Gå til indhold

Udsatte

Problemerne flytter med

Udsatte grønlandske kvinder i Danmark får ikke den rette hjælp og har svært ved at bryde ud af de problemer, de havde i Grønland, viser ny undersøgelse

8. april 2016

Artikel

Forfatter: Af Jens Nielsen

At det er barske og hjerteskærende skæbner, man kan finde blandt de udsatte grønlandske kvinder i Danmark, står klart allerede med det indledende citat i en ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte:

‘Du skal bare lade være med at spørge mig, hvordan jeg har overlevet som hjemløs. Fordi jeg ved godt… At være en kvinde. Der er nogen af mændene, der har taget mig. Jeg har brugt min krop for at komme hen et sted, hvor der var varmt. Jeg har ikke lyst til, at du skal opleve det’.

De grønlandske kvinder er for manges vedkommende kommet til Danmark efter et liv i Grønland med misbrug, vold og seksuelle overgreb, og for mange fortsætter mønstret i Danmark, konstaterer undersøgelsen, der er baseret på interview med 22 grønlandske kvinder og 16 socialarbejdere, der arbejder med at støtte og hjælpe dem.

Overgrebene er i mange tilfælde sket i nære relationer, og senfølgerne flytter altså med. Ofte mangler kvinderne mulighed for at bryde mønstret og få den hjælp, de har brug for – og det skal der gøres noget ved, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen:

– Det er fortællinger, der tegner billedet af ekstremt barske liv og vilkår, som man ikke forbinder med en tilværelse i Danmark. Det er forstemmende, at de overgreb, som mange af kvinderne har med i bagagen fra Grønland, i mange tilfælde fortsætter i Danmark. Vi må som minimum kunne sikre socialt udsatte grønlandske kvinder nogle rammer, hvor de er garanteret et fravær af vold og overgreb.
Fra slemt til værre

De overgreb, som mange af kvinderne bliver udsat for i Danmark, betyder, at nogle holder sig væk fra sociale tilbud, der ellers kunne være en første hjælp til dem. Mange af kvinderne er således bange for at blive udsat for overgreb, hvis de overnatter på de herberger, de ellers som hjemløse kunne benytte sig af.

Derfor søger de husly i deres netværk, som ofte er præget af misbrug og kaotiske forhold, hvor de også risikerer at blive udsat for vold og blive afhængige af og låst i relationer til mænd, der udsætter dem for vold og overgreb, hedder det i undersøgelsen.

Samtidig oplever kvinderne ikke, at de får den hjælp, de har brug for:

‘Mange mangler tillid til det danske hjælpesystem, hjælp til at navigere i det, og særligt til at forstå og gøre sig forståelig fx i dialog med kommunen. De indsatser, kvinderne modtager, er ofte fragmenterede, ad hocprægede og i for høj grad orienterede omkring et isoleret problem, mens andre slet ikke er i kontakt med relevante tilbud. I mangel på bedre alternativer forsøger kvinderne ofte at håndtere problemerne selv eller i private netværk, men i mange tilfælde resulterer det i, at problemerne bliver større og mere komplekse’, hedder det i undersøgelsen.

‘Selvom kvinderne håber på et bedre liv i Danmark og hjælp til deres problemer, bliver mange endda mere udsatte her, end de var i Grønland’, konstateres det.

Anbefalinger og barrierer

Ikke overraskende ønsker kvinderne sig et bedre liv,  men mange mister modet, netop fordi ikke får den hjælp, de føler, de har brug for.

I undersøgelsen er kvinderne blevet bedt om at komme med en række anbefalinger til, hvordan hjælpeindsatsen kan styrkes. Det handler bl.a. om:

  • at gøre op med systembarrierer,
  • at skabe mulighed for at få en midlertidig adresse,
  • bedre hjælp til at få en bolig,
  • en tidligere indsats allerede fra deres ankomst til Danmark,
  • at tænke i langsigtede indsatser,
  • bedre tilbud om tolkning,
  • mere fokus på, hvad den enkelte har brug for,
  • kun at stille krav, der giver mening i lyset af den aktuelle livssituation,
  • at give bedre muligheder for at bearbejde traumer og en tung bagage,
  • at tilbyde misbrugsbehandling med fokus på bagvedliggende årsager.

Og de anbefalinger skal man lytte til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte:

– Det er slående, hvordan kvinderne uden at kny giver udtryk for en vilje og en lyst til at få skabt sig et andet liv. Derfor er det også enormt ærgerligt, at vejen gennem det sociale system ofte er brolagt med barrierer, der får kvinderne til at opgive det. Det betyder så, at det sociale system heller ikke får mulighed for at hjælpe kvinderne. Kommunerne skal være bedre til at forstå de udsatte kvinder – og frem for alt meget bedre til at tilbyde dem relevant hjælp, siger Jann Sjursen.


Undersøgelsen kan hentes på www.udsatte.dk. Citaterne af de grønlandske kvinder i artiklen er hentet fra undersøgelsen.

 

Bliv medlem