Efterværn forhindrer mere vold

Et ordentligt efterværn til voldsramte kvinder vil forebygge, at de igen befinder sig i voldelige relationer og dermed får brug for hjælp på et krisecenter. Sådan lyder vurderingen fra et stort flertal af lederne på landets krisecentre i en undersøgelse foretaget af Socialpædagogerne.

Det vil, ud over at forbedre kvindernes egen livssituation, også mindske antallet af voldsramte kvinder på landets krisecentre, der ifølge undersøgelsen stort set alle ofte må afvise kvinder på grund af pladsmangel.

Kvinderne efterspørger selv i mange tilfælde et efterværn, når deres ophold på krisecenteret slutter, men det er ikke alle kvindekrisecentre, der kan tilbyde det, viser undersøgelsen, som 32 ud af 47 ledere på krisecentrene har svaret på.

Kvindernes muligheder for efterværn afhænger derfor af, hvor i landet de befinder sig, og det efterværn, som nogle krisecentre i dag tilbyder, er begrænset, fordi de ofte ikke får betaling for det fra kommunerne, forklarer adjunkt Sofie Danneskiold-Samsøe fra UCC Metropol, der forsker i og er medforfatter til en bog om vold mod kvinder og særligt kvinder med minoritetsbaggrund. Når en kvinde i dag flytter fra et krisecenter, er der ikke noget formelt efterværn – andet end at det er kommunens ansvar at hjælpe med eksempelvis ny bolig, forklarer hun.

– Derfor er der behov for et formelt efterværn og nogle institutionelle rammer om det, samtidig med at efterværnet bliver tilrettelagt individuelt. Og så er det vigtigt, at efterværnet strækker sig over en vis tid, og at det er en rettighed for kvinderne at have forskellige tilbud, som de kan tage imod alt efter behov. Derudover skal tilbuddet om efterværn være synligt for kvinderne – også før de forlader deres partner, siger hun.

Uden netværk

Efterværnet kan indeholde samtaler med fagpersoner som eksempelvis psykolog eller socialpædagoger og muligheden for at deltage i aktiviteter, der skaber nye netværk for kvinderne, der i nogle tilfælde må sige farvel til både omgangskreds og familie, forklarer Sofie Danneskiold-Samsøe. Desuden er et tilbud om udslusning til mindre formelle netværk – fx tilbud om mentorordning drevet af frivillige – også en vigtig del af efterværnet, pointerer hun.

– Jo mere truede kvinderne er, jo mere har de brug for et efterværn, og navnlig kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har behovet, fordi de som oftest mister kontakten til hele deres netværk og skal lære at klare sig selv for første gang, siger hun.

På Krisecenter Holstebro er leder Karin Houmann ikke i tvivl om, at et efterværn vil gøre det mere sandsynligt, at kvindernes farvel til voldelige relationer bliver endeligt – og at det tilbud mangler i dag.

– Det handler om, at kvinden skal styrkes i at blive ved med at arbejde for sit mål: at blive fri for vold. Og når de flytter fra krisecentret, skal de starte noget helt nyt op, som de er usikre på. De har været igennem en turbulent skilsmisse og skal lære at være sig selv og ikke falde tilbage i tosomheden med en mand, der behandler dem dårligt, men lære at holde fast i, at de er gode nok og har fortjent at være i et forhold uden vold, siger hun og fortsætter:

– Efterværnet behøver ikke være nogen stor økonomisk bevilling, men en mulighed for at tilbyde individuelle forløb og grupper, hvor kvinderne kan møde andre i samme situation. Nogle er videre efter få måneder, mens andre har brug for støtte gennem længere tid, siger hun.

Og Karin Houmann er slet ikke i tvivl om, at efterværn betaler sig på den lange bane:

– Som det er nu, siger vi ugentligt nej til kvinder, fordi vi ikke har plads. Er det politiet eller kommunen, der henvender sig, går jeg ud fra, at de finder et andet tilbud, men er det kvinderne selv, der henvender sig og får nej, er det vores bekymring, at de bliver i det voldelige forhold, siger hun.

Folketinget førstebehandlede 11. november et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der netop gik på en ændring af serviceloven, så voldsramte kvinder sikres et efterværn.