Gå til indhold

Arbejdsmiljø

Få styr på kerneopgaven

Refleksion, kollegial undren og konstruktiv kritik er nødvendige dele af en velfungerende pædagogisk organisation, og lederen skal kunne skabe rummet for det. Sådan siger direktør i Socialt Lederforum Bo Mollerup

19. juni 2015

Artikel

Forfatter: Af Thomas Davidsen

– Jo mere styr der er på kerneopgaven, og jo mere styr den enkelte medarbejder har på egne funktioner og opgaver, jo lettere er det at samarbejde. Faglighed i forhold til kerneydelsen hænger fuldstændig sammen med samarbejdsfaglighed – ja man kunne sige, at det er én og samme ting, siger Bo Mollerup, der er direktør i Socialt Lederforum.

Han anerkender, at socialpædagoger – trods det faktum, at de netop er uddannet til at håndtere, rumme og analysere svære krisesituationer og konflikter – selv er i fare for at blive en del af negative samarbejdsmønstre.

– Min egen erfaring som mangeårig leder, supervisor og ledelsesrådgiver er, at konflikter mellem medarbejdere er en desværre ikke sjældent forekommende konsekvens af det særlige, som belastende socialpædagogisk arbejde gør ved dem, der skal levere det. Men det, man ofte glemmer, når en dårlig stemning bryder løs i en institution – og det slår næsten aldrig fejl – er fagligheden, siger Bo Mollerup.

Hvis en flymekaniker opdager, at en kollega har lavet en fejl, så falder den, der lavede fejlen den anden om halsen, og siger ‘tak, der forhindrede du mig i at kunne være årsagen til et flystyrt’.

Hvis en socialpædagog gør en kollega opmærksom på en fejl, så er banen kridtet op til en konflikt. Medmindre man har nogle helt klare aftaler om, hvordan man håndterer feedback, påpeger Bo Mollerup.

– For rigtig mange pædagoger ligger det lige til højrebenet at gå i forsvarsposition. Det sker bl.a. fordi, man har ‘sig selv’ som redskab, hvorfor man laver den fejlkobling, at ‘så er der noget galt med mig’, siger Bo Mollerup.

Det er lederens ansvar at sørge for, at ingen udsættes for mobning eller føler sig mobbet. Selv i de tilfælde, hvor der er tale om kollegial uenighed, der mistolkes som mobning, er det vigtigt, at lederen reagerer, mener Bo Mollerup.

– En fagligt ambitiøs leder, der er tydelig omkring rammerne, og først ser sit ledelsesprojekt som en succes, når medarbejderne trives godt, lægger fundamentet for et godt psykisk arbejdsmiljø. Jo mere, man har en fælles faglighed og nogle fælles mål i et team, jo mindre er risikoen for mobning. Refleksion, kollegial undren og konstruktiv kritik er nødvendige dele af en velfungerende pædagogisk organisation, og lederen skal kunne skabe rummet for det, siger Bo Mollerup. 

Redskaber til lederen


Hav en generel opmærksomhed på særligt det psykiske arbejdsmiljø.

Fokuser på at skabe arbejdsglæde, energi, medejerskab, åben dialog, respekt og engagement i organisationen – alle de faktorer, der er med til at reducere forekomsten af mobning/chikane.

Formuler hvilke faktorer, der har med det specifikke arbejde at gøre, som kan belaste samarbejdet. Dette kan eksempelvis være belastende behandlingsarbejde, arbejde med risiko for vold, stress eller lignende.

Formuler hvilke samarbejdskulturelle faktorer, der har med det specifikke arbejdsområde at gøre. Eksempelvis det faktum, at pædagoger ofte befinder sig i en branche ‘uden facitliste’ – og på den måde bliver diskussion, refleksion og (indirekte) vurderinger af hinanden en del af den arbejdsmæssige virkelighed.

Hvis der, trods forebyggelse, alligevel forekommer mobning/chikane eller tiltag i den retning, så er følgende ledelsesmæssige redskaber vigtige:

  • Formuleret nultolerance vedrørende mobning/chikane i hele organisationen.
  • Klare retningslinjer om hvad mobning/chikane kan medføre af tjenstlige sanktioner.
  • Tydeligt formulerede beskrivelser af hvad der er acceptabel og ikke acceptabel medarbejderadfærd. Gerne kombineret med en tydelighed vedrørende snitfladerne mellem uskyldig sjov/kollegialt drilleri og mobning/chikane.
 

 

Bliv medlem