Gå til indhold

Kommentar

Til pensionstilværelsen – ikke til arbejdsløshed

Det er bestemt ikke sigtet med pensionsmidlerne at skulle finansiere forsørgelse i en situation, hvor man er ramt af ledighed eller sygdom

3. juni 2016

Artikel

Forfattere: Af Kaj Skov Frederiksen og forbundskasserer

I sidste uge kunne TV2 Østjylland fortælle om en 55-årig socialpædagog fra Aarhus, som efter et længere arbejdsløshedsforløb har mistet dagpengeretten og nu står nu til at skulle modtage kontanthjælp. Men kommunen vil ikke tilkende hende kontanthjælp, fordi hun har en pensionsopsparing, som de kræver, at hun bruger først. Det gør kommunen med loven i hånden, for ifølge Serviceloven kan kommunen kræve, at folk bruger deres formue eller opsparing, hvis de har sådan en. Herunder en pensionsopsparing.

Princippet om selvforsørgelse og kravet om, at man skal bruge sin opsparing, før man kan få ydelser fra det offentlige, kan der for så vidt være rimelighed i. Men når der stilles krav om, at man skal bruge penge, man har opsparet gennem et langt arbejdsliv til at forsørge sig selv i alderdommen, så er der noget, der ikke hænger sammen.

Pensionsmidler er tænkt til at dække de udgifter, man har, når man forlader arbejdsmarkedet. Det er i alles interesse, at der bliver sparet op til pensionen, og noget som vi alle bliver opfordret til. Det kommer samfundet til gode, at den enkelte selv har sikret sig noget at leve af, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet. Det er derfor bestemt ikke sigtet med pensionsmidlerne at skulle finansiere forsørgelse i en situation, hvor man er ramt af ledighed eller sygdom. Det virker undergravende på hele systemet med pensionsopsparinger og incitamentet til øget opsparing i samfundet.

Derfor har PKA for et par år tilbage sikret, at de arbejdsmarkedspensioner, som Socialpædagogernes medlemmer indbetaler til, er uopsigelige frem til pensionsalderen. Dermed er arbejdsmarkedspensionen ikke i spil i forhold til kontanthjælpen. Heller ikke for den 55-årige socialpædagog fra Aarhus, som kan beholde sin arbejdsmarkedspension. Men til gengæld har hun en alderspension i banken, som kommunen godt kan gøre krav på. På den opsparing står socialpædagogens efterlønsbidrag i dag.

Da efterlønsordningen skulle udfases, åbnede regeringen et vindue, hvor man kunne få udbetalt sin efterlønsopsparing skattefrit mod at udtræde af ordningen. Det var der mange, der gjorde, og som satte efterlønspengene ind på en anden form for opsparingskonto uanet, at disse penge kan tabes, hvis man bliver syg eller ledig på kontanthjælp.

Men ligesom arbejdsmarkedspensionen er de penge, man har sparet op i en efterlønsordning, tiltænkt forsørgelse, når man ikke længere kan arbejde, og derfor er det absurd, at man kræver, at den ledige skal tære på denne reserve. Som et gammelt ordsprog siger, er det en kort varme at tisse i bukserne. Ligesådan i det store regnestykke i denne situation: Hvis man tvinger folk til at bruge deres pensionsmidler, hvad skal de så leve af, når de bliver pensionister?

 

Bliv medlem