Det kører for pedalartisterne

Joachim er en fyr med fart på. For en halv time siden mødte på arbejde på cykelværkstedet Pedalartisten. Den farvestrålende tophue er skiftet ud med cykelhjelm, og han er nu ivrig efter at komme i gang med dagens dont. Meget ivrig.

Sammen med socialpædagog Bo Hasforth skal han først hente kasser med bøger på det nærliggende bibliotek og derefter rundt til mange forskellige adresser i Værløse for at aflevere dem og tage tomme bogkasser med tilbage. To eldrevne ladcykler står klar til start uden for – og pludselig er Joachim væk. Gennem vinduet kan Bo Hasforth se ham forsvinde rundt om hjørnet og må selv halse efter.

Før sin tyvstart har Joachim over en kop kaffe nået at fortælle, at tjansen som bogudbringer ‘den er fin’. Det samme mener Ursula, som også skulle have været med på bogturen. På grund af betændelse i lysken må hun i dag blive på værkstedet og går derfor glip af de møder med borgere i området, som for hende er en del af gevinsten ved turene.

– Det er hyggeligt at komme ud til de forskellige steder, der har bestilt bogkasser, og nogle gange bliver der også lagt noget ud – slikkepinde eller chokolade, siger hun.

Selvom der bliver kørt nogle kilometer på bogturene, er det ikke hårdt, fortæller Ursula. For cyklen har jo motor, og er det koldt, tager hun bare kedeldragt på.

Hjemme på værkstedet skal hun i dag fikse et cykelhjul, beretter hun. Bygge det op helt fra bunden med eger, fælg og nav. Det har hun brugt lang tid på at lære af cykelsmeden Johan Risum Jensen, som sammen med fagfællen Mads Birkenfelt Hansen også er mødt på arbejde. Men efterhånden har hun bygget op mod hundrede hjul og kan det hele udenad.

 – Det er vel nærmest blevet dit speciale, siger Johan Risum Jensen.

Startede i det små

Socialpædagog Knud Andersen er daglig leder og opfinder af Pedalartisten, hvor i alt syv udviklingshæmmede i alderen fra 18 år til midt i 50’erne i dag er i beskyttet beskæftigelse.

Tilbuddet startede i det små for fem år siden. Indtil da havde Furesø Kommune købt sig til arbejdstilbud i andre kommuner, bl.a. på gamle amtsinstitutioner.

Men den løsning var i længden for dyr. Knud Andersen blev derfor spurgt, om han ville være med til at udvikle tilbud i kommunens eget regi og sagde ja på betingelse af, at han fik lov til at lave et cykelværksted, hvor man reparerede kommunens cykler. 

– Jeg havde konceptet inde i hovedet og kunne se, at et cykelværksted ville give  mulighed for meningsfuld beskæftigelse. Der er tale om et arbejde, som de udviklingshæmmede skal have i rigtig mange år. Derfor skal de beskæftige sig med noget, de er glade for og hver dag gå hjem med en følelse af, at de har gjort en forskel. Tidligere blev de ofte sat til montagearbejde, hvor de sad og samlede tøjklemmer eller pakkede skruer og møtrikker i æsker. Det kan måske være godt for nogle ganske få, men for hovedparten er det ikke værdigt, siger han.

De første to år stod Knud Andersen alene og reparerede cykler sammen med en enkelt udviklingshæmmet. Siden kom flere til, og i takt med, at projektet har udviklet sig, er også medarbejderstaben vokset.

Derudover er de fysiske rammer blevet forbedret. Fra et udhus uden varme flyttede Pedalartisten først til en gammel børnehave og for to år siden til de nuværende lokaler på Kirke Værløsevej 36. Her er cykelværkstedet bygget op fra grunden og bl.a. indrettet med skillevægge, der giver den enkelte mere arbejdsro. 

– Før arbejdede alle i et stort rum, hvor de let kunne komme til at forstyrre hinanden, og det gav mange konflikter, fordi de reagerer umiddelbart, fortæller Knud Andersen.

Ser den enkeltes potentiale

En af Pedalartistens hovedopgaver er stadig at vedligeholde og reparere de kommunale cykler, herunder daginstitutionernes cykler, rådhusets cykler og de cykler, som bl.a. hjemmehjælpere og sundhedsplejersker bruger. I alt ca. 200.

Nogle cykler bliver repareret ude i byen af et par pedalartister, der kører ud sammen med Johan Risum Jensen. Det foregår med et rullende værksted i en kassecykel, så alt det nødvendige er ved hånden. Andre cykler bliver hentet hjem til Kirke Værløsevej for at blive repareret, og her kommer Ursula ofte på banen.

