Psykiatrien
Ser mennesket bag diagnosen
Socialpædagoger gør en forskel – også i psykiatrien. I en ny publikation kommer ti arbejdspladser med hver deres konkrete bud på, hvordan socialpædagoger kan byde ind med løsninger på psykiatriens store udfordringer
21. august 2015
Forfatter: Af Tina Løvbom Petersen
Tvang, overmedicinering, genindlæggelser og overdødelighed er nogle af de problemer, der udfordrer psykiatrien. Nu kommer Socialpædagogerne med bud på, hvordan man kan løse nogle af disse udfordringer. I en ny publikation, ‘Socialpædagogik i psykiatrien – ti bud på socialpædagogisk arbejde med mennesker med sindslidelser’, fremlægges i en række artikler konkrete eksempler på socialpædagogisk arbejde med mennesker med sindslidelser.
Udgangspunktet er ti konkrete – og meget forskellige – arbejdspladser, hvor socialpædagoger med deres faglighed og løsninger er med til at løfte psykiatrien og skabe en øget livsværdi og bedring for mennesker med sindslidelser. Det handler bl.a. om i højere grad at se mennesket og ikke kun diagnosen – og sætte fokus på psykiatribrugeres livsstil og sundhed.
På det socialpsykiatriske botilbud Tangkjær i Ørsted har man fx sat livsstilsændringer på dagsordenen og gjort op med tidligere tiders overmedicinering. Ved at indføre et årligt sundhedstjek, ved dagligt at sætte ind med socialpædagogisk arbejde med sundhed og medicinforbrug og ved at introducere bl.a. løbeture, grøntsager og øreakupunktur, har man opnået færre hospitalsindlæggelser, hurtigere opsporing af livsstilssygdomme og et markant fald i forbruget af sovepiller, antidepressiver og smertestillende medicin.
Og på Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg får spiseforstyrrelser kamp til stregen ved, at de unge med spiseforstyrrelser via socialpædagogikken får værktøjer til selv at yde spiseforstyrrelsen modstand. Med metoderne ‘åben dialog’ og ‘den narrative metode’ arbejder Platangårdens socialpædagoger bl.a. med at inddrage de unges eget netværk for at sikre en mere helhedsorienteret og langsigtet indsats. Resultaterne illustrerer, at socialpædagogernes ekspertise i at opbygge professionelle, tillidsbaserede relationer fører til både færre genindlæggelser, kortere forløb og mere fleksible løsninger.
Fra veteraner til varetægtsfængslede
Psykiske lidelser er blandt de mest udbredte sygdomme i Danmark. Sindslidelse opstår hos hver tredje dansker, og et stort antal borgere får behov for behandling i løbet af deres liv. Derfor er det nødvendigt, at de mennesker, der kommer i berøring med psykiatrien, får den bedst mulige behandling. Og her spiller socialpædagoger en helt central rolle.
Med ‘Socialpædagogik i psykiatrien’ lægges der op til, at socialpædagoger skal være med til at sætte barren højt – og turde gå efter de bedste løsninger til gavn for både psykiatribrugerne, de ansatte, pårørende og samfundet. Ambitiøse løsninger, der løfter psykiatrien, er da også den røde tråd i publikationen, der er opdelt i tre kapitler.
Første del er Socialpædagogernes bud på en række af de klassiske problemer, der udfordrer psykiatrien. Andet kapitel introducerer nye og stærke metoder – mens den sidste del fokuserer på sektorudfordringen og hvordan psykiatribrugeres skift mellem socialpsykiatri og behandlingspsykiatri kan være problemfyldt.
De ti arbejdspladser, der er beskrevet, viser, hvor vidt forskellige målgrupper, socialpædagogerne arbejder med – lige fra borgere med autisme eller voksne med komplekse og svære psykiske lidelser til hjemløse veteraner, forældre til børn med ADHD eller varetægtsfængslede, som venter på dom.
Fokuserer på ressourcerne
Det er langt fra på alle de ti omtalte arbejdspladser, at socialpædagoger indgår som en naturlig del af indsatsen. Men som ledende oversygeplejerske Isabel Gintberg fra Retspsykiatrisk afsnit P5 i Middelfart udtrykker det, behøver man ikke at være bekymret over, at socialpædagoger ikke ved så meget om diagnoser og medicin.
– Socialpædagogerne er gode til at fokusere på patienternes ressourcer og deres egne mål. Hvis en patient har et mål om, hvad han gerne vil, når han bliver udskrevet om tre år, så kan de nedbryde det i overskuelige mål. De er også meget engagerede i aktivitetsdelen og i at være sammen med patienterne, og det virker motiverende, siger hun i artiklen om, hvordan man på Retspsykiatrisk afsnit P5 med socialpædagoger i en central rolle er lykkes med at skabe gode rammer for rehabilitering – og har nedsat både antallet af flugtforsøg og omfanget af magtanvendelse.
Også i Vestre Fængsel i København har man bevidst valgt at ansætte socialpædagoger som supplement til det traditionelle fængselspersonale. Ikke kun på tøjet skiller de civilklædte socialpædagoger sig ud fra de uniformerede fængselsbetjente – de repræsenterer også en anden kultur og tager afsæt i omsorg og anerkendelse i deres relationsarbejde med de varetægtsfængslede.
Formanden for Fængselsforbundet Kim Østerbye ser positivt på socialpædagoger som en ny faggruppe i fængslerne – bl.a. fordi fængselsbetjente ikke er uddannet til at klare psykiske lidelser og komplekse problemstillinger.
– Betjente kan ikke alt. Socialrådgivere er eksperter i at lægge handleplaner, og socialpædagogerne er eksperter i relationer. Vi skal lære at trække på hinandens faglige ekspertise og udnytte vores fordele og styrker sammen. Og det gælder begge veje. Derfor skal vi have tværfaglige teams i alle afdelinger, siger Kim Østerbye i artiklen fra Vestre Fængsel.
‘Socialpædagogik i psykiatrien. Ti bud på socialpædagogisk arbejde med mennesker med sindslidelser’ udkommer den 25. august, og den kan hentes på www.sl.dk/udgivelser