Den rigtige redningskrans

Familieplejerne var overmåde fint repræsenteret, da Socialpædagogernes Faglige Selskab om anbragte børn og unge 1. marts holdt sin allerførste konference under overskriften ’Den gode anbringelse’. 200 familieplejere og -konsulenter samt ansatte på døgninstitutioner og opholdssteder m.v. betød fuldt hus til konferencen, der satte fokus på de nye mønstre og nye former for praksis på anbringelsesområdet, og på hvad det kræver af fagpersoner på området som fx familieplejere.

- At vokse op uden sine forældre er vel noget nær det værste, man kan forestille sig som barn. Og det er jer, der kaster redningskransen. For langt de fleste er anbringelsen det, der forhindrer barnet eller den unge i helt at miste fodfæstet. Jeg ved, hvad der skal til – og I ved det: En tidlig indsats, og den rette indsats, sagde forbundsformand Benny Andersen i sin velkomst. Og den rette indsats handler om at ramme det enkelte barns behov, sagde han:

- Det er ikke bare et spørgsmål om, at der skal være varer på hylderne – der skal være målrettede, individuelle tiltag: For én er det familiepleje, for en anden en døgninstitution, og for andre er det måske korte døgnophold og en netværksanbringelse, sagde han.

Og så fremhævede han et nyligt møde med en plejefamilie i Mariagerfjord Kommune og med deres plejedatter ’Cecilie’ (se artiklen her), som et eksempel på en vellykket anbringelse, hvor plejefamilien har betydet alt for en lille omsorgssvigtede pige, der trods en svær, svær start på livet nu har udsigt til et godt barne-, ungdoms- og voksenliv.

Benny Andersen overlod scenen til professor Inge Bryderup fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, som på tre kvarter tog tilhørerne med gennem et århundredes udvikling i tendenser og mønstre på anbringelsesområdet. Hun startede med det, der vel kan betegnes som et godt spørgsmål: Hvorfor er anbringelsesområdet så fyldt med myter?

Og Inge Bryderup svarede selv:

- For det første fordi det er et forskningstyndt felt, hvor vi ved alt for lidt, og hvor der derfor er åbent for både fordomme, dogmer og fortolkninger. For det andet fordi det er et meget politisk styret område, hvor den vidensindsamling, der foregår gennem fx SFI og Ankestyrelsen, er styret af forskellige politiske interesser, sagde hun – og rettede så det lange lys mod de sidste 100 års anbringelser.

I sin gennemgang inddrog Inge Bryderup både tal fra sin egen forskning – der bl.a. omfatter et stort igangværende forskningsprojekt på familieplejeområdet, et projekt, der ventes færdig i slutningen af året (se mere om forskingen her) – men også det store tal- og analysemateriale, som Rockwool Fonden siden 2010 har lavet om anbringelsesområdet.

- Man må konstatere, at der er en omfattende konstans på området: Andelen af anbragte børn har gennem 100 år ligget på omkring 1 pct. af de 0-17-årige. Og de relative udgifter til anbringelser har ligget konstant gennem mange, mange år. Ændringerne i socialpolitikken har haft begrænset betydning for området. Der har stort set ikke været nogen effekt af forsøgene på at spare på området samlet set, konstaterede Inge Bryderup.

Men på dele af anbringelsesområdet er der sket store ændringer, og det gælder ikke mindst i valget af anbringelser i hhv. familiepleje og på døgninstitution siden 1980’erne:
I 1980 var 15 pct. af alle anbragte børn og unge i familiepleje, og sådan havde det været i de foregående 25 år – i 2014 var det tal steget til 60 pct. Omvendt er det gået for døgninstitutionerne, hvor antallet af anbragte børn og unge var faldet støt fra slut 80’erne til at være 20 pct. i 2014. Alene fra 2009 til 2014 steg andelen af børn anbragt i familiepleje fra 43 til de nævnte 60 pct. i 2014. Men der er på ingen måde tale om en ensartet udvikling landet over, påpegede Inge Bryderup: Anbringelsesfrekvensen svinger fra 0,03 pct. anbragte i en kommune til 3,5 pct. i den kommune, der har flest anbringelser ift. antallet af 0-17-årige. Og ser man på andelen, der anbringes i familiepleje, så svinger tallet fra 15 til 80 pct. som de to yderpunkter.

- Vi har ingen demografiske eller økonomiske forklaringer. Det er det kommunale selvstyre i praksis, sagde Inge Bryderup.
Og har der gennem årene ikke været nogen nævneværdig samlet effekt af de mange forsøg på at spare på området, så har andre samfundsændringer fået pilen til at pege i retning af plejefamilierne: Kommunal- og strukturreformerne i både 1970 og i 2007 har været efterfulgt af en klar tendens: flere anbringelser i familiepleje, konstaterede Inge Bryderup.

Og fremtiden?
Katrine Wilms Binzer, der er kontorchef i Socialstyrelsens Center for Børn, Unge og Familier, havde fået den noget utaknemmelige opgave at agere spåkone, da hendes indlæg havde fået overskriften ’Hvad bringer fremtiden?’ Hun holdt sig forståeligt nok til at fortælle, hvor Socialstyrelsen har sine fikspunkter i de kommende års indsatser. Og det handler ikke mindst om omlægningen til en tidlig forebyggende indsats – fordi det både menneskeligt og samfundsøkonomisk giver rigtig god mening.

På familieplejeområdet har Socialstyrelsen fokus på at kvalificere familieplejerne til at håndtere stadigt mere belastede børn. Det sker bl.a. ved at teste KEEP, som er et gruppebaseret forebyggende kursusforløb for plejefamilier – i dette tilfælde familier med plejebørn mellem 4 og 12 år. Desuden har styrelsen også startet et kommunalt netværk, som dels skal udbrede god praksis, når det handler om vederlag, en håndbog om den gode plejefamilieanbringelse samt udbrede netværksinddragende metoder, plejefamilierne kan bruge i praksis. Socialstyrelsen vil i de kommende år også have meget større fokus på praksisviden, fortalte Katrine Wilms Binzer:

- Vi holder ikke op med at arbejde med evidens og metoder – slet ikke – men vi vil arbejde mere for at samle viden om det, der bliver gjort ude i praksis – den lovende sociale praksis.

Dokumentationen af de lovende indsatser skal laves i samarbejde med både kommunerne og de konkrete sociale tilbud.

Læs mere om konferencen i det kommende nummer af Socialpædagogen og find oplægsholdernes power point m.m. på det faglige selskab egen hjemmeside her.

Læs mere om Socialstyrelsens arbejde med KEEP her.