Vi skal turde dele viden

– Jeg er jysk, men bor i København, jeg er 44 år, mor til to drenge – og vild med rockmusik og flamenco.

Sådan lød indledningen, da Trine Petersen, seniorkonsulent i Danske Regioner, tog hul på sit oplæg på sessionen ‘Vi skal være kendte for at vide, hvad der virker’.

Og hvis deltagerne undrede sig lidt over koblingen, fik de hurtigt svaret:

– Vidensspredning er en svær disciplin – men det handler ligesom jeres arbejde om relationer. Hvis man giver lidt af privatsfæren og knytter nogle personlige fakta til den faglige viden, man vil dele ud af, så opbygger man relationer – og så er man allerede godt på vej til at sprede viden.

I sit oplæg talte hun bl.a. om, at man på fx socialpædagogiske arbejdspladser godt må blive meget bedre til at dele viden, god praksis og idéer med hinanden og omverdenen.

– Min opfordring er, at alle bruger tid på at forære god viden fra ens egen kontekst til andre. Når du fx lykkes med det her barn eller den socialt udsatte, så invester tid i at ringe til dit netværk, sig det til din kollega eller naboinstitutionen. For når man spreder viden og god praksiserfaring, kommer det i sidste ende borgerne til gode.

Ifølge Trine Petersen falder det på mange offentlige arbejdspladser langt fra naturligt at dele viden med hinanden i hverdagen.

– Vi bliver altid målt på os selv – fx i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler – men vi bliver alt for sjældent spurgt om, hvad vi har lært vores kolleger, og hvilken viden vi har givet videre til naboinstitutionen.

Værktøj til lovende praksis

Generelt er der i disse år en stigende fokus på evidensbaserede metoder og viden om, hvad der virker. Men fra ikke mindst det sociale område har der længe været et udtrykt ønske om også at kunne kigge på det, der ikke nødvendigvis er evidensbaseret – det som kaldes lovende praksis. Og på sessionen blev deltagerne introduceret til et helt nyt værktøj – ‘Lovende praksis på det specialiserede område’.

– Vi har udviklet det her værktøj for at gøre det lettere at måle, om sociale indsatser kan forventes at virke. Det skal ses som et supplement til det evidensbaserede arbejde, så vi får et fælles sprog og en fælles forståelse – og på sigt bliver i stand til at samle viden om, hvad det er, der virker i netop den praksis, sagde Nadia Jul Jeldtoft, fuldmægtig i Socialstyrelsen.

Lettere at måle praksis

Med værktøjet har SFI og Socialstyrelsen indkredset 11 punkter, der alle peger i retning af, at en social indsats har en effekt. Så kan man punkt for punkt kortlægge og reflektere over, om man er på rette spor med den praksis, man anvender.

– Det gør det meget lettere at vurdere egen praksis – se, hvor der er styrker og udfordringer, og hvilke områder af praksis, der kan videreudvikles. Det kan godt være, at man på et socialt tilbud har 15 forskellige praksisser, men med værktøjet kan man så gå ind og se, hvordan en given praksis fungerer i sammenligning med de andre, sagde Nadia Jul Jeldtoft.