Hold fast i forskelligheden

En trafiklystavle viser med farverne rød, gul og grøn, hvordan hver enkelt beboers tilstand er her og nu. En samtalemåtte med flere forskellige farvestrålende billeder og ikoner fungerer som værktøj, når man skal kommunikere med de af beboerne, der mangler et sprog. I kælderen giver et hyggeligt massagerum mulighed for, at beboere kan få hjælp til at slappe bedre af med pædagogisk massage. Og med en app, der aktiveres via en personlig QR-kode, kan en beboer trin for trin få vist, hvordan en typisk morgenrutine i køkkenet forgår.

Vi er på Østruplund i Otterup på Fyn – et bo- og beskæftigelsestilbud til psykisk udviklingshæmmede voksne, der har behov for særlig støtte eller er dømt til anbringelse. En tidlig sommerdag lagde Socialpædagogernes formand vejen forbi på et arbejdspladsbesøg – og her oplevede Benny Andersen en arbejdsplads præget af høj faglighed, hvor alt pædagogisk arbejde tager afsæt i den enkelte beboers behov. Både når det gælder de mange forskellige former for understøttende velfærdsteknologik, medarbejderne gør brug af i det daglige, og når det handler om den overordnede pædagogiske fremgangsmetode, neuropædagogik, hvor udgangspunktet er den enkelte persons ressourcer og funktionsniveau.

– Essensen i vores pædagogiske tilgang er, at du som beboer skal have lige præcis den støtte, der gør dig i stand til at gøre ting, som du ikke kunne i går. Det betyder bl.a., at medarbejderne hele tiden vurderer, hvilke faglige værktøjer, metoder eller velfærdsteknologiske løsninger, den enkelte beboer vil have mest glæde af, siger centerleder Lars Urban Rasmussen.

Ny takststruktur afprøves

Netop den måde at arbejde på ligger helt i tråd med både den rehabiliteringsstrategi på socialområdet, som er ved at blive implementeret i Region Syddanmark, og den nye takststruktur, som Østruplund har indført pr. 1. januar i år.

– Når vi taler rehabilitering, tager vi afsæt i den enkelte beboers behov. Nogle har brug for støtte til at få genskabt gamle kompetencer, andre skal have opbygget helt nye kompetencer – og så er der også beboere, for hvem det mere handler om at vedligeholde kompetencer. Nøglen i vores arbejde med mestring i eget liv er, at vi hele tiden fastholder forskelligheden, siger Lars Urban Rasmussen.

Forskellighed er også kodeordet i den nye takststruktur, som Østruplund anvender. Her får hver enkelt borger fastsat sin egen takst baseret på faglige vurderinger. Udgangspunktet er en basistakst, kaldet en basispakke, der bl.a. indeholder udgifter til ejendom, ledelse, nattevagt, administration og forsikringer. Den borgerspecifikke ydelse er beregnet ud fra en individuel vurdering af den enkelte borgers støttebehov, hvor nogle beboere kun har brug for to til tre ydelsespakker, mens de allermest støttekrævende måske kræver 40 pakker.

– Med ny takst har vi en mere systematisk tilgang til vores beboere. Vi baserer ikke taksterne på, hvad vi synes, men på, hvad hver enkelt beboer helt præcis har brug for i sit liv. Det giver både en mere rigtig og en mere retfærdig fordeling af midlerne, og så giver det samtidig en større grad af gennemskuelighed, hvor kommunen tydeligt kan se, hvad de får for pengene, forklarer Lars Urban Rasmussen.

For dagens gæst, Benny Andersen, giver det da også rigtig god mening, at både rehabilitering og fastsættelse af takst altid tager udgangspunkt i den enkelte borger.

– Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at arbejde så konsekvent med den individuelle tilgang. Men jeg er fuld af beundring over, at man på Østruplund aldrig forfalder til standardiserede løsninger. I har modet til at gå nye veje, og I bruger jeres faglighed til hele tiden at finde den bedste løsning for hver enkelt beboer, og det er flot, siger han.

Historiske rammer

Det er svært at forestille sig mere smukke og idylliske rammer end dem, Østruplunds 32 beboere og cirka 90 medarbejdere dagligt færdes i. Den historiske hovedbygning, Slottet, ligner i sig selv et eventyr. Men selvom der står anno 1881 over hoveddøren, er det nymalede vægge, lyse rummelige lejligheder og gennemrestaurerede rum, man møder bag den tunge egetræsdør.

Her på Slottet bor ni af Østruplunds beboere i toværelses lejligheder. De øvrige bor i de to boenheder Skoven og Marken samt et par enkeltmandsprojekter indrettet i særlige pavilloner i området, der i er omgivet af i alt 12 tønder land.

– Vi føler os virkelig privilegerede ved at arbejde i så smukke historiske omgivelser, og det er da med til at løfte både vores arbejdsglæde og beboernes trivsel. Tænk, at vi hver dag har mulighed for at nyde naturen, måske klappe en ged eller er heldige at se fasaner eller rådyr ude på marken – det betyder rigtig meget også for vores pædagogiske arbejde, fortæller Anni Frederiksen, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant.

