Første år med skolereformen

'Vi har det ikke værre end vores kollegaer i folkeskolen – men det er også slemt nok’. Sådan lyder den kortfattede konklusion, når man spørger to medlemmer af Socialpædagogernes netværk for lærere, hvad folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler betyder. På mange punkter har de lærere, der er organiseret hos Socialpædagogerne og fx arbejder på interne skoler på døgninstitutioner eller på sikrede institutioner, et job, der adskiller sig fra matematik- eller dansklæreren i den lokale folkeskole. Fx når en prøve bliver aflyst, fordi eleven er blevet løsladt, eller når der skal samarbejdes om elevens behandlingsplan.

Men når det gælder de nye arbejdstidsregler, der med lov 409 trådte i kraft efter sommerferien, er frustrationerne de samme.

– Vi føler os umyndiggjort, siger Allan Nielsen, der er tillidsrepræsentant og lærer på den sikrede institution Bakkegården.

– Lærerne på min skole har mistet muligheden for at planlægge deres arbejde på den mest hensigtsmæssige måde, siger Line Engelbrecht, der er netværksansvarlig for lærernetværket – og skoleleder på Orøstrand Skole- og behandlingshjem.

Broget billede

For nylig samledes omkring 35 af Socialpædagogernes lærermedlemmer til et landsmøde i lærernetværket, og her blev der bl.a. diskuteret skolereform og arbejdstidsregler.

– Og der må vi nok sige, at billedet er meget broget. Det er meget forskelligt, hvordan skolereformen og de nye arbejdstidsregler bliver forvaltet i de forskellige kommuner og regioner, siger Line Engelbrecht.

Nogle steder – som fx på de sikrede institutioner – har selve skolereformen næsten ingen praktisk betydning.

– Mange af intentionerne med skolereformen kan vi af gode grunde ikke føre ud i livet – fx kan vi ikke tage eleverne ud af huset, siger Allan Nielsen.

Andre steder arbejdede man i forvejen med nogle af de elementer, der er indeholdt i skolereformen – som fx varieret undervisning, individuelle planer, mere bevægelse og aktiviteter ud af huset.

Det er ikke alle steder, at eleverne har fået flere timer – men der hvor de har, medfører det også flere undervisningstimer pr. lærer.

– Og det kan betyde færre to-lærer timer, som jo ellers er noget af det, reformen lægger op til, siger Line Engelbrecht.

Hvad den længere skoledag betyder for eleverne, har hun ikke et entydigt billede af.

– For nogle elever kan det være godt, at eftermiddagen er blevet mere strukturereret. For andre er det svært at rumme en længere dag, siger hun.

Nye arbejdstidsregler

Noget af det, der har fået stor betydning for lærernes arbejdsliv, er de nye arbejdstidsregler, der stiller krav om fysisk tilstedeværelse på skolen, men også her er der store forskelle. 

– Nogle steder er der lavet lokalaftaler, som indebærer en mindre grad af fysisk tilstedeværelse – andre steder, som fx hos os i Københavns Kommune, holder de fast på kravet om fuld tilstedeværelse på skolen, fortæller Line Engelbrecht.

På hendes arbejdsplads, Orøstrand Skole- og behandlingshjem, kunne lærerne før sidste sommerferie udføre en del af deres arbejde hjemme, så de fx holdt fri om eftermiddagen og arbejdede om aftenen.

Nu skal alt arbejdet udføres på selve skolen.

– Nogle af mine lærere føler ikke, at de har mere i sig, når undervisningen er slut kl. 15.00-15.30 om eftermiddagen. Og derfor har vi lavet en aftale om, at de kan komme hen på skolen og forberede sig fra kl. 7.00 inden overlap kl. 8.15. Men det ville være meget mere hensigtsmæssigt, hvis de som før kunne holde en lang pause om eftermiddagen og efter eget ønske forberede sig om aftenen, siger hun.

Ligeledes kunne en lærer før reformen spontant begynde at forberede sig, hvis han eller hun fx surfede på internettet og pludselig faldt over noget, der kunne bruges i undervisningen.

– Dengang fordybede de sig måske med det samme, men nu må de nøjes med at sende et link, fordi forberedelsen skal foregå på et bestemt tidspunkt, siger hun.

Begrænsninger

På Orøstrand Skole- og behandlingshjem har de mere faste rammer også begrænset muligheden for ture af flere dages varighed. Det nye skoleår indledes altid med en kanotur, og sidste gang kunne lærerne kun deltage inden for den faste arbejdstid – hvorefter de tog hjem og kom igen næste morgen. Vinterturen måtte de i år blive hjemme fra.

– Og det er enormt ærgerligt for os, fordi lærernes deltagelse i turene har meget stor pædagogisk betydning for såvel samspil som relationsarbejde og behandling. Men nu håber vi, at vi med den nye overenskomst kan få en aftale på plads, siger Line Engelbrecht.

På den sikrede institution Bakkegården er det allerede lykkedes at lave en lokalaftale, der bløder op på de meget faste rammer, så lærerne årligt kan bruge op til 200 arbejdstimer uden for institutionen og fx arbejde hjemme.

– Men hver gang skal vi spørge vores leder om lov, og man kan roligt sige, at der er en følelse af, at man ikke længere stoler på læreren, der jo ellers selv har forvaltet sin tid. Jeg har selv altid brugt biblioteket meget for fx at finde en novelle, der vil passe til en bestemt elev, eller hvad det nu kan være – og hvor jeg før bare kunne gå på biblioteket, skal jeg nu spørger min leder: Er det i orden? Vores lokalaftale er til at leve med, men det ændrer jo ikke på den der følelse af fuldstændig umyndiggørelse, fortæller Allan Nielsen.

Han understreger, at lærerne på Bakkegården ikke føler sig umyndiggjort af den lokale ledelse.

– Men lov 409 er efter min mening et politisk overgreb på den samlede lærerstand og en umyndiggørelse af alle lærere, siger han.

Pas på jeres image

Allan Nielsen mener kun, at regeringen kunne gennemtvinge arbejdstidsreglerne, fordi der i befolkningen var et billede af, at lærerne var dovne.

– Vi kender alle sammen historien om overlærer Andersen, der stillede sin overlærertaske fra sig på lærerværelset, når han gik hjem kl. 14.00 og først hentede den igen, når han kom næste morgen. Men langt de fleste lærere holdt måske nok fri om eftermiddagen, men så arbejdede de om aftenen. Nu er det hele lærerstanden, der betaler prisen for de få dovne, og set i bakspejlet har vi været for dårlige til at holde orden i egne rækker og sige: Det der, det er ikke i orden.

Han mener, at Socialpædagogerne bør lære af lærernes historie og sikre, at pædagogerne har et godt image i befolkningen.

– Jeg er bange for, at der også kan være nogle, der har et tilsvarende dårligt billede af socialpædagoger, og jeg mener, at det er vigtigt at tage hånd om et eventuelt dårligt image – fx ved at starte med at lave en imageundersøgelse.