Uenighed om tvangsadoptioner

Hvor meget skal der til for, at man bør kunne bortadoptere børn – imod deres forældres ønske? Dette spørgsmål har de seneste uger været på dagsordenen efter, at regeringen har fremlagt et lovforslag, der skal gøre tvangsadoption nemmere.

I dag skal kommunerne ‘godtgøre’ – dvs. bevise – at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for deres børn, men det ordvalg vil regeringen ændre, så kommunerne kun skal ‘sandsynliggøre’ det. Endvidere vil regeringen fjerne et krav om, at tvangsadoption ikke må gennemføres, hvis den ene forælder i fremtiden kan komme til at ‘spille en positiv rolle i forbindelse med samvær med deres børn’.

I medierne har debatten kørt med argumenter for og imod – og flere forskellige hensyn vejer op mod hinanden.

Eksempelvis har forslaget mødt opbakning blandt børneorganisationer, der mener, at adoption kan være den bedste løsning for nogle af de mest udsatte børn. I sit høringssvar skriver Børnerådet eksempelvis, at de som udgangspunkt er for en lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke, når det vurderes at være til barnets bedste at tvangsbortadoptere, da det giver mulighed for stabilitet og tryghed i opvæksten. Børnerådet har dog også en række forbehold og påpeger eksempelvis, at barnet skal have mulighed for – og støttes til – at relationen til forældrene bevares.

Forældrenes sag

Andre har derimod talt forældrenes sag og påpeget, at lovforslaget kan medføre en krænkelse af deres retssikkerhed.

Eksempelvis siger Advokatrådets sagkyndige på området, Marianne Bruun Jensen, til Berlingske:

– Det stødende ved dette forslag er, at det er børn, det handler om. Man kan ikke bare nøjes med at have på fornemmelsen, at forældrene ikke kan eller i fremtiden ikke vil blive i stand til at tage sig af deres barn. Det bryder med fundamentale retssikkerhedsprincipper.

Også Socialpædagogernes formand Benny Andersen har talt imod lovforslaget og siger til Berlingske, at det vil være ‘stærkt problematisk’ at fjerne bestemmelsen om, at tvangsbortadoption ikke må gennemføres, hvis den ene forælder kan komme til at spille en positiv rolle ved samvær.

– Hvis der er sandsynlighed for en god kontakt senere i livet, er det jo helt uforståeligt, at man ikke skal have ret til at kunne oprette den og forblive forældre, og at man alligevel uden samtykke fra forældrene kan bortadoptere et barn, siger han.

SFI er positive

Spørger man hos SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd får lovforslaget om en lempelse derimod et positivt skudsmål af Anne-Dorthe Hestbæk, der er leder af afdelingen Børn og Familie. Til dagbladet Information siger hun:

– Vi ved fra international forskning, at udsatte børn, der bliver bortadopteret, klarer sig bedre end børn, der bliver hos deres biologiske forældre. Derfor ser jeg et lille potentiale for at lade flere børn vokse op i et andet hjem.

Anne-Dorthe Hestbæk er enig i, at man ikke skal tage for let på forældrenes retssikkerhed:

– Men man kan også spørge omvendt: Hvad med barnets retssikkerhed? Retten til en opvækst, hvor man ikke bliver misbrugt eller omsorgssvigtet, som man har ifølge FN’s Børnekonvention. Selv hvis antallet af tvangsadoptioner tidobles fra to til 20, kan man gå hver enkelt vurdering nøje igennem og lade et uvildigt organ vurdere afgørelsen, siger hun.

I 2009 blev loven lempet, og siden er i alt ti børn blevet bortadopteret uden deres forældres samtykke.