Lige bag Slottet er en håndfuld beboere i fuld gang med at passe nyttehaverne, der forsyner både Østruplund og den lille sommerbod ude på landevejen med friske agurker, tomater, kartofler og ærter. I haverne er der også høns, geder, får og kaniner – og for dem, der hellere vil have olie på hænderne frem for jord, er der indrettet et metalværksted med værktøjshylder, pinup-pige på væggen og en gammel afpillet scooter, der hænger klar til at blive samlet.

– Vi laver to gange om året et omfattende aktivitetskatalog, hvor beboerne kan vælge sig ind på forskellige aktiviteter. Naturen fylder selvfølgelig en del med havearbejde og pleje af dyrene, men vi sørger for, at der er noget for alle, og vi gør meget ud af at inddrage beboerne i at udvikle de aktiviteter, der betyder mest for dem, fortæller Uffe Lønne, som er socialpædagog og tillidsrepræsentant.

Farver beskriver adfærd

På personalekontoret på Slottet hænger en stor tavle på væggen, som alle medarbejdere regelmæssigt kaster et blik på. Med farverne rød, gul og grøn fremgår det, hvordan hver enkelt beboers tilstand er lige nu, og om medarbejderne evt. skal tage nogle forbehold. Grøn betyder, at beboeren er i sin komfortzone, gul signalerer problemadfærd – og rød viser, at beboeren er i konfliktzone med truende eller voldsom fysisk adfærd.

– I dag er tavlen rigtig god at møde ind til. Kun en enkelt beboer er i gult, fordi der har været et par episoder med ham i løbet af weekenden. Men ellers er resten af beboerne her på Slottet grønne, siger Anni Frederiksen.

På Østruplund har de gennem et par år brugt trafiklysmetoden til at beskrive beboernes adfærd og på den måde forebygge konfliktsituationer og utryghed. Nu er næste skridt at gøre trafiklyset digitalt for at gøre systemet mere effektivt og funktionelt i hverdagen. Den proces er allerede i fuld gang i samarbejde med en ekstern lokal it-udvikler, så om kort tid erstattes den klassiske tavle af en touchskærm, hvor medarbejderne løbende kan opdatere hinanden på tværs af afdelinger om beboerens adfærd.

Et eksempel på, hvordan man på Østruplund konstant har fokus på at anvende den nyeste velfærdsteknologi – både for at gøre det lettere for personalet at dokumentere deres arbejde, men også for at styrke beboernes mulighed for selv at kunne klare flest mulige ting i dagligdagen.

QR-koder og fælles brandalarm

– Vi arbejder også med at udvikle brugen af forskellige former for apps og QR-koder som hjælperedskaber til de praktiske gøremål i hverdagen. Tag fx vores beboere med autismespektrumforstyrrelser: De kan via en tablet eller med en QR-kode få vist en video eller få forklaret auditivt, hvordan en typisk morgensituation foregår, så de skridt for skridt guides igennem alle rutinerne med at lave kaffe, dække bord osv. Det er med til at give beboerne en oplevelse af selvbestemmelse i eget hjem, forklarer Simon Vaaben, som er afdelingsleder på Østruplund.

Andre teknologiske løsninger giver mulighed for at registrere al medicinering elektronisk – og dermed gøre arbejdsgangene mere brugervenlige og funktionelle, ligesom brandalarmen er koblet direkte på stedets personaletelefoner, hvorved alle afdelinger får besked med det samme, hvis der opstår brand et sted på Østruplund.

– Det handler jo både om at kunne dele viden og dokumentation på en hurtig og effektiv måde – og om at skabe tryghed og sikkerhed blandt medarbejderne, fordi vi bedre har mulighed for at følge med i, hvad der sker og rykke hurtigt ud, hvis der fx er et af husene, hvor der er behov for hjælp, siger Simon Vaaben.

Psykisk brusebad i Skoven

Det med, at man passer godt på hinanden på Østruplund, gør stort indtryk på Benny Andersen, da han bliver vist rundt i det fynske. Ikke mindst da han kommer forbi boafdelingen Skoven lige på det tidspunkt om eftermiddagen, hvor der er overlap. Eller psykisk brusebad, som medarbejderne selv kalder det. Det er den halve time, der er sat af til, at de medarbejdere, der er på vej hjem, overleverer til de kolleger, der netop er mødt ind.

– Vi arbejder meget systematisk med vores overlap og kommer altid omkring to faste punkter; hvad har været det mest udfordrende i dag – og hvad har været det bedste. Der er afsat tid til, at vi kan lytte til hinanden, og det er utrolig vigtigt, at man har mulighed for at rense tavlen ren, inden man holder fri og går hjem, fortæller socialpædagog Dennis Lindeskov Larsen.

