Bedre tilsyn med plads til forbedringer

De fem socialtilsyn – ét i hver region – begyndte 1. januar 2014 deres arbejde med at føre tilsyn med offentlige og private tilbud samt plejefamilier. Efter godt halvandet år viser en midtvejsevaluering, at socialtilsynene er kommet godt fra start.

Evalueringen er sammensat af flere delevalueringer, som henholdsvis Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og SFI har gennemført, og viser bl.a., at socialtilsynene har udviklet et kompetent tilsyn, og at størstedelen af plejefamilier og de sociale tilbud overordnet set har gode erfaringer og er tilfredse med tilsynet.

Således udtrykker mellem 59 og 72 pct. af plejefamilierne og mellem 52 og 61 pct. af de sociale tilbud i høj grad tilfredshed med forløbet forud for og efter det seneste tilsynsbesøg. Samtidig vurderer knap halvdelen af de sociale tilbud og 40 pct. af plejefamilierne, at der er sket en forbedring af godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til tidligere, hvor opgaven blev varetaget af de enkelte kommuner. De fremhæver bl.a., at tilsynet er mere grundigt, og at de oplever en større grad af ensartethed i tilsynet.

I den periode, hvor de fem tilsyn er blevet evalueret, har der været foretaget lovpligtige tilsynsbesøg og regodkendelser af godt 2.000 tilbud og godt 6.400 plejefamilier efter det nye tilsynskoncept.

For omfattende

Der er dog også en gruppe på mellem 10 og 15 pct. blandt sociale tilbud og plejefamilier, som ikke er tilfredse med de nye socialtilsyn og som vurderer, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere. Denne gruppes kritik handler bl.a. om, at tilsynet i for høj grad baserer sig på de tilsynsførendes subjektive holdninger – og at tilbuddene skal levere alt for meget materiale forud for tilsynets besøg. Især blandt de sociale tilbud oplever mange, at de havde for kort tid til at indsamle det nødvendige materiale forud for det seneste tilsynsbesøg.

Tilbuddene oplever også i mindre grad, at socialtilsynet bidrager til læring og udvikling. Undersøgelsen viser, at to ud af tre plejefamilier – og hver tredje blandt de sociale tilbud – ikke mener, at socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg gav konkrete anvisninger på, hvordan tilbuddet kan udvikle kvaliteten.

Anvisninger efterlyses

Rapporten indeholder da også flere forslag til, hvor tilsynet kan forbedres. Bl.a. at tilsynsførende i højere grad er fagligt kvalificerede og eventuelt specialiserede i forhold til de tilbud, de skal føre tilsyn med, og at socialtilsynet i højere grad giver anvisninger på, hvordan tilbuddet kan løfte kvaliteten eller nå et givet mål – fremfor ensidigt at fokusere på kontrol.

I evalueringen er der også spurgt ind til den kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab i socialtilsynets vurdering af de enkelte tilbud. Overordnet har både plejefamilier og sociale tilbud taget godt imod den nye kvalitetsmodel – men de påpeger dog en række punkter, hvor det halter lidt. Nogle giver udtryk for, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af tilbuddet og ikke rummer nuancer i indsatserne. Heller ikke alle mener, at samtlige syv fastlagte temaer i modellen giver mening. Fx påpeger hver fjerde af de sociale tilbud og 12 pct. af plejefamilierne, at temaet ‘økonomi’ ikke giver et retvisende billede af deres tilbud, og især plejefamilier oplever, at temaet kommer for tæt på privatlivet.

For at opnå et forbedret tilsyn peger både sociale tilbud og plejefamilier bl.a. på, at scoresystemet i kvalitetsmodellen bør tage højde for, at der er områder, som tilbuddet ikke selv har indflydelse på. Det kan fx være, hvis en plejefamilie ikke har fået udleveret handleplanen for et anbragt barn af den anbringende kommune, eller det kan handle om, at et krisecenter ikke bør bedømmes negativt på, at de ikke arbejder med uddannelse og beskæftigelse for borgere, som kun opholder sig midlertidigt på krisecentret.

Over 1.500 har fløjtet

En af delevalueringerne fokuserer specifikt på den såkaldte whistleblowerordning, som blev indført med de nye socialtilsyn, for at personale, beboere, pårørende eller andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold på et tilbud eller i en plejefamilie. I tilsynets første godt halvandet år har ordningen modtaget i alt 1.515 henvendelser om bekymrende forhold. Lidt over halvdelen af henvendelserne vedrørte tilbud på voksenområdet – og de hyppigste årsager til, at borgere anvendte whistleblowerordningen, var bekymringer omkring dårlig ledelse eller dårlige socialfaglige kompetencer på et tilbud.

Generelt viser evalueringen, at de fleste henvendelser handler om bekymring i kvaliteten af tilbuddene, mens kun en mindre del handler om direkte mistrivsel hos borgerne forårsaget af vold, overgreb eller nedværdigende behandling.

Omkring tre ud af fire henvendelser til whistleblowerordningen medfører, at socialtilsynet foretager et anmeldt eller uanmeldt tilsyn – eller anden videre undersøgelse. Flertallet af tilsynene oplyser i evalueringen, at ordningen efter deres vurdering giver nye oplysninger, de ellers ikke ville have fået, og at oplysningerne er anvendelige i tilsynsarbejdet.

Udfordringen er dog, at henvendelserne i ordningen skal behandles anonymt. De fem tilsyn oplever, at det med anonymitetsbestemmelsen kan være svært at handle på henvendelserne, når de ikke må oplyse tilbuddene/plejefamilierne om, at der har været en henvendelse. Det gør det vanskeligt at undersøge, om oplysningerne i henvendelserne er reelle eller omvendt et udtryk for fx chikane, ligesom anonymitet også kan betyde, at tilsynet skal opfinde en grund til et pludseligt ekstra besøg.