Tidlig indsats som investering

Det kan betale sig at investere i en tidlig indsats – både menneskeligt og økonomisk. Sådan lyder budskabet i et notat, som Socialpædagogerne har lavet op til folketingsvalget.

Notatet samler henvisninger til en række undersøgelser og forskningsresultater, der alle underbygger argumentet om, at den rette, tidlige indsats er en god forretning.

Et eksempel er en cost-benefit-analyse, som Socialpædagogerne i 2010 fik foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Analysen viser, at der er en samfundsmæssig gevinst på mellem 7,5 og 12,5 mio. kr. at hente, hver gang et menneske får støtte til at flytte sig fra en vanskelig social situation, der ender med førtidspension, til en tilværelse som henholdsvis ufaglært og sygeplejerske. Gevinsten opstår ved, at personen har fuldtidsarbejde og betaler skat i stedet for at modtage førtidspension og andet.

Et andet eksempel er den amerikanske økonomiprofessor James Heckman, der i 2000 fik Nobels ærespris i økonomi. Han har påvist, at rettidige og vidensbaserede investeringer i børn og familier i udsatte positioner i USA tilbagebetales med et provenu på 7 til 10 pct. pr. år.

Investeringsfond

I notatet anbefaler Socialpædagogerne, at der sættes meget tidligere ind overfor udsatte grupper, end det er tilfældet i dag. Det skal bl.a. ske ved at etablere en social investeringsfond, der skal understøtte investeringer i sociale initiativer, der på længere sigt har et betydeligt økonomisk potentiale – men som på kort sigt er en udgift, og som derfor kan være svære at gennemføre i kommunerne.

Socialpædagogerne anbefaler også en række konkrete, forskningsunderbyggede tidlige indsatser, der kan gøre en forskel. Det drejer sig om alt fra førskoleindsatser, der styrker fire-femåriges skolelyst og skoleparathed gennem fx forældreindsatser, til kommunale inklusionsteams og tidlige og specialiserede indsatser til mennesker med psykiatriske sygdomme eller fysiske handicaps.

Et konkret eksempel på en samfundsmæssig gevinst er her, at tidlige specialiserede støtte- og vejledningsmuligheder til familier, der har et barn med spiseforstyrrelse, kan forhindre, at sygdommen udvikler sig yderligere – og dermed undgås indlæggelser mv.