Ingen mørke skyer her

Det var en af de der formiddage med høj blå martshimmel og forårssol, hvor man som ikke-ryger kan blive voldsomt misundelig over rygernes automatiserede syv-otte minutters pauser ude i det fri. Og en formiddag, hvor vejret er en foræring, når man som forbundsformand skal byde ca. 250 tillidsfolk fra hele landet velkommen til Odense og til stormøde om en ny overenskomstaftale, som man er godt tilfreds med:

– Det er forår derude, og det, vi præsenterer her i dag, vil ikke få mørke skyer til at sænke sig, lød det således fra Benny Andersen, da han indledte mødet.

På lærredet bag ham afslørede den første, indledende power point-slide dog, at vejen til stormødet ikke har været helt så enkel, som solskinnet uden for kunne forlede en til at tro.

‘Komplicerede forhandlinger. Et enkelt, sammenhængende og godt resultat’, lød teksten, og den indledende konstatering hentyder til, at det har taget mange lange møder og nætter at få tingene til at hænge sammen – men ‘det har været umagen værd’, sagde Benny Andersen, mens han skridtede scenen af:

– Det har været en ny situation på mange måder. Det nye Forhandlingsfællesskabet har stået sin prøve trods interne gnidninger, konstaterede han og pegede på, at den skepsis, som mange på baggrund af lærerkonflikten for to år siden nærede forud forhandlingerne, er blevet gjort til skamme.

– ‘Hvem bliver de næste’, var der mange, der gik og spurgte. Sådan har jeg aldrig troet, det ville gå, men lige nu er det helt lige meget, hvem der fik ret. Jeg er bare glad for, at vi har fået en fornuftig aftale, sagde Socialpædagogernes formand.

En reel fremgang

– Jeg er glad for, at vi ikke som i 2011 og 2013 står med et resultat, der betyder reallønsnedgang, men at vi har sikret en fremgang. Det trænger vi til, det er nødvendigt, og det fortjener vi. Og så er der arbejdstidsaftalen – det er faktisk stort at have været med til at lave en helt ny aftale – for første gang siden 1981 – og en aftale, som vi har god grund til at være tilfreds med, sagde han.

Derefter gennemgik han og næstformand Verne Pedersen resultaterne på de enkelte områder, men Benny Andersen startede med at understrege, at forligene skal ses som en helhed:

– Det er vigtigt at se det som et sammenhængende resultat: Hvis ikke vi i den store generelle aftale havde sikret en reallønsfremgang, havde vi ikke kunnet lave den nye arbejdstidsaftale, sagde han.

De generelle lønstigninger udgør på KL-området 5,42 pct. over de tre år, mens den i regionerne bliver på 5,39 pct. – begge dele inkl. udmøntning fra reguleringsordningen. Stigningerne sker i seks omgange hhv. 1. april og 1. oktober i 2015, 2016 og 2017.

Når tallene er marginalt forskellige i kommuner og regioner, skyldes det forskelle i lønglidningen – altså den del af lønstigningerne, som ikke har noget at gøre med det, der er aftalt i overenskomsterne – men det plejer at give det samme i sidste ende, sagde han.

På statens område er der aftalt stigninger på 4,5 pct., men oven i det kommer evt. udmøntning fra reguleringsordningen samt en reststigning, der udgør i alt 0,7 pct. om året. Dertil sker der en forhøjelse af den såkaldte minipension.

Med de forventede prisstigninger i de tre år, overenskomstaftalen løber, er der udsigt til en reel reallønsfremgang, påpegede Benny Andersen.

Ikke retfærdig regulering

Og så kom han til et punkt, hvor han mente, at der var nogle sorte skyer på den ellers så klare OK-himmel: reguleringsordningen.

Den hidtidige ordning har eksisteret siden 1987 og har betydet, at lønningerne på det offentlige område automatisk har fulgt lønningerne på det private område, sådan så de offentlige lønninger steg eller faldt med 80 pct. af reguleringen på det private område. Den bliver nu afløst af en ny ordning med det mundrette navn ‘Reguleringsordningen og privatlønsværnet’.

Det betyder, at lønstigninger på det private område fortsat udløser offentlige stigninger, der svaret til 80 pct. af de private – dog sådan at den stigning, der evt. ville komme pr. 1. oktober 2016, er suspenderet.

Og som noget nyt betyder privatlønsværnet, at et evt. lønfald i det private skal modsvares af et 100 pct. tilsvarende fald i de offentlige lønninger.

– Det er jo ikke retfærdigt med den skævhed – men det var en meget bunden opgave, som Finansministeriet havde givet kommuner og regioner, så der var ikke noget at stille op, sagde Benny Andersen med henvisning til, at privatlønsværnet var en del af den generelle statslige aftale, der blev indgået som den første og har fungeret som ministeriets vink med en vognstang til de kommunale og regionale arbejdsgivere.

