Gå til indhold

Bogomtale

Udsatte børn og unge – en grundbog

4. september 2015

Artikel

Forfatter: Redigeret af Tina Løvbom Petersen

Af Torsten Erlandsen, Niels Rosendal Jensen m.fl., red.

Begrebet et udsat barn eller udsatte unge har udviklet sig til at være en bredt favnende beskrivelse af børn og unge i forskellige former for problematiske sociale og individuelle situationer. Tilsvarende er der også stor spændvidde i, hvilke professionsfaglige indsatser der kan komme i spil, når fokus er udsatte børn og unge. Med grundbogens 30 kapitler forsøger forfatterne at favne alle disse variationer. Bogens første del introducerer videnskabelige og teoretiske perspektiver på udsathed som fx viden om fattigdom, forebyggelse og inklusion. Anden del indkredser temaer, der kan knyttes til forskellige former for udsathed som fx psykosociale vanskeligheder, diagnoser og indlæring. Praksisindrettede indsatser for udsatte børn og unge behandles i bogens tredje del, hvor forfatterne præsenterer en række forskningsundersøgelser med afsæt i daginstitutionen, skolen, ungdomsuddannelsen og døgninstitutionen. Endelig sætter bogens fjerde del fokus på børn og unges egne oplevelser af at være i udsatte positioner bl.a. inden for anbringelsesområdet, skolen og socialpædagogiske fritidsforanstaltninger.


Hans Reitzels Forlag. 400 sider. 425 kr.

 

Bliv medlem