Gå til indhold

Socialpolitik

KL: Invester i udsatte børn

Der var ros til udspil om udsatte børn på KL’s temamøde i Aalborg. ‘Men brug nu den faglighed, der allerede er ude i kommunerne’, sagde Socialpædagogernes formand

19. juni 2015

Artikel

Forfatter: Af Jens Nielsen

Det startede med en indrømmelse. Den kom fra Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred og formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, da han lige efter sin velkomst til KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum introducerede konferencens første tema, KL’s eget udspil om udsatte børn og unge, ‘De udsatte børn – fremtiden er deres’.

– Vi er måske nok gået en tand længere, end KL plejer at gøre, og kommer i udspillet med nogle meget præcise anbefalinger. Nu er det jo ikke sådan, at vi går og tæsker på kommunerne for at få dem til at gøre tingene på samme måde – men vi vil da gerne pege på de indsatser, der er evidens for, lød det sådan lidt undskyldende fra Thomas Adelskov.

Og fik han måske strenge blikke fra nogle af de mange hundrede kommunalpolitikere og forvaltningsfolk, men fra scenen var der masser af roser, da tre organisationsfolk efterfølgende skulle give udspillet et skudsmål og komme med bud på, hvordan det kan blive til virkelighed.

Først på banen var Socialpædagogernes formand Benny Andersen – og han kaldte udspillet for ‘godt og lovende’:

– Der er to ting, der er anderledes: Udspillet har ambitioner på børnenes vegne, og så har I som kommuner sat det lange lys på og ser på indsatsen over for de her børn og unge som en investering. Det skal I have stor cadeau for, sagde Benny Andersen.

Hans formandskollega hos Socialrådgiverne, Majbrit Berlau, var enig:

– Det spiller godt sammen med det tidligere KL-udspil ‘Invester før det sker’, og det er godt, at kommunerne begynder at vise mod, selvom afkastet først kommer senere, sagde hun, mens Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, havde ‘svært ved at være andet end begejstret’.

Investering, ikke udgift

KL-udspillet starter med i forordet at konstatere, at KL ‘ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for at alene at opfatte dem som udgiftsposter’. Udspillet er bygget op med en række anbefalinger inddelt i fire afsnit.

Den første ligger i direkte forlængelse af ‘Invester før det sker’-tankegangen og handler om at skride tidligt ind og tilføre barnet kompetencer tidligt i livet. Mange kommuner er startet med fx forældrekurser og bedre sundhedspleje, men, hedder det i udspillet, det handler om i endnu højere grad at styrke de udsatte forældres kompetencer, tænke i tidlig opsporing og arbejde på tværs af sektorerne – og det kræver, at kommunerne tør tage den økonomiske prioritering og tænkning på området op til overvejelse.

Netop det tværprofessionelle samarbejde er en stor del af forudsætningen for, at indsatsen kan lykkes, hedder det i anden del af udspillet. Samarbejdet skal styrkes – ikke kun på børne- og unge-området, men også mellem børne- og voksenområdet.

Det tredje fokus i udspillet handler om nytænkning af de specialiserede indsatser og en styrkelse af sagsbehandlingen. Her ønsker KL at tænke i sociale indsatser som tidsafgrænsede ‘pitstop’, så barnet hurtigst muligt kommer tilbage i almenområdet, ligesom man ønsker flere slægts- og netværksanbringelser. Her skæver KL til erfaringer fra Norge og Sverige, som fx Borås-modellen.

Det fjerde fokus i udspillet handler om ambitionsniveauet for børn og unges læring. Det skal mindske betydningen af en evt. negativ social baggrund, og det kræver også en tidlig indsats allerede i dagtilbuddene, hedder det i udspillet.

Brug nu fagligheden

Og det høstede altså en hel del ros fra de tre debattører – men hvis det skal virke, er der et stykke igen, hed det også.

– Ligesom med regeringens 2020-mål er det gode tanker, men der mangler nogle til at stramme tommelskruerne og få tingene til at ske, så det ikke bare ender som endnu et katalog over gode ideer, sagde Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

Han efterlyste også noget mere konkret om inddragelse af børnene og de unge og varslede, at Børns Vilkår snart er klar med en model for, hvordan man kan arbejde med inddragelse.

Socialrådgivernes Majbrit Berlau pegede på, at ja, Borås-modellen kan være en ‘stor del af svaret’, men:

– Det kræver, at kommunerne sørger for, at der er ressourcer til at arbejde på den måde, og at der er vilje til at omlægge sagsbehandlingen, sagde hun – og pegede på, at det er kommunerne selv, der har ansvaret for en stor del af den administrative byrde, der tynger sagsbehandlingen.

Benny Andersen forsikrede om, at socialpædagogerne som faggruppe er klar til gå ind og spille den store rolle, der er lagt op til.

– Men vi skal jo allerede nu bruge de ressourcer og kompetencer, der er. Det handler jo ikke kun om, hvor mange sager sagsbehandlerne har – det handler også om tværfaglighed, der skal sættes i spil. Brug nu de fagligheder, der allerede er ude i kommunerne. Brug dog fx den kompetence, der i dag ligger på døgninstitutionerne, i børnesagerne, lød det fra Socialpædagogernes formand.

Han pegede til sidst på det afgørende i at få samlet og koordineret den viden, der ligger rundt omkring – det er en fælles opgave. 

 

Bliv medlem