Fra fnidder til fællesskab

Det skabte ikke en god stemning på botilbuddet Vester Hassing i Aalborg Kommune, da rådighedsvagten blev sparet væk den 1. januar i år. Nattevagten skulle dermed være alene på botilbuddet, der har 30 udviklingshæmmede beboere i alderen 26 til 82 år.

– Der kom uro og sådan en drænende snak i huset, så det blev træls at gå på arbejde. Der var ingen tvivl om, at det ville være en rigtig god idé at få fnidderet stoppet, inden det løb løbsk. Samtidig ved vi jo, at der vil komme flere besparelser i fremtiden, så vi var nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gribe det an, så vi kan samarbejde om det på en måde, hvor vi ikke sætter arbejdsglæden over styr, siger Jette Aarestrup, der er tillidsrepræsentant for de næsten 40 socialpædagoger på botilbuddet.

Besparelsen af rådighedsvagten kom lige før, Jette Aarestrup og Hanne Juul, der er leder af Botilbuddet Vester Hassing, skulle deltage i Socialpædagogernes pilotprojekt, hvor de blev uddannet til tillidsambassadører.

På uddannelsen skulle de arbejde med en konkret problemstilling fra deres arbejdsplads, og de valgte at fokusere på problematikken omkring rådighedsvagten, der blev sparet væk.

– Uddannelsen gav os en masse gode redskaber, som vi gerne ville afprøve i praksis, for selvom rådighedsvagten nu var sparet væk, så venter der flere forandringer, besparelser og effektiviseringer forude. Vi ville gerne undersøge, hvordan vi kan opnå medarbejdernes medspil frem for modstand i de situationer, så vi sammen kan håndtere forandringerne bedst muligt, siger Hanne Juul.

Snak i krogene

De mulige besparelser på nattevagtsområdet havde været diskuteret i nogle år i Aalborg Kommune. Det var derfor noget, som medarbejderne på botilbuddet Vester Hassing frygtede ville ske, selvom den vågne nattevagt stort set aldrig havde brug for at vække rådighedsvagten.

– Det gav alligevel tryghed, at der var en rådighedsvagt, for vi ligger isoleret uden for byen. Samtidig spillede det naturligvis også ind, at besparelsen ville betyde, at folk mistede en fridag, fordi de i stedet for en 14 timers rådighedsvagt nu skulle have to dagvagter på syv timer, siger tillidsrepræsentant Jette Aarestrup.

På ledermøderne i kommunen havde Vester Hassings leder Hanne Juul længe været med til at diskutere besparelserne, inden de blev til virkelighed, og botilbuddet skulle spare rådighedsvagten væk.

Da besparelsen var en realitet, udarbejdede hun en beredskabsplan for, hvordan nattevagten alligevel kunne gå tryg på arbejde – der skulle fx komme et besøg i løbet af natten af en medarbejder fra et andet botilbud en halv times kørsel derfra. Hun fortalte om beslutningen og planen i et nyhedsbrev.

– Jeg syntes egentlig, at jeg havde lavet en rigtig god plan, men alligevel blev der meget snak i krogene. Jeg tror, at det var, fordi jeg havde glemt at fortælle om alle mellemregningerne, men kun fortalte om resultatet. Jeg havde jo selv fået diskuteret og bearbejdet beslutningen, men den proces havde medarbejderne ikke været igennem. Det kom som et chok for dem, og de reagerede med vrede, sorg og afmagt, siger Hanne Juul.

På tillidsambassadøruddannelsen har hun og Jette Aarestrup fået et godt indblik i, hvordan medarbejdere reagerer på forandringer.

– Det kan ikke undgås, at der kommer en reaktion, men vi kan komme hurtigere over det, hvis der er tillid til, at der fra lederside er gjort, hvad der skulle gøres for at imødegå et negativt indgreb, og hvis vi får indflydelse på, hvordan vi bedst muligt gennemfører besparelserne, siger Jette Aarestrup.

Fællesmøde gav luft

Tidligere har leder og medarbejdere på botilbuddet Vester Hassing ikke talt så meget om, hvordan de skal arbejde sammen. De har bare gjort det, og det er egentlig gået meget godt. Men på tillidsambassadøruddannelsen blev Hanne Juul og Jette Aarestrup præsenteret for nogle redskaber, som kunne være med til at skabe et andet og mere tillidsfuldt samarbejde.

– For mig var det noget af en øjenåbner, at vi jo kunne samarbejde om problemstillingerne på en anden måde, og vi var begge meget opsatte på at afprøve det i praksis, siger Jette Aarestrup.

Sammen med Hanne Juul besluttede hun derfor at indkalde til et fællesmøde for alle medarbejdere. Her begyndte Hanne Juul mødet med at holde et oplæg om de seneste besparelser på nattevagtsområdet.

