Gå til indhold

Prik

Hjemløshed er kun toppen af isbjerget

4. september 2015

Artikel

Forfatter: Af Jann Sjursen

Det er ikke blevet genstand for megen opmærksomhed hen over sommeren, men regeringen genintroducerede faktisk en gammel socialpolitisk kending fra 00’erne i sit regeringsgrundlag: ‘Ufrivillig hjemløshed’. Når regeringen vil bekæmpe ufrivillig hjemløshed, så peger det logisk på, at regeringen mener, at der åbenbart også findes frivilligt hjemløse i Danmark – i hvert fald i stort nok antal til, at de meningsfuldt kan have deres egen sproglige kategori. Altså – må man forstå fra regeringens side – folk, der af egen fri vilje lever på gaden eller i skoven. At man så samtidig fraskriver sig et politisk ansvar over for den gruppe (frivilligt hjemløse behøver jo ikke en social indsats), siger forhåbentlig ikke noget om regeringens ambitioner på hjemløseområdet generelt.

Sprogbrug eller ej, så er fakta på området bekymrende: I det seneste år er der sket en udvikling, hvor hjemløsheden stiger: SFI’s kortlægning fra 2013 viser, at antallet af hjemløse er steget med 16 pct. siden 2009, og særligt andelen af unge hjemløse vokser med bekymrende fart.

Hjemløshed er som toppen af isbjerget. Den hjemløse tumler altid med flere svære problemer på samme tid og har typisk gjort det længe. Hjemløsheden kommer som oftest til på et tidspunkt, hvor der kommer et problem mere oven i de mange andre, og mennesket taber fodfæstet og bliver hjemløs. Hjemløshed som fænomen dækker over, at mange flere mennesker har svære sociale problemer og er i risiko for at blive hjemløse, hvis der kommer flere problemer til. Hjælpen til den hjemløse skal derfor ikke kun være en bolig – det skal være en langt mere omfattende hjælp.

Der er individuelle faktorer, der fører til hjemløshed, men der er også strukturelle faktorer, der afgør, om flere eller færre i risikogruppen mister fodfæstet og bliver hjemløse. Regeringen burde bruge krudtet på de strukturelt betingede årsager.

Fx er ‘økonomiske vanskeligheder’ den hyppigst angivne årsag til hjemløshed, når man spørger de hjemløse selv. Det er oplagt at kaste et blik på ydelsesniveauet – fx for unge under 30 år på uddannelseshjælp – når man søger forklaringen på, hvorfor de økonomiske vanskeligheder opstår.

Tilsætter man eksistensen af et ubehandlet eller dårligt behandlet misbrug af alkohol eller stoffer, som er to andre hyppigt nævnte årsager til hjemløsheden, tegner der sig et billede af et liv på kanten, hvor der ikke skal meget til for at vælte læsset.

Når 55 pct. af lejligheder med en månedlig leje på under 3.000 kr. er forsvundet fra markedet siden 2009, så er det endnu sværere at hjælpe hjemløse tilbage i boliger. Det skriger også på en politisk indsats.    

Om kort tid ved vi, hvordan det helt aktuelle billede for hjemløsheden ser ud – der udkommer SFI’s nyeste kortlægning af hjemløshedens omfang i Danmark. Rådet for Socialt Udsatte venter spændt og håber, at den negative udvikling er vendt, selvom mange strukturelle faktorer peger i modsat retning.

Men uanset hvad hjemløsetællingen viser, vil Rådet holde politisk fokus på de årsager til hjemløshed, som der rent faktisk er mulighed for at gøre noget ved – og afstå fra at bruge energi på politiske forestillinger om ‘frivillig hjemløshed’, der ikke er en reel problemstilling, men blot vejrmøller. Og dem kan man som bekendt kun kæmpe mod i fantasien. 


Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Deltag i debatten


  • Hvor mange frivilligt hjemløse har I som socialpædagoger mødt i jeres arbejdsliv?
  • Hvordan bevarer I motivationen til at hjælpe udsatte mennesker med deres personlige problemer, når de strukturelle faktorer hiver den modsatte vej?
 

 

Bliv medlem