Farvel til kamphatten

Det handler ikke kun om at have styr på overenskomster, aftaler og regler, når man som tillidsrepræsentant arbejder for at opnå gode resultater på medarbejdernes vegne. Evnen til at opbygge gode relationer og egenskaber som hjælpsomhed, optimisme og venlighed tæller mindst lige så meget – i hvert fald når man spørger arbejdsgiverne.

Det viser et stort europæisk forskningsprojekt, NEIRE II, som kortlægger samarbejde og forhandlingsklima mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i 11 europæiske lande, herunder Danmark, skriver FTF i et nyhedsbrev.

En af initiativtagerne til projektet, forhandlingsrådgiver Søren Viemose, uddyber over for FTF, hvad han ser som undersøgelsens vigtigste resultat:

– Den faktor med størst betydning for, om tillidsrepræsentanterne har indflydelse og får indgået holdbare aftaler, det er evnen til at opbygge og bevare gode relationer. Det vil sige, at tillidsrepræsentanten optræder, så andre har lyst til at have en god relation til vedkommende. I gamle dage var det vigtigst at have gode argumenter og kunne fremføre dem med patos. Det har ikke nær så stor betydning i dag, siger han.

Præger ting før det sker

Evnen til at kunne forhandle tæller naturligvis også på pluslisten i svarene fra de 600 ledere og HR-folk, der har deltaget i undersøgelsen af, hvad der giver tillidsrepræsentanter størst indflydelse. Men længere oppe på skalaen finder man evnen til at håndtere kompleks information – og sociale færdigheder, som her er defineret som evnen til at være hjælpsom, venlig, generøs og optimistisk i forhold til at tro, at man kan finde en løsning med arbejdsgiveren.

Ifølge Søren Viemose viser undersøgelsen, at det gængse billede af den barske udfarende tillidsrepræsentant ikke holder i 2015.

De steder, hvor tillidsfolkene har mest indflydelse og indgår holdbare aftaler, er kendetegnet ved en voksen, venlig, nøgtern og professionel samarbejdsrelation mellem tillidsfolk og arbejdsgivere, siger han og tilføjer, at den moderne tillidsrepræsentant er en, der præger tingene, før de sker, fremfor at være en, der fremfører kritik af ting, der er sket.