Pårørende
Forældrene er hele tiden med
Et godt samarbejde er en afgørende faktor i socialpædagog Sandra Borgwardt Wahlgrens arbejde
13. marts 2015
Forfatter: Af Lone Marie Pedersen
Vil du ikke godt søge en stilling, du er glad for? Den opfordring fik Sandra Borgwardt Wahlgren fra sin kæreste. Som studerende og nyuddannet pædagog havde hun arbejdet med mennesker med mutiple handicap, og det arbejde var hun rigtig glad for. Men så mødte hun en kæreste, der også godt kunne tænke sig at være sammen med hende i weekenden, og det var ikke muligt med hendes skiftende arbejdstider. Hun fulgte derfor hans opfordring og skiftede over til daginstitutionsområdet.
Sandra blev gravid og familien flyttede. Det sidste betød, at Sandra efter barselsorloven skulle søge nyt job.
Da var det så, at kæresten foreslog, at hun valgte job efter sit hjerte og ikke efter arbejdstider.
I august 2014 blev 28-årige Sandra Borgwardt Wahlgren ansat på bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup.
Hun kan lide at være med til at gøre en forskel i beboernes liv. Det kan godt være, at forskellen er så mikrolille, at det kun er hende og måske få andre indviede, der ser den. Men når den er der, bliver hun begejstret.
Hun oplevede det første gang, da hun som nyuddannet pædagog arbejdede som vikar med børn med multible handicap. Et barn havde problemer med at drikke, fordi han havde svært ved at synke. Medarbejderne prøvede alt muligt, men forgæves, indtil de fandt på at give ham et sugerør. Han syntes, det var rigtig sjovt, og efter et års træning med ham kunne han drikke med sugerør og følte ikke længere, at han skulle kvæles.
– Fra da af kunne han selv bestemme, hvornår han ville drikke. Vi behøvede ikke længere at udøve magtanvendelse for at få ham til at drikke for at undgå, at han blev dehydreret. Han oplevede, at han kunne stole på os, og han begyndte at bede om andre ting. Det udvidede hans verden meget, og man bliver som pædagog rigtig godt tilfreds.
Fleksibilitet og handleplaner
Da Sandra læste om bofællesskabet Lykke Marie, blev hun især interesseret i, at det fra starten af var et forældreprojekt. Fra sit tidligere arbejde havde hun ofte savnet, at der var pårørende, som hun kunne spørge.
– Jeg faldt også for, at det er en ung målgruppe, og at min opgave som pædagog er at hjælpe dem med at åbne verden og opnå en naturlig måde at være ung på ligesom deres jævnaldrende.
Hun vidste fra tidligere job, at hun kunne klare plejedelen med de unge, men alt andet var nyt. Der var ikke en struktur for fx handleplaner, og mange ting skulle de selv opbygge.
– Det kom der også en del faglige drøftelser ud af, fordi vi har forskellig professionsbaggrund, så vi skulle lige finde sammen. Og meget er stadig nyt her, men jeg føler mig rigtig godt taget imod af søde kollegaer.
Hun fortæller, at hun og kollegerne har mange faglige diskussioner omkring hver enkelt beboer.
– Handler det fx om, at beboerne er i egen lejlighed, og vi imødekommer deres behov der, eller skal vi få dem med ud i fællesrummene og arrangere noget der? Og hvad vil de unge? Vi skal finde ud af at det, der måske er godt én uge, skal laves om den næste, fordi beboerne vil noget andet. Eller hvis vi mangler personale på grund af fx sygdom, så skal vi ændre i planen. Stille og roligt arbejder vi os fremad til en klarere struktur, siger Sandra Borgwardt Wahlgren.
– Vi har udarbejdet en daglig rutine for personalets hjælp, som kan bøjes og drejes efter, hvad der er mulighed for og hvad der er behov for, fx når en beboer skal på hospitalet. Vi skal være meget fleksible og ikke bare møde ind og tro, at i aften vil beboerne se X-faktor og spise popkorn. Måske vil de noget helt andet. Vi skal kunne se beboerne som enkeltindivider og ikke bare som en gruppe.
Både en gave og en pestilens
De pårørende fylder meget på Lykke Marie, og det er, som Sandra Borgwardt Wahlgren udtrykker det, både en gave og en pestilens. Det sidste skal tages med et gran salt, men nogle medarbejdere kan godt føle sig mast af forældrene.
– Jeg føler personligt ikke, at de pårørende træder min faglighed over træerne. Jeg ved, at det jeg gør, er jeg rigtig stærk i, og jeg kan altid argumentere for det, eller sige, at ‘situationen var sådan og sådan, derfor fik han ikke pakket sin taske’. Eller sige, at jeg simpelthen glemte det.
