Vi vidste det godt – og nu er det bevist

Den offentlige sektor er sin vægt værd i guld. Eller sagt på en anden måde – den offentlige sektor er ikke en udgift for den samlede samfundsøkonomi, men tjener derimod sig selv ind. For rigtig mange af os er det ikke raketvidenskab. Vi ved godt, at hjulene i samfundet ikke ville kunne køre rundt uden indsatsen fra de offentligt ansatte. Men nu er det også bevist. En ny, stor rapport, som LO har udarbejdet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser – på kvalificeret og videnskabelig vis – at den offentlige sektor langt fra er den bundløse kasse eller udgiftspost, mange i årevis har hævdet. Derimod er sektoren en investeringsforening og et forsikringsselskab. Skattekronerne er godt givet ud, viser rapporten. Faktisk giver fx uddannelse en gevinst, der overstiger udgiften.

Rapporten Danmark 2030 opstiller en række regneeksempler på selvfinansieringsgraden for en række forskellige offentlige indsatser. Og det er til at forstå. Fx kan man se, at de offentlige udgifter til elementer som uddannelse og børnepasning har den positive indvirkning på samfundet, at de hæver produktiviteten, de øger ligheden i samfundet, de hæver erhvervsdeltagelsen blandt forældre og løfter børnene og de unges indlæringsevne og dermed deres evne til at indgå i arbejdsstyrken.

Ser man på områder, som socialpædagogerne typisk er beskæftiget med – nemlig udsatte børn og unge, handicappede og sundhed og forebyggelse – så er effekten også her, at indsatsen hæver pårørendes mulighed for at passe et arbejde, at den hæver erhvervsdeltagelsen blandt de berørte borgere og mindsker social ulighed. Det skaber alt sammen rammerne for en høj produktivitet i den private sektor, og betyder på den måde, at den offentlige indsats er med til at øge velstanden. Kort sagt: Socialpædagogers indsats er en væsentlig investering for det danske samfund!

Det er vi som sagt mange, der har vidst længe. Men derfor er det alligevel nyttigt at få det dokumenteret og fremlagt. Vi har også selv påvist det samfundsøkonomisk nyttige i en fagligt rigtig, tidlig indsats, da vi for et par år siden gennemførte en såkaldt cost benefit-undersøgelse. Der er brug for den her type undersøgelser til at påvise det væsentlige i den indsats, der hver dag året rundt bliver udført – ikke mindst af socialpædagoger. Og for at det skal blive hørt de væsentlige steder, er det vigtigt, at det ikke kun er gode ord og holdninger. De skal suppleres af tal og fakta, præcis som i LO og AE-rådets nye rapport.

Mit håb er, at rapporten vil give behørigt genlyd på kontorerne i Finansministeriet – og andre steder, hvor det vil have en positiv effekt, at beslutningstagere fremover taler om det offentlige arbejdsmarked som en investering fremfor som en udgift.