Gå til indhold

Familiepleje

Supervisor giver succesoplevelser

Plejebørn skal sikres en bedre skolegang. Derfor har Mariagerfjord Kommune ansat en læreruddannet supervisor, der både hjælper plejefamilierne med at skabe gode rammer for børnenes skolearbejde – og sparrer med de involverede skolelærere

18. marts 2016

Artikel

Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen

De sidder tæt sammen i sofaen med en af favoritbøgerne, GummiTarzan, mens eftermiddagssolen gavmildt spreder lys og varme i stuen. Selvom dagen har været lang, skal der læses – og for at ‘Cecilie’ ikke helt skal miste koncentrationen, lægger familieplejer Siv Mette Bojesen ud med at læse højt. Dog ikke helt efter bogen.

– Jeg bytter lidt om på ordene i teksten og sætter et par vrøvleord ind undervejs, så jeg måske siger blomstervand i stedet for buksevand – og kontor i stedet for lokum. På den måde mærker jeg hurtigt, om Cecilie følger med og forstår teksten, for så retter hun mig lige med det samme, fortæller Siv Mette Bojesen, som står for det meste hjemmearbejde med familiens plejebarn, 10-årige Cecilie.

Vi er i den lille landsby Rostrup i Mariagerfjord Kommune, hvor en af kommunens godt 100 plejefamilier har åbnet dørene for at fortælle om det projekt, de er en del af. Et pilotprojekt, som gennemføres i ni plejefamilier med tilsammen ti plejebørn – og som handler om at støtte plejefamilierne i at give børnene den bedst mulige tilknytning til skolen.

For præcis som hjemme hos Siv Mette Bojesen oplever mange plejefamilier, at deres plejebørn har store udfordringer i skolen både fagligt og socialt.

– Da vi fik Cecilie som treårig, var hun langt bagefter både sprogligt og motorisk. Hun kunne ikke gå ordentligt, og hun havde ikke noget sprog. Allerede fra 0. klasse kunne vi mærke, at hun ikke var særlig motiveret for at lære tal og bogstaver – hun ville meget hellere sidde med en malebog. Men vi har holdt fast i, at skolen skal passes, og vi bruger meget tid på at lave lektier herhjemme, siger Siv Mette Bojesen.

Gode rammer til hjemmearbejdet

Det seneste halve års tid har familien gennem projektet fået en hjælpende hånd til lektielæsningen fra en supervisor, Niels Graarup, som er ansat i kommunens ressourcecenter. Hans opgave er ikke direkte at hjælpe med at få styr på regnestykkerne eller danskopgaverne – men derimod at støtte plejefamilierne i at skabe gode rammer for plejebørnenes hjemmearbejde.

– Jeg er selv vokset op i en familie med plejebørn og har også siden arbejdet med anbragte børn, og da jeg samtidig er læreruddannet og gennem flere år har specialiseret mig i netop inklusion og udsatte børn, så kender jeg mange af de problematikker og udfordringer, de tumler med både i plejefamilierne og i de skoler, hvor plejebørnene går, fortæller Niels Graarup.

Han har siden 1. september sidste år fungeret som supervisor i ni plejefamilier – og derfor bl.a. haft sin gang hjemme hos Siv Mette Bojesen og i den klasse, som Cecilie er en del af.

– Mange plejebørn oplever nederlag i skolen, fordi de har svært ved at følge med – eller fordi de bliver ekskluderet socialt i klassemiljøet. Så ud over de boglige vanskeligheder kæmper børn som Cecilie ofte også med et lavt selvværd, hvor de føler sig anderledes end de øvrige børn, fordi de er plejebørn og har nogle andre ting med i bagagen, som der skal tages højde for.