– Omvendt kan jeg også sige til en forælder: ‘Jeg kan se, at din dreng savner forældreomsorg. Har du tid til at komme til kaffe en times tid’. Vi hjælper hinanden. Hvis jeg fx skal på hospitalet med en beboer, kan jeg stå i en situation, hvor lægen vil spørge om noget, som jeg ikke ved noget om. Jeg kan ringe til forældrene og spørge, om de vil tage med, og som regel vil de gerne.
Det sker, at nogle forældre kommer til at gå for langt over for en medarbejder. Det sker, når de henvender sig personligt og ikke fagligt til en medarbejder, fortæller Sandra Borgwardt Wahlgren.
– Så snart en forælder vælger at sige til en medarbejder, ‘du gør altid sådan og sådan, det vil jeg ikke have, at du gør’, så er det ikke os som bosted, men den pågældende medarbejder, den pårørendes vrede bliver rettet imod. Eller en forælder klager til en medarbejder over, at hun ikke har givet hendes søn boxershorts på. Måske er medarbejderen lige mødt.
Hvis sådan noget sker ofte, er man ovre i et ubehageligt arbejdsmiljø, fortæller Sandra Borgwardt Wahlgren.
– Men sådan synes jeg ikke, vi har det hos os.
Der er megen fokus på arbejdsmiljøet og det er især de tunge løft, som kræver en del opmærksomhed. Beboerne er næsten alle kørestolsbrugere og ofte sengeliggende i plejesituationer. De skal have hjælp til det meste, og medarbejderne skal lære at hjælpe uden at ødelægge deres eget helbred. Fx kramper en beboer ofte. Her skal medarbejderne placere sig rigtigt i forhold til beboeren, så de ikke får ham ned over sig, hvis han falder.
Klare rollefordelinger
Sandra Borgwardt Wahlgren er kontaktperson for Magnus (se artiklen ‘Drømmen møder virkeligheden i hverdagen’ på side 10) og har et tæt samarbejde med forældrene. Fx aftaler hun med forældrene, om de vil købe nyt tøj til Magnus, eller hun skal hjælpe med det. Hun inddrager altid Magnus, når hun taler med hans forældre.
– Jeg tror, at det er vigtigt både for Magnus og hans forældre, at de bliver inddraget. Jeg har forståelse for, at hans forældre synes, at det er rigtig svært at give slip på Magnus, så den har jeg lidt i baghovedet, når jeg taler med dem.
Forældre er meget forskellige, fortæller Sandra Borgwardt Wahlgren, der sagtens kan sige til Magnus’ forældre, ‘det er min skyld, at han ikke har sko på. Jeg har simpelthen glemt det’. Det vil de forstå, og den klare melding vil stoppe en eventuel utryghed om, hvorvidt deres søn bliver forsømt, vurderer hun.
– Men forældre er meget forskellige, og det handler om at finde ud af, hvordan man kan samarbejde. Nogle forældre er måske sårbare og kan have brug for, at man pakker tingene lidt mere ind i vat. Kan vi vise, at vi kan skabe tillid og drage omsorg for deres børn, så kan vi nå rigtig langt i samarbejdet.
Medarbejdernes opgave er bl.a. at hjælpe de unge med at løsrive sig fra forældrene og blive selvstændige unge mennesker.
– Forældrene har gjort et fantastisk arbejde og har virkelig knoklet for, at deres børn fx kan bruge tegn-til-tale. Min opgave er bl.a. at hjælpe med til, at den færdighed vedligeholdes. De er flyttet hjemmefra, og forældrenes rolle er at være forældre og ikke andet. Derfor tilbyder jeg fx altid at skifte ble på deres barn, når forældrene er på besøg.
I begyndelsen fyldte forældresamarbejdet meget på personalemøderne, men det gør det ikke så meget mere, fortæller Sandra Borgwardt Wahlgren.
– Det er en tidsproces, hvor forældrene kan se, at vi kan drage omsorg for deres børn. Og vi har omvendt i personalegruppen rykket os meget, fordi vi kan se, at det er hårdt at være forældre. Man er mere sårbar, end forældre til andre unge er, og afhængig af, at vi kan drage omsorg for deres børn. Men vi har også lov til at sige fra, når forældrene overskrider vores grænser.
Diskuter på facebook: Bør pårørende-besøg aftales? På Bofællesskabet Lykke Marie må forældrene komme og gå uden aftale. Er det en god model, eller bør der være aftaler om besøg? Hvad taler for? Og hvad taler imod? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |