De fjer- og pelsklædte kan gøre en forskel

Heste, kaniner, marsvin, gæs, hunde, katte, køer, akvariefisk, skildpadder, silkeaber og får. Der nævnes mange vidt forskellige dyr, når man på Tilbudsportalen læser om Danmarks sociale tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser og sociale problemer, og det er ingen sjældenhed, at dyr indgår i arbejdet med fx udviklingshæmmede eller anbragte unge (læs mere i faktaboksen ‘Dyr er ingen sjældenhed’).

I en ny serie sætter nærværende fagblad fokus på dyr og pædagogik. I dette og kommende numre bringer vi en række reportager om socialpædagogisk arbejde med dyr – læs fx om rideterapi, besøgshunde og et minizoo, der drives som meningsfuld beskæftigelse for mennesker med fx udviklingshæmning.

Men hvordan ser det ud i helikopterperspektiv? Hvordan kan man bruge dyr i pædagogisk arbejde? Hvad er de positive effekter? Hvad skal man passe på med? Og hvordan ser det ud i Danmark sammenlignet med i udlandet?

Det har vi søgt svar på hos tre vidt forskellige fagpersoner: En biolog, en forsker og en seniorlektor på pædagoguddannelsen.

Et fantastisk redskab

Vi starter med biolog Ulla Didriksen, der i dag er projektleder for Skoletjenesten Bornholm og åben skole samt censor på pædagoguddannelsen i faget værksted, natur og teknik – og som tidligere både har opbygget og udviklet Zoologisk Haves skoletjeneste, været naturvejleder og i perioder arbejdet på pædagoguddannelsen.

Ulla Didriksen er ikke i tvivl om, at dyr kan være et fantastisk redskab i pædagogisk arbejde.

– For mange år siden lavede jeg selv en undersøgelse af effekten af at have dyr på byggelegepladser, og det var virkelig noget, der havde betydning for børnene. Fx var der flere børn, der fortalte, at hvis de havde haft problemer i skolen, satte de sig og kælede med deres kanin – og fortalte kaninen ting, som ingen andre fik at vide. Og sådan er der jo fx også mange, der har det med hunde. Det, der er helt særligt ved dyr, er jo, at det er levende væsner. Derfor er der mange gode muligheder for at arbejde med empati, omsorg og ansvar, når man har med dyr at gøre – og man kan også arbejde med sociale kompetencer, når man fx skal finde ud af, hvem der skal gøre hvad for at passe dyrene, siger hun.

Ulla Didriksen påpeger også, at dyr kan være et godt ‘fælles tredje’, som man er sammen om.

– Jeg tænker fx, at det i en plejefamilie kan være et plus med en hund, som man sammen går tur med, og så måske også får snakket om vigtige ting på turen. Fra min tid i Zoo ved jeg, at når børn og unge fik lov at arbejde med de levende dyr, så blev de fokuserede og meget nærværende. Ofte oplevede vi børn, der kunne fortælle, hvad de havde oplevet med de levende dyr – flere år efter, når vi mødte dem ved en senere lejlighed.

De voksnes ansvar

Den store udfordring ved dyr er til gengæld også, at det er levende væsner som skal passes og plejes godt.

– Og man skal altid være bevidst om, at dyrene er de voksnes ansvar – eller, hvis det fx drejer sig om sindslidende eller handicappede: De ansattes ansvar. Man skal være helt sikker på, at dyrene har det godt.

Af samme grund vurderer Ulla Didriksen, at dyr er lidt mere udbredte på specialinstitutioner end i fx børnehaver.

– Når der er døgndækning eller i hvert fald weekenddækning, kan det være nemmere også at sikre, at dyrene bliver passet, siger hun.

Hverken Ulla Didriksen eller de andre fagpersoner har dog noget bud på, præcis hvor udbredt det er at inddrage dyr i det pædagogiske arbejde.

– Men jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at det blev mere udbredt. Som censor oplever jeg p.t. stort set ingen projekter, hvor de studerende ser på kæledyr som pædagogisk redskab – og det er ærgerligt, for der er så stort et potentiale, siger hun.

Hvad siger forskningen?