På Østruplund er der også mulighed for jobrotation, hvis man som medarbejder føler sig lidt slidt ned, eller man har været udsat for voldsomme hændelser i sit arbejde. Samtidig er de i gang med et pilotprojekt omkring såkaldte ‘helle-dage’, hvor man som medarbejder har mulighed for at tage en restitueringsdag uden at skulle melde sig syg.

– Mange af vores beboere er meget støttekrævende og indimellem farlige, og vi er nødt til hele tiden at være opmærksomme på hinanden, så ingen kommer til at føle sig belastet eller udmattet. Derfor gør vi meget ud af at sikre, at man som medarbejder kan blive aflastet, hvis der er behov for det – vi tager hånd om hinanden, siger centerleder Lars Urban Rasmussen.

Tavler fremmer kommunikation

Også de beboere, der har brug for hjælp til at kunne slappe af og få bugt med spændinger i krop og sind, kan få hjælp i det kælderrum, der er indrettet til pædagogisk massage. På den klassiske massagebriks ligger en glad turkisgrøn flodhest omgivet af bløde puder, og man mærker straks, hvordan rummet indbyder til ro og afslapning.

– Det er langt fra alle beboere, der kan lide at blive rørt ved – men for nogle er pædagogisk massage lige netop det, der hjælper dem til at finde det rette afslapningslag. Det handler om at få øget deres kropsbevidsthed, og vi har rigtig gode resultater med at anvende pædagogisk massage, som jo er en anerkendt og evidensbaseret metode, forklarer socialpædagog Helle Kirk Steenhold.

Hun er en af de foreløbig to medarbejdere, som har uddannet sig i at give pædagogisk massage. En massageform, der gennem sansestimulation er med til at øge kropsbevidstheden hos borgere, der ikke har det godt med berøring, og på den måde tilgodeser netop denne borgergruppes behov for krops- og samtaleterapi.

Det er også Helle Kirk Steenhold, der viser, hvordan samtalemåtter bruges til at fremme kommunikationen med de beboere, der ikke har et sprog. På en lille firkantet måtte er der øverst placeret tre forskellige smileys – en glad, en mellemfornøjet og en sur – og under hver af dem følger en række laminerede kort med farvestrålende tegninger, der forestiller situationer som motion, en tur i bussen, en madpakke eller en pause.

– Ved at bruge de her meget konkrete illustrationer, kan vi samtale med beboerne om, hvad de godt kan lide, og hvad de ikke har det så godt med. Det kan være, at en beboer er vildt begejstret for at tage på tur, mens han helst undgår motion og har det skidt med at arbejde i værkstedet. Det handler om at bruge let genkendelige motiver og visuelt materiale til at understøtte kommunikationen med borgeren, siger Helle Kirk Steenhold.

Fokus på faglighed

Høj faglighed er ifølge Lars Urban Rasmussen den helt afgørende årsag til, at man på Østruplund lykkes med de mange forskellige tiltag, værktøjer og pædagogiske metoder, medarbejderne jonglerer med. Derfor har uddannelse og kompetenceudvikling høj prioritet på arbejdspladsen. Knap 84 pct. af personalet har en uddannelse som socialpædagog – det gælder også personale med socialrådgiver- eller social- og sundhedsassistentuddannelse – og lige nu er flere ansatte i gang med at tage pædagoguddannelsen med merit.

– Jeg er af den klare overbevisning, at jo bedre uddannede og specialiserede vi er, jo mindre er omfanget af det, jeg kalder for nødbremsehandlinger i hverdagen. Med andre ord er der en tæt sammenhæng mellem, hvor ofte man udøver magt eller anvender tvang i sit arbejde, og så den uddannelse og faglighed, man baserer sig på. Derfor vægter vi uddannelse utrolig højt, lyder det fra forstanderen.

I et samarbejde med AOF og Socialpædagogerne er samtlige medarbejdere i år i gang med at få afklaret og styrket deres kompetencer med hensyn til faglig dokumentation og skriftlig kommunikation.

– I vores arbejde møder vi flere og flere krav om skriftlig dokumentation, og for at imødegå de krav er vi alle blevet screenet i forhold til vores læse- og skrivekompetencer, hvor det så er planlagt at give medarbejderne de rette kommunikative værktøjer i forbindelse med notatskrivning og anden faglig dokumentation, fortæller Simon Vaaben.

Derudover kommer samtlige medarbejdere også løbende på skolebænken for at få genopfrisket hele den teoretiske referenceramme og den rehabiliterende tilgang, man arbejder ud fra på Østruplund.

– Det handler om kontinuerligt at sikre, at vi alle arbejder ud fra en fælles faglig platform og i det daglige arbejde tager afsæt i de samme værdier og pædagogiske metoder. Derfor kommer alle nyansatte og studerende på kursus, ligesom vi også har et årskursus, hvor medarbejdere fra de forskellige afdelinger bliver undervist. Faglighed er vores vigtigste afsæt – og det gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, lyder det fra Simon Vaaben.