KL vil fremme udsatte børns chancer

De udsatte børn – Fremtiden er deres. Sådan lyder titlen på KL’s udspil om udsatte børn og unge. Udspillet giver KL’s bud på, hvad der skal til, for at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, der ligner alle andres.

I forordet skriver KL’s formand Martin Damm (V) og administrerende direktør Kristian Wendelboe, at vi lige nu står midt i et paradigmeskifte – altså et skifte mellem to forskellige måder at tænke indsatsen: 

– Fra at have henvist børn og unge med særlige behov til specialiserede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole, få en ungdomsuddannelse og have et fritidsliv på lige vilkår. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den unge i en positiv udvikling i eget liv.

Hos Socialpædagogerne bliver udspillet langt hen ad vejen modtaget med begejstring:

– Udspillet indeholder mange gode og konstruktive tanker om den konkrete indsats, som rimer med Socialpædagogernes holdninger, siger formand Benny Andersen.

Tre pejlemærker

KL har tre pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge:

• Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes.
• Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune.
• Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne.

Pejlemærkerne glæder Benny Andersen:

– Vi er selv vældig optagede af det paradigmeskifte, der heldigvis er ved at få fodfæste i socialpolitikken. Nemlig, at det bliver anerkendt, at man skal se på en tidlig og forebyggende indsats som en investering – ikke som en udgift. Vi er enige med KL i, at der skal sættes målrettet ind over for udsatte familier, sådan at vi sikrer helhed og sammenhæng i indsatsen.

Han maner dog til forsigtighed, når det gælder ønsket om i højere grad at inkludere udsatte børn i normalområdet:

– Vi skal huske, at nogle børn fortsat har brug for mere specialiserede tilbud, som både skal være til stede og udvikles.

Benny Andersen lægger endvidere vægt på, at der i høj grad er brug for den socialpædagogiske faglighed, hvis KL’s mission skal blive til virkelighed.

KL’s udspil indeholder en mængde konkrete anbefalinger til kommunerne. De spænder eksempelvis fra en anbefaling om, at alle medarbejdere i kommunen arbejder efter én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet, til anbefalinger om et bedre samspil mellem døgninstitutioner og kommunens øvrige tilbud, inddragelse af tandlæger i opsporing af omsorgsvigtede børn, sikring af dagtilbud med et pædagogisk miljø, der kan kompensere for manglende stimulering i hjemmet samt en strategi for, hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger med mere kan inddrages i arbejdet.

Svenske metoder

Flere gange fremhæver KL svenske metoder. Det drejer sig eksempelvis om ‘indsatstrappen’, som KL gerne ser udbredt i alle danske kommuner. Her går indsatsen fra forebyggelse på det nederste trin over indsatser i hjemmet, anbringelse i slægten og almindelig familiepleje og først på det øverste trin anbringelse på institution.

En anden metode, der fremhæves, er forældrekurser for alle førstegangsforældre efter det svenske koncept ‘Leksand-modellen’ – et koncept, der ifølge KL kan føre til et markant fald i antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af offentlige budgetter.

Om inspirationen fra den anden side af Øresund siger Benny Andersen:

– Vi har meget godt at lære af Sverige, men der er en række markante forskelle på Danmark og Sverige. Ikke mindst den fagprofessionelle: De svenske ‘socialarbejdere’ svarer til en blanding af vores to danske professioner; socialrådgivere og socialpædagoger. Så man kan derfor ikke med nogen ret bare overføre de svenske modeller én til én. Vi skal i stedet tænke i indhold og i et samarbejde mellem socialpædagoger og socialrådgivere.

Benny Andersen understreger, at mange socialpædagoger allerede i dag arbejder ud fra den cocktail af tidlig indsats, tværfaglighed og helhedsorientering, som KL gerne vil have mere af. Et konkret eksempel er ‘Projekt familien på banen’ fra Skive Kommune, der handler om at nå unge, der er på vej ud i kriminalitet og dermed er anbringelsestruede.

– Projektet er et tværfagligt samarbejde med SSP, misbrugsrådgivningen, politiet, ungdomsskolen og rådgiverne fra familiesektionen. Hovedformålet med projektet er at finde en mulighed for at holde familierne sammen – til gavn for alle i familien. Projektet aktiverer hele familien i indsatsen for de unge og støtter forældrene i tage sig af de unge, siger han.

KL’s udspil refererer bl.a. også til en artikel i Socialpædagogen nr. 10/2014 der belyser, hvordan et døgntilbud på Lolland med succes blev transformeret til et dagtilbud, hvor børnene får støtte i dagtimerne og overnatter hjemme.