Sessioner
Pædagogik og velfærdsteknologi
Tag udgangspunkt i brugerens behov, når du vil arbejde med velfærdsteknologi. Det var et af budskaberne på sessionen om velfærdsteknologi
25. november 2016
Forfatter: Af Maria Rørbæk
En rollator, der kan foldes ud og forvandles til en kørestol. Og en ganske almindelig app til google maps. Sådan lyder to af de eksempler, som teknologivejleder Anna Voss giver på velfærdsteknologiske løsninger, der kan give fx handicappede flere muligheder.
Hendes definition på velfærdsteknologi er teknologi, der understøtter borgernes hverdag og medarbejdernes arbejdsdag, og det handler ikke kun om smarte science fiction-agtige tiltag, men også om at inddrage hverdagsteknologi som google maps i det pædagogiske arbejde.
– Der er nogle, der tænker, at velfærdsteknologi skaber ensomhed, hvis det fx betyder, at robotter skal overtage menneskers arbejde. Men vi tænker, at teknologien kan bruges til at skabe fællesskab og selvstændighed, som det fx er tilfældet, når en ung udviklingshæmmet mand ved hjælp af grundig vejledning og træning bliver i stand til selv at tage bussen i skole ved hjælp af en mobiltelefon med rejseplan og kort, siger hun.
Det digitale tilbud
Anna Voss, som er ansat hos Teknologi i Praksis i Aarhus, var den ene oplægsholder til sessionen om Velfærdsteknologi. Den anden oplægsholder var viceforstander Helle Riis fra Autismecenter Storstrøm, der de sidste to år har haft fokus på velfærdsteknologi i projektet ‘Det digitale tilbud’.
– Min vigtigste pointe er, at man skal se velfærdsteknologien som et middel til at løse den pædagogiske opgave, og at udgangspunktet altid skal være brugernes behov. I stedet for at man fx først undersøger, hvad der er af velfærdsteknologiske muligheder, og derefter ser, om der er noget, man kan bruge, skal man først undersøge, hvad brugeren har af behov. Og så skal man bagefter koble velfærdsteknologi på, hvis den kan bruges til at understøtte brugerens behov.