Gå til indhold

Magtanvendelser

Forebyggelse i gråzonen

I 2014 fik socialtilsynene mere end 4.000 indberetninger om magtanvendelser over for børn og unge. Tilsynene fokuserer bl.a. på pædagogisk refleksion og minimering af magt

13. februar 2015

Artikel

Forfatter: Af Maria Rørbæk

I de første ti måneder af 2014 blev der mere end 4.000 gange anvendt magt over for børn og unge anbragt på fx døgninstitutioner og opholdssteder. Det viser en opgørelse som Socialstyrelsen har lavet på baggrund af oplysninger fra landets fem socialtilsyn, der blev etableret 1. januar 2014. Før havde ingen et samlet overblik over omfanget af magt over for anbragte børn, da magtanvendelser kun skulle indberettes til den enkelte kommune – men nu har anbringelsesstederne fået pligt til også at indberettet magt til socialtilsynene. I opstartsfasen har der dog været lidt forskellig praksis omkring indberetninger og registreringer.

– Tallet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Socialstyrelsen forventer, at der fra 1. januar 2015 sker en mere ensartet registrering i de fem socialtilsyn, skriver konsulent Anne Lund Frydensberg fra Socialstyrelsen.

Opgørelsen viser ikke, hvor stor en andel af magtanvendelserne, der ligger uden for det tilladte – men i Socialtilsyn Hovedstaden vurderer sektionsleder Kristina Vang Jensen, at det her drejer sig om mellem 15 og 20 pct. af de magtanvendelser, der indberettes til sektionen for børn og unge.

Hun understreger dog, at der er tale om et skøn.

– Socialtilsynet har ikke afgørelseskompetence, og det er derfor ikke vores opgave at afgøre, om den enkelte magtanvendelse er tilladt eller ej – men det er vores opgave at føre tilsyn med, at anbringelsesstedet generelt følger reglerne, siger hun.

Uden for det tilladte

Ifølge loven er det kun tilladt at anvende fysisk magt i form af føren eller fastholdelse, hvis barnet eller den unge er til fare for sig selv eller andre – eller hvis fortsat ophold i fællesskabet er ‘uforsvarligt,’ men i 15-20 pct. af tilfældene vurderer Kristina Vang Jensen altså ikke, at magtanvendelsen ligger indenfor det tilladte.

Det kan fx dreje sig om et barn, der larmede eller på anden måde forstyrrede voldsomt i et fællesrum og derfor blev ført ud – men larm og forstyrrelse er efter Kristina Vang Jensens vurdering ikke nok til, at fortsat ophold i fællesrummet kan betegnes som ‘uforsvarligt’.

– Bestemmelsen om at fortsat ophold i fællesrummet er ‘uforsvarlig’ kan efter min vurdering kun bruges, hvis der er nogen i rummet, som lider under den enkelte unges adfærd. Det kan fx være en situation, hvor en ung virkelig går amok og skriger og råber på en måde, der udløser et angstanfald hos en af de andre unge, siger hun.

De andre socialtilsyn ønsker ikke at skønne over omfanget af magtanvendelser, der ligger uden for det tilladte. I Socialtilsyn Midt siger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen:

– Det er den anbringende kommune, der skal tage stilling til, om den enkelte magtanvendelse er tilladt eller ikke tilladt – og der kan vi godt have en anden vurdering, men det går vi ikke officielt ud med. Og jeg vil derfor heller ikke give et skøn eller slag på tasken.

Hun medgiver dog, at det forekommer.

– Mange tilbud forstår det her med, at man må gribe til magt hvis barnet er til skade for sig selv eller andre meget bredt. De mener fx, at barnet kan være til skade for sig selv, hvis det får lov til at have en adfærd, der er socialt stigmatiserende, og det er ikke korrekt forstået. Man er ikke til skade for sig selv eller andre, fordi man er drønirriterende, siger hun.

I Socialtilsyn Nord skriver lederen af sekretariatet, Steffen Hjorth Sunesen, i en mail til Socialpædagogen:

– Vi forholder os ikke specifikt til ikke-tilladte magtanvendelser. Alle magtanvendelser læses igennem for at vurdere, om indberetningen har tilsynsmæssige konsekvenser og måles op i forhold til den generelle pædagogik på stedet.

