar. 

- Der har været stor interesse for kurser om at være plejefamilie til en teenager, og kommunen regner derfor med, at emnet teenagebørn i plejefamilier fremover skal udbydes ca. hvert andet år til plejeforældre. Desuden har Center for Familiepleje med stor succes gennemført en supervisionsgruppe for plejeforældre til teenagere, siger Mette Larsen.

Statistikken viser, at Københavns Kommune har nået sit mål om at anbringe flere teenagere i familiepleje frem for døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder. Tal fra Ankestyrelsen viser således, at i sidste halvår af 2010 blev 5,3 pct. teenagere anbragt i en familiepleje, mens denne andel i 2014 var steget til 27,3 pct.

Rapporten ”Teenagere i familiepleje – set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv” er i 2012 udarbejdet af Mette Larsen, Anne Frederiksen og Line Klyvø fra Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og kan downloades på www.VABU. DK/udgivelser