Arbejdspladsbesøg


Socialpædagogen besøgte projektet i Mariagerfjord Kommune i forbindelse med forbundsformand Benny -Andersens arbejdspladsbesøg på stedet. Læs om flere arbejdspladsbesøg på www.sl.dk/arbejdspladsbesøg


Pionerprojekt får støtte

Flere undersøgelser og analyser fra bl.a. KL og Social- og Indenrigsministeriet viser da også tydeligt, at anbragte børn halter efter deres jævnaldrende, når det kommer til skolen. Deres karaktergennemsnit i folkeskolen ligger en del lavere end ikkeanbragte børn, og langt færre tager en uddannelse og får job som voksne (se også artiklen ‘Udsatte børn halter efter i skolen’ på side 24).

Samtidig viser nyere forskning fra den svenske professor Bo Vinnerljung, at hvis man vil forbedre disse lidt dystre fremtidsudsigter for udsatte børn, så må man hjælpe dem med at klare sig bedre i skolen. Og her spiller netop plejefamilier en uvurderlig rolle og de skal derfor kvalificeres bedst muligt til at varetage dette arbejde.

Det er baggrunden for, at man i Mariagerfjord Kommune er i fuld gang med at undersøge effekten af at benytte en læreruddannet supervisor til plejefamilier med børn i skolealderen.

– Det er utroligt spændende at være lidt af en pioner på det her område, og projektet spiller fint sammen med de øvrige indsatser, kommunen har over for netop den her målgruppe – plejefamilier. Styrken ved min rolle er, at jeg både er i tæt dialog med plejefamilierne og kender til deres udfordringer med de involverede børn – og så opbygger jeg samtidig viden og relationer i klassemiljøet, som jo også er med til at styrke anbragte børns skolegang, fortæller supervisor Niels Graarup.

Projektet har fået bevilget støtte fra puljen Nyspecialisering og inklusion – en pulje, der administreres af Socialpædagogerne og KL og som har givet økonomisk støtte til i alt ni projekter, der alle har til formål at udvikle den kommunale kerneopgave med at inkludere mennesker med særlige behov. Puljen er en del af Projekt Fremfærd.

Hvad er Projekt Fremfærd?


Projekt Fremfærd er et fælles projekt for KL og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 52 fagforbund, heriblandt Socialpædagogerne. Projektet handler om, hvordan fremtidens velfærd kan udvikles i kommunerne.

Fremfærd er etableret som et led i overenskomsten 2013 – og videreført med overenskomstfornyelsen i 2015.

Et delprojekt under Fremfærd hedder Nyspecialisering og inklusion, og her administrerer Socialpædagogerne sammen med KL en pulje, der skal bruges til at udvikle den kommunale kerneopgave med at inkludere mennesker med særlige behov.

Projektet i Mariagerfjord Kommune er støttet af midler fra denne pulje – og derudover har yderligere otte projekter modtaget støtte.


Små tricks gør stor forskel

I hverdagen hos familien i Rostrup har lektierne ofte været lidt af en udfordring, fordi Cecilie efter en lang skoledag, et par timer i SFO og ofte også en fritidsaktivitet har været træt og umotiveret, når skolebøgerne sidst på dagen igen blev hevet op af skoletasken.

– Vi var kørt træt i at bruge de samme metoder og kæmpe med lektierne hver eneste dag, så da Niels kom til og hørte om det mønster, vi kørte efter, gav han os hurtigt konkrete forslag til forskellige små tiltag og ændringer, der kunne give os ny energi til skolearbejdet, fortæller Siv Mette Bojesen.

Et af forslagene gik på det med at blande vrøvleord ind i højtlæsningen og på den måde motivere Cecilie til at læse med – og også selv læse højt. Andre ideer har handlet om at afprøve nye værktøjer og apps i lektielæsningen. Men den mest gennemgribende forandring er, at familien blev anbefalet at droppe lektierne i hverdagene, hvor alle ofte er trætte sidst på dagen – og i stedet bruge weekenden til skolearbejdet.

– Det har vist sig at gøre en stor forskel for os. Så tager vi måske lidt dansk om lørdagen og matematik søndag – og pludselig sidder jeg med en pige, som ikke går død i lektierne. Vi er også begyndt at læse i sengen, så det mere bliver en hyggestund, hvor vi læser på skift – og det, at det ikke føles som en sur pligt, gør, at Cecilie er meget mere motiveret, siger Siv Mette Bojesen.

