Gå til indhold

Kontanthjælpsloftet

AE: Tusinder ryger ud i fattigdom

16.400 personer – og heraf op mod 11.000 børn – vil ryge under fattigdomsgrænsen efter indførelsen af kontanthjælpsloftet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

21. april 2016

Artikel

Forfatter: Af Jens Nielsen

Næsten 11.000 børn – så mange vil blive ramt af det nys indførte kontanthjælpsloft i sådan en grad, at de ryger ned under fattigdomsgrænsen. Og dertil vil 5.500 voksne ryge samme vej, så i alt 16.400 personer bliver ramt, viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).

De tal, analysen bygger på, er hentet fra det datagrundlag, den nye lovgivning er baseret på, men den fattigdomsgrænse, analysen opererer med, svarer til den tidligere regerings grænse. Dog er der foretaget den modifikation, at den nu afskaffede fattigdomsgrænse opererede med en treårig periode, hvor man altså skulle være under fattigdomsgrænsen i tre år i træk for at ‘tælle med’, mens AE i sin nye analyse kalkulerer med etårsfattige – altså personer, der gennem et år ligger under fattigdomsgrænsen. Generelt er det omkring en fjerdedel af de etårsfattige, der er fattige tre år i træk, noterer AE.

Når så mange børn bliver ramt, skyldes det, at ordningen er lavet sådan, at enlige forsørgere rammes hårdest. AE-analysen viser, at 13.700 af de 16.400 personer, der vil blive ramt, er enten voksen eller barn i en familie med en enlig forsørger med et eller flere børn.

AE har også analyseret på, hvordan kontanthjælpsloftet rammer forskellige etniske grupper. Her viser tallene, at ca. 9.300 af de ramte er af dansk oprindelse, mens 3.000 er indvandrere, og 4.000 er efterkommere. Af disse 4.000 er langt de fleste hjemmeboende børn af indvandrerforældre, der bliver ramt af de nye regler.

Endelig viser analysen, at det udelukkende er personer, der bor til leje, der rammes af kontanthjælpsloftet. 12.000 af de 16.400, der rammes, bor i almene boliger.

Langsigtede konsekvenser

Dagbladet Politiken gengav ved lanceringen af AE-analysen tal fra beskæftigelsesministeriet, der viser, at en enlig forsøger med et barn på 10 år og en husleje på 6.000 kr. om måneden efter indførelsen af kontanthjælpsloftet går fra at have et rådighedsbeløb på 9.600 kr. til 7.200 kr. om måneden.

Men ligesom den nuværende Venstreregering altså ikke anerkender den forrige regerings fattigdomsgrænse, mener V-regeringen, modsat tallene i AE-analysen, heller ikke, at indførelsen af kontanthjælpsloftet vil sende flere ud i fattigdom. I en mail til Dagbladet Politiken skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard:

– Jeg anerkender ikke, at kontanthjælpsloftet gør flere mennesker fattige. Det kræver en skarp prioritering i hverdagen, men det er til at leve for. Det bedste, der kan ske for kontanthjælpsmodtagere, er, at de kommer i job og kan forsørge sig selv. Det er også det bedste for børnene, som oplever, at deres forældre går på arbejde, skriver ministeren til Politiken.

Modsat ministeren er oppositionen og en række organisationer dybt bekymrede for konsekvenserne af loftet.

‘Der er en reel risiko for, at man reproducerer den negative sociale arv’, skrev således Børnerådet, der rådgiver regeringen om børn og unges vilkår, i sit høringssvar, og også Socialpædagogernes formand, Benny Andersen advarer om de langsigtede konsekvenser:

– Det er helt urimeligt, at så mange børn rammes – det er livschancer, der tages fra dem. Hvilken nytte skulle det gøre at skubbe så mange børn ud i stærkt forringede livsvilkår? Det strider direkte mod alle tanker om at tænke langsigtet og i menneskelige og sociale investeringer, siger han.

 

Bliv medlem