Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Synspunkt

Hvordan finder man ind til motivationen?

Den Motiverende Samtale hjælper til at få styr på ‘ordnerefleksen’ og i stedet få kontakt med et menneskes motivation for at ændre adfærd – endda på kort tid

5. februar 2016

Artikel

Hvorfor gjorde han ikke det, vi aftalte ved vores sidste samtale? Mange behandlere og pædagoger kender til ærgerlige forløb, hvor en klient eller borger – eksempelvis en udsat ung – ikke gør de ting, der skal til for at forbedre den unges livssituation. Trods nok så vellykkede samtaler om mulige forandrende skridt og aftaler om konkrete adfærdsændringer, så sker der bare ikke de forandringer, som både man selv og den unge ellers er så enige om. Hvad er det, der går galt?

Hvis motivationen for en given forandring er diffus eller svag hos den unge, så kan alle forsøg på at overbevise om, at det er nødvendigt eller ønskeligt at forandre noget i den unges adfærd være skønne spildte kræfter.

Mange fagprofessionelle har en opmærksomhed på dette og gør deres til ikke at optræde overtalende eller overbevisende i hjælpesamtaler. Men selv med en bevågenhed for ikke at ville overbevise den unge, kan den fagprofessionelles orientering i samtalen alligevel risikere at miste sit tag i den unges egen motivation for at ændre noget.

Metoden ‘Den Motiverende Samtale’ har et særligt blik for, at fagprofessionelles ønske om at hjælpe kan komme til udtryk i en handletilbøjelighed, som man kan kalde for en ordnerefleks. Ordnerefleksen opstår, når man som fagprofessionel både fortæller, hvorfor og hvordan klienten skal forandre sig.

Grundperspektivet bagved er, at når en klient/borger ikke forandrer sig, er det fordi, klienten/borgeren mangler viden, evner, lyst eller vilje til at tage skridt mod forandring. Som følge af denne antagelse bliver det den fagprofessionelles opgave at give information og rådgivning om, hvorfor forandringen er vigtig, og hvordan den kan realiseres.

Uudnyttede muligheder

I samtaler kan en ordnerefleks få det udtryk, at behandleren – pr. refleks – orienterer sig mod udveje for den unges problemstillinger. Det sker eksempelvis ved, at behandleren giver gode, velmente råd til, hvordan givne problematikker kan løses. Det kan også ske ved, at den fagprofessionelle sætter en brainstorm i gang for mulige løsninger sammen med eller måske på vegne af den unge.

Så vidt eksempler hvor man som fagprofessionel peger på handlemuligheder. Men ordnerefleksen kan også komme på spil i samtaler, hvor behandleren ikke selv peger på handlemuligheder, men med sine spørgsmål retter opmærksomheden mod handlemuligheder i stil med: ‘Hvad kan du gøre? Hvad kan få det til at ske? Hvem kan hjælpe dig?’ osv. 

Her er det vigtigt, at budskabet ikke misforstås. Samtaler, som skal fremme forandring, bør have fokus på uudnyttede konkrete handlemuligheder. Set gennem principperne for Den Motiverende Samtale kan hjælpesamtaler imidlertid være præget af for ensidigt fokus på løsninger.

Når ordnerefleksen kan dominere i hjælpesamtaler, så er en stor del af forklaringen også, at systemkrav spiller en stor rolle. Der kræves i stigende omfang målbare resultater for ændret adfærd hos klienter, og det har gennem de seneste år sat fagprofessionelle og processer under stort pres.

Hvis samtaler ikke afstedkommer de forventede ændringer hos den unge, kan den fagprofessionelle overveje, om vedkommende utilsigtet har taget den unges motivation for givet ved at have for entydigt fokus på handlemuligheder.

Når handlingsmål ikke har fat i et motiverende afsæt på den unges egne præmisser, kan effekten være den paradoksalt modsatte – nemlig at den unge forbliver tryg i sin problemskabende adfærd.