4.247 magtanvendelser over for børn og unge


Antal indberettede magtanvendelser i perioden 1. januar – 31. oktober 2014

  • Socialtilsyn Hovedstaden: 1.499
  • Socialtilsyn Midt: 1.463
  • Socialtilsyn Nord: 279
  • Socialtilsyn Syd: 511
  • Socialtilsyn Øst: 495
  • I alt: 4.247

 

Fokus på refleksion

Selv om der til Socialtilsyn Hovedstaden altså ganske ofte kommer indberetninger om magtanvendelser, der efter Kristina Vang Jensens vurdering ikke er tilladte, betyder det ikke nødvendigvis, at Socialtilsynet slår hårdt ned på de anbringelsessteder, der udfører ikke-tilladte magtanvendelser.

– Vi er særligt optagede af, om det enkelte tilbud har pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for deres pædagogiske praksis. Når vi er kritiske over for tilbud, handler det om, at de ikke i tilstrækkelig grad har pædagogiske begrundelser for indgrebet – og refleksioner over, hvordan det kan undgås fremadrettet. Og det gælder også, hvis der er tale om tilladte magtanvendelser, siger hun.

Heller ikke i Socialtilsyn Midt bliver der nødvendigvis slået hårdt ned på en enkeltstående, magtanvendelse, der ligger uden for det tilladte. Ulla Bitsch Andersen siger:

– Ulovlige magtanvendelser kan give anledning til rigtig meget – men det behøver ikke at gøre det. Hvis det er et enkeltstående tilfælde, hvor vi har fået en fyldestgørende redegørelse og lederen har taget hånd om situationen, så er det ikke sikkert, at vi finder det nødvendigt at foretage os mere.

Gråzone

Efter Kristina Vang Jensens vurdering er der en stor gråzone mellem på den ene side det, der er tilladt – og på den anden side det, der er strafbart.

Hvis Socialtilsynet vurderer, at en magtanvendelse kan være decideret strafbar, anmeldes det til politiet – og ud af de mere end 4.000 indberettede magtanvendelser, er det i hele landet kun sket tre gange i 2014. Den ene politianmeldelse kom fra Socialtilsyn Hovedstaden.

– Det drejede sig om en medarbejder, der i en form for chok var kommet til at stikke en ung en lussing med flad hånd. Den episode anmeldte vi til politiet, der valgte ikke at gå videre med sagen, fortæller Kristina Vang Jensen, der pointerer, at de hellere vil politianmelde én gang for meget end én gang for lidt.

Socialtilsyn Midt har indgivet to politianmeldelser om magt.

– Der er en gråzone mellem det, der er tilladt magtanvendelse – og det, der er vold, men i de to konkrete situationer mente vi altså, at det tenderede vold. Den ene drejede sig om, at bestemte personer blev hidkaldt, når der havde været en uhensigtsmæssig situation, og selv om konflikten var nedtrappet, blev den optrappet igen – og førte til voldsomme fastholdelser, fortæller Ulla Bitsch Andersen. I den anden sag var der tale om beskrivelse af et regulært slagsmål mellem medarbejder og beboer.

Politiet undersøgte sagerne nærmere, men endte med at henlægge dem uden at rejse tiltale.

– Undervejs gav vi påbud om, at bestemte medarbejdere ikke måtte have med bestemte børn at gøre indtil forholdene var undersøgt nærmere – og vi har lige fået medhold fra Ankestyrelsen i, at det var i orden at give et sådant påbud, siger Ulla Bitsch Andersen, der understreger, at Socialtilsyn Midt i dag mener, at det konkrete anbringelsessted har fået styr på sine magtanvendelser.

Vold og ulovlig frihedsberøvelse

I strafferetlig forstand er det særligt bestemmelserne om vold og ‘ulovlig frihedsberøvelse’, der kan komme på tale i forhold til magtanvendelse.

