Faglig ledelse kræver nærvær

Hvis man som institutionsleder ikke vidste, at det er en stor og vigtig opgave at være førstelinjeleder på en offentlig arbejdsplads, så ved man det, når man har læst Søren Voxteds bog. Jeg har gennem mere end tyve år været førstelinjeleder og trives med det, og kan godt genkende, at der er mange krav og forventninger. Søren Voxteds bog giver svar på, hvad opgaven som faglig leder går ud på, og hvilke krav der stilles til at være faglig leder på en offentlig arbejdsplads. 

Kerneopgaven består
Tager jeg blot mine sidste tolv år som leder, hvor jeg fysisk har været på den samme arbejdsplads har jeg været med til fire organisationsændringer, og haft fire forskellige titler. Der er sket meget på tolv år, men grundlæggende understøtter bogen min opfattelse af, at selvom der er sket ændringer, så er kerneopgaven den samme, og vel også førstelederens opgave med at være i front med at give borgerne det bedste tilbud, som en af sine vigtigste opgaver. 

Førstelinjelederen er den der skal stå i spidsen for forandringer og den der har ansvaret for, at toplederens og politikernes mål og forandringer implementeres i driftsorganisationen.

Tæt på medarbejdere og borgere
Søren Voxted mener, at faglig ledelse kræver nærværende ledelse, og en ledelse, der er tæt de medarbejdere, der skal udføre kerneopgaven. Samtidig argumenterer han for, at førstelinjelederen skal have personaleansvar.  Heri finder jeg en del af svaret på, hvorfor jeg gennem årene har trives med at være førstelinjeleder, nemlig at jeg som uddannet socialpædagog har en solidt faglig ballast, og samtidig er en leder, der interesserer mig for samspillet mellem mennesker. Er man socialpædagog så trives man i samspillet mellem mennesker, og ved at få positive relationer til at trives i fællesskabet. 

 Jeg trives med at være tæt på medarbejdere og borgerne, og være med til at have fokus på, hvordan vi konkret leverer den bedste ydelse. Og kravet om at være den, der skal omsætte politiske mål kan være en svær opgave, men også det der gør jobbet spændende og udfordrende. 

Dokumentation skal understøtte kerneopgaven
Bogen rejser en vigtig diskussion om hvorvidt dokumentation og kvalitetsstyring skaber en mere effektiv offentlig sektor, og om det tager tid fra løsning af kerneopgaven. Vi finder ofte en del at dette arbejde er irrelevant, og er optaget af hvordan vi kan finde måder hvor det bliver meningsfuldt. Målet er ikke at afvikle dokumentation, men at udforme og anvende systemer på en måde så det understøtter kerneopgaven. 

Som leder og uddannet socialpædagog er bogen opmuntrende læsning. Her gøres der op med at nogle lederidealer fravælger faglig ledelse, og tesen i bogen er, at faglig ledelse bør sættes i centrum for førstelinjelederen. Dette set sammen med at bogen beskriver vigtigheden af at faglig ledelse sættes i centrum for at opnå kvalitet i ydelser og nødvendigt hvis borgeren skal få den rigtige løsning. 

 Så bogen understøtter egne erfaringer med at socialpædagogiske ledere er de bedste til at drive sociale institutioner. Det er for vigtig en opgave til at vi kan overlade det til andre.