Den Motiverende Samtale


Den Motiverende Samtale er en metode, som kan fungere i sig selv eller i samspil med eksempelvis kognitive psykologiske og systemiske tilgange inden for et bredt område af socialt, pædagogisk og sundhedsarbejde. Metoden egner sig til større børn, unge og voksne, og den har dokumenteret effekt gennem mange kliniske forsøg inden for bl.a. misbrugs- og alkoholbehandling, kriminalforsorgen, mennesker med psykiske problemer og på sundhedsområdet.


Indre motivation

Så hvad gør man, når man vil støtte en ung – eller en anden udsat borger – til at træffe beslutning om at gøre noget andet i sit liv, eksempelvis i tilfælde hvor den unges aktuelle adfærd er livstruende, ulovlig eller marginaliserende? Hvordan får man kontakt til den unges indre motivation?

Forskningen i effekten af Den Motiverende Samtale viser to vigtige forhold: For det første er motivation en indre størrelse i os alle og en forudsætning for at ændre adfærd. For det andet er ønsket om forandring ofte forbundet med ambivalens – der er til enhver tid noget, der både taler for og imod at ændre adfærd.

Beslutningen om at gøre noget andet kan ofte være sløret eller åbenlyst sat skakmat af denne ambivalens, og det er mere eller mindre bevidst.

Centralt for Den Motiverende Samtale er, at motivation ses som en handlekraft, der næres af en kombination af en fornemmelse af vigtighed og en oplevelse af evnen til at handle.

Hvis den unge eksempelvis gerne vil holde op med at ryge hash, men har meget lidt tiltro til at kunne gennemføre det, så kan motivationen øges ved gennem samtale at bestyrke den unges bevidsthed om egne kompetencer og gode erfaringer, der har relevans for at holde op.

Den unge kan også være sikker på at kunne holde op med ryge hash, hvis det skulle være, men oplever det ikke som vigtigt. I så fald kan motivationen øges ved at have fokus på værdier, som den unge på ambivalent måde finder vigtige også at værne om.

Udeblivende forandring i adfærd kan altså forstås på andre måder, end at den unge eksempelvis ikke forstår konsekvenserne af egne handlinger eller slet og ret er uansvarlig, som ellers godt kan være antagelsen i arbejdet med unge.

Lær at lytte langsomt

Det kræver først og fremmest megen øvelse at blive god til Den Motiverende Samtale. De fleste erfarer, at tilgangen bryder med nogle samtalevaner, hvad enten man bekender sig til en specifik samtalemetode eller trækker på sin almene professionelle erfaring i sine hjælpesamtaler.

Et godt udgangspunkt for at øve sig er at få en introduktion til metoden. Her præsenteres man for de grundlæggende principper bag ved metoden og får nogle samtaleværktøjer. I arbejdet med det lærer man

  • at motivation har et sprog, man kan lære at lytte til. I metoden kaldes det sprog for forandringsudsagn,
  • at komme rundt om modstand, hvis den opstår i samtalen og hvordan man kan undgå, at den opstår,
  • om styrker og forbedringsmuligheder i egen samtalepraksis.

Forskning viser, at man bedst lærer Den Motiverende Samtale ved en vekslen mellem undervisning, øvelse i praksis og personlig feedback på egen samtalepraksis. Man kan ikke understege øvelse nok, og man får særligt meget ud af optage sine øvesamtaler og lytte dem igennem selv eller sammen i en øvegruppe.

Som trænet udøver bliver du god til at have opmærksomhed på udsagn, der signalerer lyst til og behov for forandring, og du bliver god til at spejle det i samtalen. Derved kan den unge høre sig selv, mærke sig selv og få kontakt til sin egen rettethed mod forandring. Dokumentationen i forskningen viser, at det er metodens styrke.

Gennem Den Motiverende Samtale bliver du som behandler og pædagog god til at sætte tempoet ned (ikke mindst i dig selv), til at lytte respektfuldt til detaljer i de ord, som optræder i samtalen, og til at give den unges egen dagsorden plads uden at slippe styringen på samtalen.


Charlotte Brønsted er sociolog, ekstern lektor og selvstændig konsulent i praksisudvikling, www.praksisudvikling.dk

 

 

Bliv medlem