Kandidater vil gøre efterværn til en ret

Når man læser partiernes officielle politik, er der kun to, som går ind for, at tidligere anbragte skal have et retskrav på efterværn, nemlig SF og Enhedslisten.

Men når man spørger de mere end 350 folketingskandidater, der indtil videre har deltaget i Socialpædagogernes kandidattest, er svaret et helt andet.

På tværs af partiskel går et stort flertal ind for retten til efterværn – en ret, som Socialpædagogerne i mange år har slået til lyd for.

Blandt alle de deltagende folketingskandidater er 91 pct. enige eller helt enige i, at efterværn skal være en rettighed for tidligere anbragte. Og selv i det parti, der har den laveste tilslutning – Liberal Alliance – bakker 71 pct. op.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen er godt tilfreds. I en pressemeddelelse siger han:

– Det er glædeligt at se, at politikere på tværs af partier og blokke er enige med os i, at der er god ræson i at gøre efterværn til et retskrav for de her udsatte børn og unge. Det virker tudetosset – både menneskeligt og økonomisk – når vi ikke sikrer, at de får så god en overgang til voksenlivet som muligt. Vores kandidattest viser så heldigvis også, at der er vilje til at gøre noget ved det, siger han.

Økonomien spiller ind

Retskravet er ikke en del af Socialdemokraternes officielle politik. Alligevel bakker 89 pct. af partiets kandidater op om det. Og det kommer ikke bag på socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Til nyhedsbrevet Kommunen påpeger hun, at partiet til årets satspuljeforhandlinger fik sat penge af til en styrket efterværnsindsats.

– Men jeg kan ikke sige, at vi har en politik om, at vi går ind for et retskrav, for hvis vi skal have det, skal vi også kunne pege på, hvor pengene skal komme fra, og det kan vi ikke endnu. Det vil være meget dyrt at indføre et retskrav, så lige nu er vores politik, at vi vil få flere penge over i den retning, så vi kommer så tæt på som muligt.

Hos Venstre er det ikke økonomien, der bruges som argument imod et retskrav. Socialordfører Karen Ellemann siger til Kommunen:

– For os er det vigtigt, at man foretager en konkret individuel vurdering af de unge mennesker, der står over for at flytte ud fra fx en døgninstitution Der vil være tilfælde, hvor nogle unge stadig har brug for hjælp, og andre tilfælde, hvor de unge ikke har brug for hjælp. Jeg er bekymret for, at hvis man indfører et retskrav, hvor alle anbragte unge får tilbudt efterværn, ender man med, at den unge af sine velmenende omgivelser bliver fastholdt i systemet.

I dag har kommunerne mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde efterværn.