Karen Thodberg er biolog og seniorforsker på Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. forsker i dyr, der bruges med et terapeutisk formål. Her har hun gennemlæst forskellige undersøgelser af effekten ved samvær med dyr – men det er ikke så nemt at sige noget entydigt.

– Fx er der lavet nogle spørgeskemaundersøgelser, hvor man har prøvet at undersøge, om kæledyr har betydning for sundheden – og nogle af dem finder en sammenhæng, så folk med hund på forskellige parametre generelt er sundere end folk uden hund. Men det store spørgsmål er bare, om det er hunden, der er årsagen til forskellen, eller om alle dem med hund har noget andet til fælles. Fx kan det jo være, at dem, der har overskud til at have en hund, har det bedre end dem, der ikke orker at have en hund eller ikke har råd til det.

Én undersøgelse har dog fået Karen Thodberg til at spærre øjnene op. Kort fortalt handlede den om en gruppe børsmæglere, der alle havde en presset hverdag og for højt blodtryk. Ingen af dem havde haft hverken hund eller kat i de seneste år og nu blev der trukket lod, så nogle fik en hund eller en kat – og andre ikke fik noget dyr.

– Og efter tre måneder lavede man så en test, hvor børsmæglerne skulle udføre en opgave under pres – fx at holde en tale – og den gruppe, der havde haft et dyr, reagerede med mindre stress end den gruppe, der ikke havde haft et dyr.

Biologiske effekter

Der er også en række andre undersøgelser, der viser, at sker noget fysiologisk i samværet med dyr. Fx at mange mennesker udskiller nogle af de samme stoffer, når de rører ved dyr, som også udskilles, når man ammer eller berører et menneske.

– Det drejer sig især om stoffet oxytocin, der udskilles, når man har hudkontakt og som fx er det stof, der får mælken til at strømme, når man begynder at amme. Og det er jo lidt sjovt, at kroppen kan stimuleres til at udskille oxytocin på tværs af racer, så det ikke kun kommer, når man rører ved et andet menneske, men også når man rører ved en hund.

Som eksempel på sociale effekter nævner Karen Thodberg en undersøgelse, der viste, at ældre på et plejehjem tog på i vægt, efter at de havde fået akvariefisk i spisestuen.

– Mange ældre har jo problemer med appetitten, men når man sidder sammen og kigger på fisk, får man måske lidt mere kontakt med hinanden – og så spiser man måske lidt mere, siger Karen Thodberg.

Hun nævner også en anden social effekt ved dyr, som mange hundeejere sikkert kan nikke genkendende til, nemlig at man nogle gange nemmere får kontakt med andre mennesker, når man kan indlede samtalen ved at tale om dyret eller dyrene.

På baggrund af de mange forskellige forskningsresultater konkluderer Karen Thodberg:

– Det er for firkantet at sige, at alle mennesker har glæde af at være sammen med dyr – men for nogle mennesker kan det have en positiv effekt.

Specielt for Danmark

Vi slutter med seniorlektor Doris Larsen fra University College Syd. Som international koordinator for bl.a. udenlandske studerende har hun erfaret, at det langt fra er i alle lande, at dyr bliver inddraget i pædagogisk arbejde på samme måde som i Danmark.

– Her på campus holder vi selv høns, og når jeg viser udenlandske studerende rundt, bliver de nærmest chokerede, når de ser hønsene. ‘Oh my God’, kan de fx finde på at sige. Og de synes, det er meget, meget mærkeligt, når vi fx besøger en børnehave, der har dyr. Det er slet ikke naturligt for dem, at der kan være dyr på en læreanstalt eller en institution.

For øjeblikket er i alt otte studerende fra Ungarn, Kina, Spanien og Belgien på besøg – og tidligere har der været gæster fra mange andre lande.

– Men vi får ingen studerende fra Sverige og Norge, for Danmark er ikke eksotisk nok for dem, siger Doris Larsen med et smil. Derfor er hun i tvivl om, hvorvidt nordiske studerende måske ville være mere vant til en cocktail af dyr og pædagogik.

– Jeg ved ikke hvorfor, det er mere almindeligt at inddrage dyr i pædagogisk arbejde i Danmark end i andre lande, men jeg ved, at Danmark også er et af de lande i verden, der går mest op i økologi. Måske er der en sammenhæng?