Erstatningssager
Usikkerhed om ny vejledning
Justitsministeren lover større klarhed i sager om vold mod bl.a. socialpædagoger. Men praksis skal helt ændres, mener Socialpædagogernes formand
22. januar 2016
Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen
Når der sker en voldsforbrydelse mod en socialpædagog, en lærer eller en pædagog, skal sagen politianmeldes inden for 72 timer, hvis medarbejderen vil gøre sig håb om erstatning. Sådan er kravet, efter at Erstatningsnævnet for nylig har skærpet praksis.
Denne stramning har i de seneste måneder givet anledning til bekymring i flere fagforbund, bl.a. Socialpædagogerne, som finder det urimeligt, at medlemmerne tvinges ud i at politianmelde utilregnelige borgere.
Ved et samråd i Folketinget tirsdag den 12. januar anerkendte justitsminister Søren Pind (V) da også, at der er behov for større klarhed på området. Han oplyste på samrådet, at han nu vil lave en vejledning, der gør praksis mere gennemsigtig og overskuelig, ligesom ministeren også varslede, at Erstatningsnævnet fremadrettet skal føre statistik over de anmeldte sager bl.a. med henblik på at se, hvor mange dispensationer der gives for offentligt ansatte, og hvad der skal til for at opnå erstatning.
Søren Pind slog samtidig fast, at det er vigtigt at holde fast i muligheden for at få dispensation for politianmeldelse af voldsepisoden – men at arbejdspladsen skal kunne dokumentere, at der er pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn.
Ikke sikkert det er nok
Men justitsministerens løfte om større klarhed løser ikke det grundlæggende problem med den nye skærpede praksis, vurderer Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
– Det er fint nok med større klarhed og en vejledning med retningslinjer for, hvornår der skal ske politianmeldelse, og hvornår der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse. Men hvis det skal give nogen mening for vores medlemmer, skal disse retningslinjer indeholde en generel dispensation på det socialpædagogiske område – præcis som praksis var før, Erstatningsnævnet strammede op, siger han.
Benny Andersens begrundelse er, at hvis kravet for at få dispensation for at politianmelde en voldssag er, at det kan dokumenteres, at der er tale om pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, så falder stort set alt socialpædagogisk arbejde inden for disse rammer.
– Det gælder jo hele det socialpædagogiske område, at vi arbejder med mennesker i særlige livssituationer, der reagerer i afmagt, hvis de begår vold. Det kan fx være svært demente eller udviklingshæmmede, som jo ikke er voldsmænd – og hvor en politianmeldelse vil få store konsekvenser for det fremtidige pædagogiske arbejde med den pågældende borger.