– Jeg fortalte egentlig ikke noget, som jeg ikke allerede havde skrevet i nyhedsbrevet til dem. Men det gjorde en stor forskel, at vi kunne se hinanden i øjnene og stille spørgsmål og få svar, mens alle var med, siger Hanne Juul.

Derefter blev medarbejderne sendt ud i grupper for at diskutere, hvad det var, der trak arbejdsmiljøet i en negativ retning. Deres svar blev delt med alle og handlede meget om besparelser, og om at medarbejderne gerne ville høres og inddrages og have mere information.

– De ville gerne noget mere på banen, og det er jo ofte også medarbejderne, der bedst ved, hvor der kan spares. Vi gav derfor også udtryk for, at vi gerne ville trække mere på deres erfaringer, fortælle Jette Aarestrup.

Bagefter blev medarbejderne igen sendt i grupper – denne gang for at komme med bud på, hvordan arbejdspladsen bedre kan samarbejde om forandringer i fremtiden.

– Medarbejderne åbnede sig virkelig op på mødet og fik luft for en masse ting. Jeg havde ikke tænkt på, at de gerne ville give deres input og ideer til de smarteste løsninger, hvis besparelserne fx giver ændringer i vagtplanen. Et eller andet sted tager det også noget af mine skuldre, og jeg har tillid til, at de også kan finde frem til nogle gode løsninger, siger Hanne Juul.

Arbejdsglæden kom igen

Fællesmødet kom til at gøre en stor forskel for arbejdsklimaet, og stemningen blev vendt fra den ene dag til den anden.

– Det var helt utroligt, så glade folk var efter det møde. De fik deres arbejdsglæde tilbage, fordi de oplevede, at de blev hørt og fik indflydelse. Nu er der kommet en helt anden dialog og tillid til, at hvis der skal ske større ændringer i huset, så vil medarbejderne blive inddraget og hørt, siger Jette Aarestrup.

Men hun mener alligevel, at det er en længere proces, som er blevet sat i gang, for der skal rykkes ved kulturen på arbejdspladsen, hvis det hele skal kunne hænge sammen i fremtiden.

– De mange besparelser kræver en kulturændring, for vi skal til at arbejde sammen på nye måder og på tværs af huset. Vi har tidligere arbejdet i vores egne grupper og passet dem, men det holder ikke længere – vi skal kunne dække hinanden ind på kryds og tværs, siger Jette Aarestrup.

Et vigtigt skridt på vejen er også, at medarbejderne over længere tid har arbejdet på at beskrive deres kerneopgaver og nedskrive klare retningslinjer for, hvilke opgaver der skal løses afhængig af bemandingen.

– Det har gjort vores arbejde mere enkelt, og samtidig har den nye tillidsbaserede samarbejdsform betydet, at kvaliteten i vores arbejde er blevet øget. Det gav ro blandt medarbejderne, og det smitter naturligvis positivt af på borgerne. Jeg tror ikke, at vi ville være nået så langt, hvis Hanne og jeg ikke havde været på tillidsambassadøruddannelsen, siger Jette Aarestrup.

Flere fællesmøder

Samtidig er de begge enige om, at uddannelsen har forbedret deres i forvejen gode samarbejde, fordi de også er kommet til at snakke mere om tingene – ikke kun med hinanden, men også med resten af medarbejderne.

– Tidligere duede det ikke, hvis jeg begyndte at fortælle kollegerne om, hvad fremtiden kunne bringe af forandringer og besparelser. De havde svært ved at forstå og acceptere det. Men nu er folk blevet mere åbne, fordi de ved, at vi gerne vil i dialog med dem og have deres input, siger Jette Aarestrup.

Selvom der egentlig var et godt samarbejde på botilbuddet, har tillidsambassadøruddannelsen lært Jette Aarestrup og Hanne Juul, at det kan gøres bedre.

– Der er kommet en helt anden vilje til, at vi skal løse tingene sammen. Måske virker det ikke umiddelbart så effektivt at holde fællesmøde for alle medarbejdere, men jeg oplever, at det er rigtig godt givet ud. Derfor er planen, at vi holder det næste fællesmøde til september, hvor vi skal tale om, hvilke knapper vi kan skrue på, når besparelserne for 2016 bliver en realitet, fortæller Hanne Juul.

Planen er, at der fremover skal holdes to-tre fællesmøder årligt, hvor alle får mulighed for at komme med deres input og gå i dialog med hinanden og ledelsen om fremtidige forandringer.

– Jeg ville da ønske, at vi havde lige så mange ressourcer som tidligere. Men nu, hvor vi har styrket vore samarbejde, er det ikke så slemt at komme igennem. Man kan overkomme mange svære tider, når der er et tillidsfuldt arbejdsklima, siger Jette Aarestrup.