Gå til indhold

Bogomtale

Trivsel i det moderne børneliv – stress og mestring

21. august 2015

Artikel

Forfatter: Redigeret af Maria Rørbæk

Af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz

Hvor stress tidligere blev opfattet som noget, der hørte voksentilværelsen til, rammer det nu også børn og unge. Det pointerer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen i forordet til denne bog. Men børn og unge har ikke de samme muligheder for at forstå, hvad der sker i deres krop, som voksne har – og de har derfor brug for voksne, der evner at fange børnenes signaler om stress – og anvise og lære dem, hvordan de kan mestre de svære følelser og tilstande. Det kan denne bog hjælpe med, og den indeholder både faktuel viden – fx om, hvordan hjernen reagerer på stress – konkrete eksempler og refleksionsspørgsmål til læseren. Bogens mange kapitler bærer overskrifter som ‘signaler og symptomer’, ‘kompetenceudvikling’ og ‘kommunikation’. De kan læses enkeltvis og fx bruges som oplæg til personalemøder. Bogen er skrevet af et tværfagligt forfatter-team, der består af en pædagog og familierådgiver (Lene Ditte Bjerring Bagger,) en psykolog (Lisbeth Lenchler-Hübertz), som blandt meget andet har beskæftiget sig med børn med autisme, samt en sygeplejerske (Lisbeth Elmgaard Jensen), der bl.a. har arbejdet i børne- og ungepsykiatrien.


Akademisk Forlag. 236 sider. 299,95 kr.

 

Bliv medlem
Bliv medlem