Gå til indhold

Organisering

Vi kommer også gerne i fredstid

Medlemmernes arbejdsliv interesser os – og vi vil gerne møde dem på deres hjemmebane. Derfor bruger vi uge 4 og 5 til at rykke kredskontoret ud på de lokale arbejdspladser, lyder det fra Kreds Nordsjælland

5. februar 2016

Artikel

Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen

Hvem siger, at organiseringsindsatsen og mødet med medlemmerne behøver at tage afsæt i brochurer, plakater og faglige budskaber? Da formanden, to kredsbestyrelsesmedlemmer og en faglig konsulent fra Kreds Nordsjælland lagde vejen forbi bostedet Christian X’s Allé i Lyngby den 27. januar i forbindelse med Socialpædagogernes organiseringskampagne, udgjorde blide toner, dæmpet lys og masser af farvestrålende sanseoplevelser rammerne for arrangementet.

Arbejdspladsbesøget fandt nemlig sted i bostedets nyåbnede kulturhus, hvor et stort, indbydende sanserum er et af de helt store trækplastre – med opvarmet vandseng, bølgebrus og bolde – og lækker loungemusik i højtalerne.

– Langt de fleste gange kommer vi først ud på arbejdspladserne, når det for alvor brænder på. Men med besøget i dag viser vi, at vi også gerne kommer i fredstid – og at vi interesserer os for kredsens arbejdspladser og medlemmernes hverdag, siger bestyrelsesmedlem i Kreds Nordsjælland, Majken Boelsen, som selv til daglig arbejder på Bostedet Christian X’s Allé – et bosted for mennesker med autisme – og som har stået for dagens arbejdspladsbesøg, hvor bl.a. kredsformand Karen Holte deltog.

– Mange af medarbejderne rundt om på vores arbejdspladser har jo reelt aldrig mødt en fra deres fagforening, og det er såmænd heller ikke sikkert, at de gør det i dag, fordi de jo har travlt med passe deres arbejde. Men jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne her på bostedet ved, at vi er her – og at de er stolte over, at vi gerne vil opleve netop deres arbejdsplads, siger Karen Holte.

Synlig i hverdagen

Efter en rundvisning i kulturhuset, hvor bostedets godt 50 beboere – ud over at nyde sanserummet – også kan dyrke fitness, spille banko, danse zumba, synge karaoke, gå på diskotek eller se en god film med popcorn og det hele, slog de fire kredsrepræsentanter sig ned i caféen for at få en snak med de medarbejdere, der lagde vejen forbi i løbet af eftermiddagen.

Det gjorde bl.a. den lokale tillidsrepræsentant Kim Lund, som ikke selv opfatter organiseringskampagnen som noget, der får ham til at agere væsentlig anderledes end normalt.

– I hverdagen gør jeg altid meget for at være synlig over for mine kolleger. Jeg deltager i personalemøder og sørger for at komme mest muligt rundt og hilse på i alle kroge, og det er mit indtryk, at folk er positivt indstillet over for at snakke fagforening og organisering. Jeg svarer i hvert fald altid gerne på spørgsmål om, hvad det vil sige at være en del af fællesskabet, og hvorfor det er vigtigt at være organiseret, siger Kim Lund.

Marmelade og postkort

Men faktisk er det langt fra kun i uge 4 og 5, at man i Kreds Nordsjælland har fokus på organiseringsarbejdet, fortæller kredsformanden.

– Vi tænker organisering ind i mange af de aktiviteter, vi har i løbet af et år, og benytter os af enhver lejlighed til at fortælle, hvad vi går rundt og laver som faglig organisation – og hvad man opnår ved at være en del af fællesskabet.

Fx har kredsen flere gange udviklet forskellige postkort – senest en særlig påskepakke, som kredsens tillidsrepræsentanter får udleveret ved et triomøde senere i februar. Pakken består af to postkort prydet med påskeæg, og meningen er så, at de lokale tillidsrepræsentanter skal dele kortene ud til deres kolleger.

– Og så opfordrer vi både medlemmer og potentielle medlemmer til at melde tilbage til deres TR med gode, konkrete forslag til, hvad de gerne vil have, kredsen skal arbejde med. De otte første, der afleverer påskekortet, får et påskeæg som tak, fortæller Karen Holte.

På kortet står der også lidt om arbejdstidsreglerne i forbindelse med helligdage – og nederst på kortet er der som altid en lille opfordring fra kredsen til, at man melder sig ind, hvis ikke man allerede er medlem af Socialpædagogerne.

– Vi har også før lavet marmelade med etiketter, hvor der står ‘fagligt fællesskab’, ligesom vi har sendt postkort ud om ‘Fest i fagforeningen’ til medlemmer under 40, da vi indbød til generalforsamling. Vi ser det som en sjov og mere personlig måde at nå ud til medlemmerne på, og folk tager godt imod det, siger Karen Holte.

Kalenderen ryddes

I de to uger om året, hvor Socialpædagogerne over hele landet kører organiseringskampagne, er der dog ekstra meget fokus på at komme i dialog med kredsens arbejdspladser.

– Vi prøver så vidt muligt at rydde kalenderen i uge 4 og 5 og satser på, at vi når op på mellem 10 og 12 arbejdspladsbesøg i løbet af de to uger – og det er både politikere, faglige konsulenter og administrativt personale, der får mulighed for at komme ud på arbejdspladserne, siger Karen Holte, der ser besøgene som en anledning for både at vise det faglige flag – og få et billede af, hvad der rører sige blandt medlemmerne.

– Det har en klar positiv effekt, når folk får mulighed for at fortælle om deres arbejde – også for os på kredskontoret. Til daglig hører vi jo oftest fra medlemmerne, når de har problemer – så det at komme på arbejdspladsbesøg giver os et langt mere nuanceret billede af, hvad der foregår i hverdagen, lyder det fra Karen Holte.

Ved dagens besøg på Christian X’s Allé bliver der ikke brug for hverken salgstaler eller overbevisende argumenter over for de medarbejdere, der kigger forbi for at hilse på forbundets lokale repræsentanter. Men sådan er det langt fra altid. Og selvom Karen Holte på ingen måde tror på løftede pegefingre over for de medarbejdere, hun møder, som har fravalgt medlemskab af Socialpædagogerne, så er hun aldrig bleg for at sætte ord på, hvad fællesskab indebærer.

Som på et arbejdspladsbesøg sidste år, hvor Karen Holte gik i dialog med to ikkemedlemmer.

– Jeg spurgte dem bl.a., om de benyttede sig af barnets første sygedag, og om hvad de gjorde med den 6. ferieuge. Det viste sig jo hurtigt, at de gik ud fra, at den slags var noget, alle havde ret til – at det var en lovbestemt ret. Og der kunne jeg jo så forklare dem, at den slags goder ikke kommer af sig selv – det er noget, vi har forhandlet os frem til, og noget, vores medlemmer nyder godt af. Det gav dem lidt at tænke over, for det var de reelt slet ikke klar over.

 

Bliv medlem