Min opvækst på Den Kellerske Institution i Brejning

‘Det er vigtigt, at det bliver fortalt, hvordan det var at vokse op på De Kellerske Anstalter. Jeg kender til den ondskab, der herskede’. Sådan skriver Bjarne Jensen i forordet til denne bog, der er hans egen beskrivelse af livet som hjerneskadet, anbragt barn i slutningen af 50’erne, i 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Han kom til børneasylet F1 på sin treårs fødselsdag i 1958 og skriver: ‘Der var ikke nogen fødselsdagsgave til mig den dag. Ud over en lidt speciel gave, der ikke ligefrem var pakket ind, men var en stor hvid bygning. Det, jeg blev udsat for den dag, var at føle mig som et kasseret stykke affald, der bare skulle smides ud. Jeg var en ting, der var fejl i, så mine forældre afleverede mig. De tog bare hjem bagefter, så de kunne fremavle en erstatning i stedet for lille mig. […] Mine forældre har nok ikke haft det godt med det, men dengang var det kutyme, at forældre skulle glemme deres handicappede børn’. I dag bor Bjarne Jensen i egen lejlighed, og han arbejder som servicemedarbejder på Udviklingshæmmedes Landsforbunds kontor i Vejle. Bjarne Jensen har brugt flere år på at skrive bogen, der kan rekvireres hos Udviklingshæmmedes Landsforbund via www.ulfmedia.dk, hvor den også fås som lydbog.