Resultatet er hun ikke i tvivl om – og det bliver da også bekræftet af Cecilies lærere, som tydeligt kan mærke en forandring: Hun er bedre med rent fagligt, hun møder op til timerne og er forberedt – og hun har ikke så meget fravær som før. I takt med, at Cecilie føler, at hun godt kan følge med de andre i klassen, er det blevet meget sjovere for hende at gå i skole.

Ydmyg sparring

Men det er langt fra kun samarbejdet mellem plejefamilien og supervisoren, der har styrket Cecilies skolegang. For skolen og ikke mindst klassens lærerteam er også tænkt ind i projektet.

– Arden Skole, hvor Cecilie går, har været utroligt positive over for projektet og de tiltag, vi har arbejdet med. De har bakket op hele vejen både fagligt og socialt, og lærerne er gode til at melde tilbage til os, når de også oplever fremskridt. Den opbakning er vigtig, lyder det fra Siv Mette Bojesen.

For Niels Graarup er netop samarbejdet og sparringen med lærerteamet afgørende, og her nyder han godt af, at han selv er uddannet lærer og kender de forhold og rammer, der er i skolerne.

– For mig har det været vigtigt at høre fra lærerne, hvordan de oplever plejebørnene i hverdagen. Hvad er det for udfordringer fagligt og socialt, de her børn kan have i klasserummet, og hvordan arbejder de med det i lærerteamet. Jeg er gået meget ydmygt til opgaven, for jeg kender jo vilkårene for en lærer, der står med 25 elever og også skal tage hensyn til børn med særlige behov, siger han.

I forbindelse med projektet har Niels Graarup holdt møder med de involverede lærerteam for at fortælle om projektet og de tiltag, han i samarbejde med plejefamilierne har sat i værk.

– Min opgave er ikke at fortælle lærerne, hvad de bør gøre – men ved at bidrage med min viden om det enkelte plejebarn og familien er jeg med til at skabe større viden og forståelse for anbragte børn og den bagage, de har med. Og det kommer både barnet selv, klassekammeraterne, lærerteamet og klassens forældre til gavn, siger han.

Fakta om projektet


Projektet i Mariagerfjord Kommune er et pilotprojekt støttet af midler fra en pulje under Projekt Fremfærd, der skal bruges til at udvikle den kommunale kerneopgave med at inkludere mennesker med særlige behov.

I projektet får plejefamilier ekstra støtte til at sikre plejebørnene en god skolegang. Det sker gennem en læreruddannet supervisor, som kommunen har ansat til at hjælpe, støtte og rådgive såvel plejefamilier som lærerteam.

Supervisoren støtter plejeforældre inden for områderne inklusion, indlæring, samarbejde med skolen, lektier, didaktik, fast daglig struktur – og motivationen til at ville i skole.

Den primære målgruppe i projektet er børn på 6-16 år anbragt i familiepleje, og i alt deltager ni plejefamilier med i alt ti børn, der går i 3. til 6. klasse. Der er også en kontrolgruppe af familier, som ikke tilknyttes en superviser.

Et af målepunkterne i projektet er den årlige læseudviklingstest samt matematiktest, hvor man vil se på, hvordan børnene har udviklet sig rent fagligt. Indsatsen vil også blive evalueret gennem spørgeskemaer til plejefamilierne, som både plejeforældre og plejebørn skal svare på.

Projektet forventes afsluttet i maj 2016, men allerede nu er der planer om at udvide tilbuddet til fremadrettet at omfatte alle kommunens plejefamilier med børn i skolealderen.