– Jeg kobler bare anhængeren på, forklarer hun og bevæger sig hen i den anden ende af lokalet, hvor anhængeren står.

Den er i bunden forsynet med to skinner, der fungerer som ‘cykelstativer’, og på den måde kan hun helt alene køre ud i fx daginstitutioner og hente cykler.

– Det handler om at se den enkeltes potentiale, og Ursula er god til at finde vej. Hun er også rigtig god til social kontakt og elsker at sige hej og snakke. For hende er det derfor et drømmejob at køre rundt på den måde, fortæller Knud Andersen.

Den bogudbringning, som Ursula også er involveret i, kom i stand i forbindelse med det kulturministerielle initiativ ‘Danmark Læser’ og kører nu på andet år. Der bliver ikke blot kørt bøger ud i Værløse, men i hele kommunen. For at få flere til at læse bøger ville Furesø Bibliotek gerne hjælpe fx travle børnefamilier, der ikke selv kan finde tid til at hente dem. Løsningen blev et koncept, hvor borgerne kunne abonnere på kasser med både børnebøger og voksenlitteratur og få dem bragt hjem til hoveddøren.  

– I første omgang forsøgte biblioteket at hyre nogle professionelle budfirmaer, men de var ikke rigtig interesserede, og derfor blev vi spurgt, fortæller Knud Andersen.

Til at begynde med var der tale om en forsøgsordning, men efter tre-fire måneder stod det klart, at de udviklingshæmmede godt kunne håndtere opgaven. I forsøgsperioden blev ca. 500 bogkasser kørt ud, og kun seks borgere var ikke helt tilfredse.

– Det tror jeg ikke, de professionelle budfirmaer kunne have gjort bedre, siger Knud Andersen.

Udvikling af sociale kompetencer

I Bogkasseprojektet ser Knud Andersen fine pædagogiske perspektiver i af flere årsager. På turene får pedalartisterne bl.a. trænet deres læsefærdigheder, når de skal holde styr på adresselisterne, og selvom turene foregår på elcykel, skal der stadig trædes i pedalerne. Derfor giver de god motion.

– Det her er jo en gruppe borgere, som er overrepræsenterede i statikkerne over sukkersyge og andre livsstilssygdomme, fordi de ikke har helt den samme kostforståelse som os andre, siger han.

Det vigtigste for Knud Andersen er dog, at bogkasseprojektet giver pedalartisterne kontakt med det omgivende samfund – og vice versa.

– De kommer ud og møder hr. og fru Danmark, som finder ud af, at de er helt almindelige mennesker, som bare har et handicap. Omvendt finder de selv ud af, at det ikke er farligt at tale med hr. og fru Danmark. De får udviklet deres sociale kompetencer, og når de kommer hjem fra sådan en tur, er de sindssygt stolte, fordi de oplever, at de lige som postbuddet gør et helt normalt stykke arbejde, siger han.

Selv om bogprojektet er en stor succes, lægger Knud Andersen ikke skjul på, at der undervejs også har været udfordringer. Fx har det været svært af forklare en af pedalartisterne, at aftalen med abonnenterne er, at han bare skal stille bogkassen på dørtrinnet.

– Han vil gerne gøre det så godt som muligt og ringe på, så folk ved, at nu er bøgerne der – og han vil også gerne blive ved med at ringe på, til de kommer og lukker op. Det er i hans verden det bedste, fordi det er det, han selv forventer, hvis han fx har bestilt en pizza. Men ligger man og tager sig en lur, er det langt fra sikkert, man har lyst til at blive vækket, fordi der kommer en kasse bøger.

Ture for Rema 1000

Pedalartisterne har også ansvaret for, at en mobil cykelbane til træning af trafiksikkerhed bliver flyttet rundt til kommunens børnehaver – og nye opgaver kommer hele tiden til.

Som et af de seneste skud på stammen er de begyndt at køre varer fra Rema 1000 i Farum ud til daginstitutioner. Det sker som led i en kommunal strategi, der tager sigte på, at institutionerne så vidt muligt skal servere økologisk mad og også købe ind lokalt, så transport af varerne ikke belaster miljøet.

Konkret foregår samarbejdet med Rema 1000 på den måde, at supermarkedet pakker paller med varer til de forskellige institutioner. Varerne kan køres direkte op på de ladcykler, der benyttes til udbringningen, så de ikke skal håndteres manuelt, og pedalartisterne kører først ud til én institution. Derefter vender de tilbage til supermarkedet og henter varer til en ny.

Det betyder, at der ikke som ved bogudbringningen er en hel masse adresser at holde styr på. En pædagog eller en cykelsmed kører normalt også med på Rema 1000-turene, men pedalartisterne har også klaret dem alene.