Modparten flyttet

Og så handlede det om det, som på forhånd havde fyldt mest i debatten og forhåndsbekymringerne – og som også kommer til at fylde en hel del i den resterende part af denne artikel: arbejdstidsaftalen på det kommunale døgnområde.

Ikke mindst 37/3-reglen har været i fokus. Reglen betyder kort fortalt, at man optjener tre timers afspadsering for hver 37 timers vagt, man har, der begynder efter kl. 14 og strækker sig ud over kl. 17.

Reglen er unik for det socialpædagogiske område. På sundheds- og SOSU-området blev den tilbage i 2002 erstattet af betaling i kroner og øre. Allerede i forbindelse med OK 2011 blev der taget hul på emnet, og i de fire år siden er arbejdstiden blevet drøftet mellem parterne i en arbejdsgruppe.

– Nu var det var et hovedkrav fra KL, at der skulle ske en harmonisering og forenkling af arbejdstidsaftalen – og det var sådan set ok med os. Blot kunne man jo godt frygte, at en harmonisering ville ske ud fra laveste fællesnævner, konstaterede Benny Andersen.

– Vi har mødt ærlige, men beslutsomme arbejdsgivere – men jeg må også sige, at de har været lydhøre, og jeg har i min tid ikke før oplevet, at vi har kunnet flytte modparten så meget. KL lagde jo ud med fx at ville have 12 timers vagter, have flyttet tidspunktet for ulempetillæg fra kl. 17 til 18 og have varslet for indkaldelse i arbejdsfrie dage sat ned fra fire uger til fire dage – nogle for os helt uacceptable krav, konstaterede Benny Andersen.

– Men vi har kunnet overbevise KL om, at det for vores medlemmer med det arbejde, de har, er rigtig, rigtig vigtigt med frihed – også selvom de andre grupper har valgt anderledes, sagde han.

Den nye aftale betyder, at der fortsat optjenes afspadsering for timer efter kl. 17 efter samme princip som nu – altså tre timers afspadsering for 37 timers arbejde. Timerne mellem kl. 14 og 17 udløser ikke længere afspadsering – men til gengæld er optjeningen efter kl. 17 nu ikke længere betinget af, hvornår ens vagt starter.

Klare regler

Næstformand Verne Pedersen skitserede herefter de øvrige dele af arbejdstidsaftalen, og hun startede med at betegne den nye aftale som mere logisk, mere sammenhængende og ganske enkelt lettere at forstå.

– Den indeholder nye og klarere regler for arbejdstidsplanlægningen, og det betyder bl.a., at man skal have sin vagtplan mindst fire uger, før den træder i kraft, og at vagtplanen skal være på mindst fire uger, sagde hun.

Et gammelt krav fra Socialpædagogerne er også blevet indfriet, idet juleaftensdag med den nye aftale bliver en søgnehelligdag, så normen for alle i december bliver nedskrevet med 7,4 timer.

Og ikke mindst står der i forordet – eller præamblen, som det hedder – til den nye aftale, at der lokalt skal aftales nogle principper for arbejdstidsplanlægningen:

– Det synes vi er ret epokegørende. Og det er noget, der, hvis det bliver brugt rigtigt, kan blive meget afgørende ude på arbejdspladserne. Og det bliver en vigtig opgave for jer som tillidsfolk, sagde Verne Pedersen til TR-forsamlingen.

Og så pegede hun på noget, der i den efterfølgende debat (se næste artikel) for nogle af de fremmødte TR’er var en lille mørk sky på den ellers så klare himmel: At ulempetillægget efter kl. 17 med den nye aftale ydes som et procentuelt tillæg og ikke længere som et kronetilllæg. Tillægget stiger med ca. 25 pct. – det betyder for en socialpædagog på gennemsnitsløn en stigning fra 24,04 kr. til 29,50 pr. time.

Prisen værd

Alting har en pris – således også en arbejdstidsaftale. Stort set alle de midler – 0,4 pct. af den samlede lønsum – der var afsat til Socialpædagogernes egne forhandlinger med KL om ‘den store socialpædagog-overenskomst’ er brugt på den nye arbejdstidsaftale.

– Den gode arbejdstidsaftale koster, og der har vi måtte træffe et valg. Vi kunne have lavet en dårligere aftale med lavere tillæg osv., men vi valgte at betale prisen og få en ordentlig og holdbar aftale, sagde Benny Andersen.

I kroner og øre har den nye aftale kostet 45 mio. kr. De 33 mio. kommer fra de 0,4 pct. – de resterende 12 mio. kommer fra en skævvridning i det store generelle forlig, hvor de øvrige parter i Forhandlingsfællesskabet godt kunne se, at der var brug nogle midler til at få bl.a. Socialpædagogernes aftale til at gå op.