Bred indsats i Ressourcecentret

I Mariagerfjord Kommune er projektet med at tilbyde plejefamilier sparring og vejledning fra en supervisor en del af en bred tidlig indsats rettet mod plejefamilier. Kommunen har over 100 plejefamilier tilknyttet Ressourcecenter Mariagerfjord, der udgør kernen i indsatsen over for børn og unge – og deres familier. Her arbejder et tværfagligt team af bl.a. socialpædagoger, psykologer, ergoterapeuter og sundhedsplejersker, og centrets indsats tæller bl.a. særlige efterværnsgrupper, familiehuse, hvor udsatte familier kan få støtte til at lære at være en familie, et 14-19-tilbud hvor skolebørn i hverdagen kan få hjælp til fx lektielæsning, forskellige aktiviteter eller måske aftensmad og en madpakke, så de er klar til næste skoledag – og endelig tilbyder sundhedsplejen også et sundhedstjek til kommunens anbragte børn én gang om året.

Og i dag tæller Ressourcecenterets tværfaglige team altså også en skolelærer.

– Mange plejebørn forfølges af en negativ fortælling, og den prøver vi på at få brudt med projektet her. Deres skolegang skal ikke præges af, at de hele tiden føler sig anderledes end klassekammeraterne, fordi de er plejebørn. Derfor handler en stor del af indsatsen om at give de her børn mere selvværd, så de er bedre rustet til at gå i skole mange år endnu, siger Niels Graarup.

Ressourcecenter Mariagerfjord


Ressourcecenteret er et sted, hvor familier med børn og unge kan få støtte, hvis de i en periode af deres liv har brug for det.

Formålet er at støtte børn og unge og deres familier i vante omgivelser, så de igen kan komme i trivsel i lokalsamfundet. Støtten kan gives individuelt i den enkelte familie, i grupper, hjemme hos familierne eller på Ressourcecenteret.

Ressourcecenterets personale består bl.a. af socialpædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, ergoterapeuter og økonomimedarbejdere – og den røde tråd i indsatsen er, at de involverede børn og unge og deres familier møder de samme fagpersoner igen og igen i forløbet.


Fokus på faglighed

Men selvværd hænger tæt sammen med faglighed, og derfor har projektet en klar målsætning om, at det ikke kun handler om at sikre plejebørnene bedre trivsel i klassemiljøet – der skal også ske et fagligt løft. Et af målepunkterne i projektet er den årlige læseudviklingstest samt matematiktest, hvor man vil se på, hvordan børnene har udviklet sig rent fagligt.

– De udfordringer, plejebørn kan have rent faglig og bogligt, smitter mange gange af på det sociale liv i klassen også. Derfor vil vi gerne skrue lidt op for den faglige inklusion, for hvis man klarer sig godt i fx matematik eller dansk, så bliver man måske hurtigere socialt accepteret. Trivsel behøver ikke altid at komme først – vi kan også bruge fagligheden som løftestang, siger Niels Graarup, som oplever, at plejebørn ofte kan præstere langt mere, end omgivelserne tror.

– Vi må altså godt være lidt ambitiøse og stille krav, for det kan være en kæmpe succesoplevelse for et plejebarn at opleve, at de når i mål med nogle konkrete faglige målsætninger, siger han.

Og det er netop den oplevelse, de har hjemme hos familien i Rostrup, hvor Cecilie nu har overtaget GummiTarzan og selv læser højt i sofaen.

– Vi har efter sparring med Niels fundet en god rytme, der fungerer for Cecilie. Hun kan godt være bange for at svare forkert i klassen, så herhjemme fokuserer vi på at arbejde med de bøger, de arbejder med i klassen – men i vores eget tempo. Og fordi, vi har gennemgået det på forkant, er det meget lettere for Cecilie at følge med i timerne. Resultatet er, at hun pludselig synes, at det faktisk er sjovt at gå i skole, siger Siv Mette Bojesen.

Projektet i Mariagerfjord Kommune skal evalueres i løbet af foråret, men Ressourcecenter Mariagerfjord har allerede nu planer om at udbrede idéen med at bruge en læreruddannet supervisor til at støtte plejefamilier med børn i skolealderen til kommunens øvrige plejefamilier.


I artiklen optræder Cecilie under pseudonym.

 

 

Bliv medlem