Man skal aldrig gå på arbejde med livet som indsats

Det er forfærdeligt, at det skulle ende med endnu et drab på en medarbejder ansat på socialpædagogiske område. Den femte medarbejder inden for ganske få år.

Der er behov for indsatser der sikre, at denne dybt beklagelige række af hændelser får en ende. Lad det være sagt med det samme, at dette ikke bør være et ansvar, som bostederne skal stå alene med. Det er vigtigt, at visitationen tager højde for, at arbejdspladsen har de faglige kompetencer, inden borgere placeres, og vi har brug for, at problematikken bliver taget alvorligt fra centralt hold – og at der reageres.

Samtidig må vi i lyset af hændelserne lokalt holde fokus på det absolut bydende i en stærk ledelsesmæssig linje, som faciliterer tryghed og sikkerhed i arbejdet. Som ledere kan det ofte føles som om, vi på bostederne skal gøre det umuliges kunst: få økonomien til at hænge sammen samtidig med, at vi fastholder gode tilbud for de udsatte borgere, vi servicerer. Men midt i denne dagligdag skal vi huske, at vi aldrig må gå på kompromis med sikkerheden.

Som ledere skal vi sikre, at der er en fagligt forsvarlig dækning, en dækning funderet i faglige kriterier. Hvis en borger er vurderet som farlig, er det en selvfølge, at personaler ikke skal arbejde alene med borgeren. Og det skal vi holde fast i. Det er vores ledelsesmæssige ansvar at sikre, at risikovurderinger altid bliver taget alvorligt.

Samtidig skal ledelsen hjælpe medarbejdere til at perspektivere voldsproblematikkerne, så vi undgår, at der skabes en uforholdsmæssig angst i personalegrupperne. En sådan angst er for det første ikke til gavn for sikkerheden, og for det andet er den stærkt underminerende for personalegruppens trivsel.

For at styrke sikkerheden bør vi have fokus på kontinuerligt at tilbyde efteruddannelse til vores personale. Det øger personalets perspektiver på det pædagogiske arbejde og giver os som ledere stærkere kort på hånden, når vi skal sammensætte konkrete tilbud.

Man skal aldrig gå på arbejde med livet som indsats.