I det samlede regnestykke er der også taget højde for de socialpædagoger, der står til at miste penge på den nye 37/3-regel: Et såkaldt protokollat om løngaranti fungerer som ekstra sikkerhed for socialpædagoger, der fx har optjent mange 37/3-timer mellem kl. 14 og 17 eller har haft mange vagter natten til mandag.

Desuden forhøjes de faste årlige ulempetillæg med 500 kr. til hhv. 15.900 og 26.500 kr. Det kommer bl.a. til at berøre hjemmevejlederne.

Så meget i gennemgangen om den kommunale aftale. På det regionale område havde hverken arbejdsgiverne eller Socialpædagogerne stillet nogle krav om arbejdstiderne, så her er det næsten business as usual. Dog bliver juleaftensdag også her at regne som en søgnehelligdag, ligesom 17-06-tillægget nu bliver pensionsgivende – til at starte med med 3 pct.

Mere kompetencefond

Forbundsformand Benny Andersen lukkede præsentationen af resultaterne med først at fortælle om de to kompetencefonde, der er aftalt på hhv. det kommunale og det regionale område.

På KL-området vil der være ca. 20 mio. kr. i fonden over OK-perioden – det betyder en videreførelse af fonden med en forhøjelse af det årlige beløb.

Og så er der, som Socialpædagogerne også gik efter, aftalt en fond på det regionale område, hvor der er afsat 4 mio. kr. – det svarer stort til den kommunale fond, hvis man ser på antallet af socialpædagoger på de to områder.

Egentlig træder aftalen om de to kompetencefonde først i kraft fra 1. april næste år, men det prøver forbundet at lave om på, fortalte Benny Andersen:

– Vi synes, at det ville være ærgerligt med en pause nu på det kommunale område, ligesom det ville være ærgerligt først at starte på det regionale område om et år, så vi taler med arbejdsgiverne om det, sagde han – men understregede, at han ikke kunne sige, hvordan det vil ende.

Pension med mere

For de grupper, der ikke er omfattet af arbejdstidsaftalen, har de 0,4 pct., der var afsat til organisationernes egne forhandlinger, været til rådighed – og stort set hele vejen rundt er de blevet brugt til forbedringer af pensionen, forklarede Benny Andersen. Det gælder for lederne, PFF’erne (pædagoger på det dagbehandlende område) og pædagoger i særlige stillinger.

De studerende har fået de 0,4 pct. lagt oven i de generelle lønstigninger, mens lærerne har fået pengene som en forhøjelse af grundlønnen. Samtidig er lærernes aftale omfattet af en aftale om nogle anbefalinger ift. arbejdstid og forberedelse.

Benny Andersen fremhævede også tre projekter, der er aftalt til afvikling i OK-perioden:

I Forhandlingsfællesskabets regi er der aftalt et projekt, der har fokus på det psykiske arbejdsmiljø – både på det kommunale og det regionale område. Det betyder bl.a. oprettelsen af et rejsehold i kommunerne og gratis ekspertrådgivning til arbejdspladserne i både kommuner og regioner.

Et andet projekt med kommunerne har sigte på forebyggelse af vold, trusler og chikane – det er lavet mellem KL og en række fagforbund.

Og endelig har Socialpædagogerne og KL aftalt et projekt, der skal se nærmere på evidens, dokumentation og effektmåling på voksenhandicapområdet.

Balancen er i orden

– Med til billedet af det generelle forlig hører bestemt også, at vi har aftalt en udvidelse af forældreorlov til fædre, at der er aftalt øget ret til frihed ved barns indlæggelse på hospitalet, at vi i både kommuner og regioner har aftalt at have fokus på udviklingen af den danske model, at tryghedspuljen er videreført på KL-området, og at vi har aftalt et uddannelsesløft – fra ufaglært til faglært – som først og fremmest er godt for kollegerne i 3F og FOA, sagde Benny Andersen til de forsamlede TR’er.

Han fremhævede også et projekt om områdedækningen, som er aftalt med både kommuner og regioner.

– Socialpædagoger arbejder på et stadigt bredere felt – tag nu bare asylcentrene – og det her projekt kan vi bruge til at geare vores overenskomster til at kunne dække nye områder, sagde Benny Andersen, inden han rundede præsentationen af:

– Vi vurderer, at vi samlet har fået et godt forlig, der opfylder de mål, vi satte os på forhånd.

– Balancen mellem arbejdsliv, fritidsliv og familieliv er i orden, og det er også derfor, at vores hovedbestyrelse enstemmigt har anbefalet medlemmerne at stemme ja, sagde Benny Andersen.