Gå til indhold

Bogomtale

Hvad nu, Oliver?

19. juni 2015

Artikel

Forfatter: Redigeret af Tina Løvbom Petersen

Af Jakob Thyregod Scheuer

Oliver er lige startet på Teknisk Skole. Han har svært ved at få venner, så han er meget alene. Han har fået sin egen lejlighed, men pengene er små, selvom Oliver har et fritidsjob. Så da han på skolen hører om begreberne kviklån og sms-lån, åbner der sig en helt ny verden. Lige indtil kontoen er tom, og regningerne hober sig op. Oliver dropper skolen, bliver hjemløs, mister sit fritidsjob og må helt ned og ramme bunden, før han ender på herberg og får professionel hjælp til at få styr på sit liv igen. Det er essensen i fortællingen om Oliver – en ung mand, der er vokset op i forskellige plejefamilier. Bogen er skrevet af socialpædagog Jakob Thyregod Scheuer, og selvom der er tale om fiktion, bygger fortællingen på forfatterens egne erfaringer gennem mange års arbejde med vanskeligt stillede børn og unge. Bogen er en ungdomsroman, hvor man følger Oliver og alle de udfordringer og frustrationer, han møder i sin hverdag. En fortælling om en ung mand, hvis liv smuldrer fuldstændigt som følge af tilfældige møder, forkerte beslutninger, ensomhed og misbrug. Ifølge forfatteren kan bogen indgå som debatoplæg i det pædagogiske arbejde med unge på fx opholdssteder og specialskoler.


Udkommet på Specialpædagogisk Forlag. 156 sider. 168,75 kr.

 

Bliv medlem
Bliv medlem