– Hvis der har været sygdom i personalegruppen, har de kørt turen, uden at vi blandede os. De har været i telefonisk kontakt med mig undervejs, men ellers har de selv løst opgaven, fortæller Knud Andersen.

Udbringningen af varer for Rema 1000 i Farum bliver snart evalueret, og Knud Andersen regner med, at der fremover vil blive indgået lignende aftaler med andre lokale supermarkeder og butikker i Furesø Kommune. 

Alle kommer ud af huset

Ikke alle pedalartisterne er lige så udadvendte og socialt anlagte som Ursula, men på stedet bliver der lagt vægt på, at alle kommer med på opgaver ud af huset.

– Skulle de selv vælge, er der helt sikkert nogle, som kun ville være hjemme på værkstedet. Men når man har et arbejde, er det vigtigt, at man på den lange bane udvikler sig og bliver lidt klogere. Derfor presser vi lidt på i forhold til nogle af dem, der ikke er så udadvendte. Ingen er permanent hjemme på værkstedet, men har de behov for det i en periode, får de selvfølgelig lov til det, siger Knud Andersen. 

Hvilke opgaver, de enkelte får, vurderer han ud fra det kendskab, han har til dem fra hverdagen – og alle team bliver sat sammen, så de i fællesskab kan klare opgaven. Handler det fx om bogudbringning er den ene måske god til at finde vej, mens den anden er en type, der aldrig vil gå kold på ruten, selvom vejret eventuelt skulle drille.

– En af de store pædagogiske opgaver er netop at matche de her team, så det hele kommer til at køre, siger han. 

Nogle få har i en kortere periode været i arbejdsprøvning på stedet. Men for hovedparten af pedalartisterne er der tale om et regulært stykke arbejde, og en enkelt er i lære som cykelmekaniker. Han hørte til i Hørsholm Kommune og skulle ud i et afklaringsforløb, da Pedalartisten blev kontaktet. 

– Han ville ingenting, men havde for mange år siden været på et cykelværksted. Derfor blev jeg overtalt til, at han skulle være her i tre måneder. Undervejs blev han så glad for os, at han blev hængende, og han har nu fået bevilget et fireårigt STU-forløb, så han kan blive cykelsmed, fortæller Knud Andersen.

Stadig projektudvikling

Når Joachim ikke cykler ud med bøger til borgerne, kan han godt lide at ‘lave gamle cykler nye’. Det gør han med stor dygtighed og meget grundigt.

– Han elsker at sætte nye dele på cyklerne, og når noget skal ordnes, kan det ikke gå stærkt nok, fortæller cykelsmeden Johan Risum Jensen.

Med den indstilling kan det ikke undre, at han ude fra bogruten to gange i rap ringer til Johan, fordi pæren i en af de tre små batteriindikatorer på elcyklen ikke lyser. Det mener han prompte bør afstedkomme et opkald til den fabrikant, som cyklen er købt hos.

Johan Risum Jensen har tidligere arbejdet på andre sociale projekter og kan godt lide kombinationen af håndværk og pædagogik.

– Ude i en almindelig cykelbutik skal der tjenes penge, og du skal måske lave 25-30 cykler om dagen. Her er der selvfølgelig også noget, vi skal nå, men fokus er på det menneskelige. Det giver udfordringer, som skal løses, men der sker også en hel masse underholdende ting, siger han. 

I det daglige bliver der ikke lagt så stor vægt på, om man er cykelsmed eller uddannet pædagog, fortæller Knud Andersen.

– Men jeg har selvfølgelig det overordnede pædagogiske ansvar, siger han.

Knud Andersen har i øjeblikket barselsorlov, men når han er på værkstedet, bruger han stadig meget tid på projektudvikling for hele tiden at skaffe nye arbejdsopgaver til pedalartisterne og sørge for, at de rent praktisk kan realiseres. I starten var det primært ham, der løb kommunens forskellige afdelinger på dørene for at gøre opmærksom på, hvad cykelværkstedet kunne bidrage med. Men i dag går det begge veje, fortæller han.

– Nu er det lige så meget dem, der kontakter os for at høre, om vi kan det ene eller andet. 

Seneste eksempel på det var et projekt i forbindelse med en temauge for 6. klasser i folkeskolen. Her var cykelsmed Johan Risum Jensen, Ursula og pedalartisten Lars inviteret med som hjælpelærere på en workshop, hvor de i samarbejde med en svejser byggede kreative cykler af genbrugsdele med børnene. 

– Det var et skønt projekt. På workshoppen var de i en position, hvor de ikke selv skulle lære noget, men lære fra sig. Det var de meget stolte af, og for børnene var det en god ting at se, at de godt kan nogle ting, selvom de er anderledes end andre voksne, siger Johan Risum Jensen.