Det er ikke PTSD når…

Overdrevet arbejdspres, skilsmisse, ulykke, overfald, sygdom eller en voldsom forandring. Det er nogle af ting, vi alle risikerer at støde på i livet – og som kan føre til en akut belastningsreaktion, hvor man er rystet over begivenheden, har svært ved at forstå, hvad der er overgået en, er ængstelig, ked af det og måske vred.

Som udgangspunkt er det helt naturligt at reagere, når man oplever noget voldsomt og traumatisk – og i langt de fleste tilfælde kommer man sig over en akut belastningsreaktion, som tiden går, eller i takt med at problemerne bliver løst. Det fortæller Casper Aaen, psykolog og forfatter til bogen ‘Kom over dit livs traume – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD’.

– Det afgørende for, at de akutte belastningsreaktioner ikke udvikler sig til PTSD, er, at man får bearbejdet alle de følelser og tanker, der fylder i tiden efter. At man taler med pårørende, kolleger, leder eller med en professionel behandler om det, der aktuelt er svært. Det kan være med til at forebygge, at den akutte belastningsreaktion udvikler sig til PTSD, siger Casper Aaen.

Udfordringen er dog, at fordi symptomerne på PTSD minder om andre lidelser som depression, stress eller angst, så er der en risiko for, at man ikke fra start sætter ind med den rigtige behandling.

– Ingen medicin kan fjerne den traumatiske oplevelse. Sovemedicin eller antidepressiv medicin fjerner måske symptomer – men med medicinsk behandling får man ikke fat på selve årsagen til, at man oplever angst, depression eller søvnproblemer. Der skal man lave en helt anden udredning, siger Casper Aaen.

Genoplevelser af traumet

For at kunne igangsætte en effektiv behandling af PTSD, er det altså vigtigt, at man kan skelne mellem de naturlige akutte belastningsreaktioner – og så symptomerne på PTSD.

– Modsat fx sorg, depression eller angst er det, der kendetegner netop PTSD, at man genoplever traumet i nutiden – og at man halve eller hele år efter bliver ved med at få billeder, tanker, flashbacks og mareridt om det, man har oplevet. Derfor varer symptomerne på PTSD også længere end de tre måneder, det typisk tager for et menneske at komme sig efter en akut belastningsreaktion, siger Casper Aaen.

Mens akutte belastningsreaktioner ofte behandles medicinsk, skal PTSD først og fremmest behandles med ord. En af de mest anerkendte metoder, PTSD prolonged exposure, som bl.a. bruges i forsvaret, på krisecentre og i misbrugsbehandling, går ud på at få personen med PTSD til at tale åbent og gentagne gange om den episode, der har udløst traumet.

– Med PTSD sker der ofte det, at man isolerer sig, undgår at tale om det, der gør ondt og ikke deltager aktivt i hverken arbejds- eller privatlivet. Men den evidensbaserede prolonged exposure-metode, som er skræddersyet til mennesker med PTSD, går netop ud på, at den PTSD-ramte skal genfortælle den traumatiske historie både højt til sig selv og til mennesker, som er kærlige og støttende. Det hjælper til at stoppe undvigelsesadfærden i hverdagen, og mange får det markant bedre efter behandlingen og lærer at leve uden at være generet af den traumatiske oplevelse, siger Casper Aaen.