Når det gælder vold, er Kristina Vang Jensen ikke i tvivl om, hvornår en politianmeldelse kan blive nødvendig.

– Hvis man anvender metoder, der er hjemlet i magtanvendelsesbekendtgørelsen – fastholden og føren – så mener jeg ikke, vi er ude i straffeloven. Decideret vold – at slå eller sparke fx – hører derimod ind under straffeloven, siger hun.

Når det gælder ulovlig frihedsberøvelse, er billedet mindre klart. Nærværende fagblad har tidligere beskrevet en konkret episode, hvor to store, stærke mandlige socialpædagoger bar en råbende og skrigende pige ud af sit værelse og ind i en ventende bil for at køre hende ud i et sommerhus med fastskruede vinduer. Om hun ville det eller ej, skulle hun blive i sommerhuset i to uger med henblik på afrusning og relationsopbygning (se Socialpædagogen nr. 1/2014). Kristina Vang Jensen understreger, at den beskrevne episode fandt sted, før Socialtilsynet blev oprettet.

– Men hvis vi i morgen får en indberetning om en tilsvarende episode, vil vi kraftigt overveje en politianmeldelse for at få afklaret, om der er tale om ulovlig frihedsberøvelse. Men det er dilemmafyldt, fordi jeg går ud fra, at forældre og anbringende kommune var orienteret, siger hun.

Statistik med forbehold


Socialtilsynet tager forbehold for opgørelsen over magtanvendelser, idet de nystartede socialtilsyn ikke har haft en helt ensartet praksis for indberetning og registrering. Opgørelsen fortæller heller ikke om detaljerne bag indberetningerne, og hos Socialtilsyn Hovedstaden er der fx i hele 2014 kommet 1.523 indberetninger – men heraf drejer de 510 sig om den samme borger.

– Og det er et meget specielt tilfælde med en meget udviklingshæmmet ung, så det giver et mere korrekt billede, at sige, at der derudover er indberettet omkring 1.000 magtanvendelser, siger sektionsleder Kristina Vang Jensen.

Endvidere skelner opgørelsen ikke mellem de forskellige former for magtanvendelser, der fx både kan omfatte rumundersøgelser på sikrede institutioner og fysisk magt i form af føren eller fastholdelse.

 

Tilbageholdt ved rømning

I 2014 har Socialtilsyn Hovedstaden haft flere indberetninger, hvor unge er blevet fastholdt med henblik på at forhindre, at de stak af fra anbringelsesstedet.

– Et typisk eksempel på en ikke-tilladt magtanvendelse er, at et barn bliver tilbageholdt, fordi det vil rømme stedet – og med mindre man er inden for de første 14 dage eller er på en sikret institution, er der ikke hjemmel til at tilbageholde barnet. Og så er der nogle tilbud, der siger: ‘Men vi skal også passe på dem’. Og det er så et eksempel på, at jura og pædagogik ikke helt går hånd i hånd, siger Kristina Vang Jensen.

Når hun skal skønne, om en sådan tilbageholdelse skal politianmeldes, lægger hun vægt på intentionen. Er barnet tilbageholdt ud fra et hensyn til omsorg og behandling?

– Der er en gråzone mellem omsorg og magt, og det er utopisk at tro, at lovgiverne kan forholde sig mere indgående til det. I mit skøn vil jeg læne mig op ad, at hvis der ikke er et gyldigt beskyttelseshensyn at tage, så er vi ovre i straffeloven. Jeg tror oprigtigt på, at langt de fleste medhjælpere og pædagoger vil barnet det bedste, og hvis jeg kan se, at det er det, de vil, så synes jeg heller ikke, det er en strafbar handling. Men er de bare ude på at statuere magt og nedværdige barnet, så kan det være det, siger hun.

Efter jul var Socialpædagogerne ude i medierne med budskabet om behovet for ændrede regler for magtanvendelse, således at det bliver tilladt at anvende fysisk magt af hensyn til fællesskabet – fx hvis et barn ødelægger måltidet ved at smide med maden.

Magt som sidste udvej

Kristina Vang Jensen tror ikke, at en sådan lovændring vil få den store betydning for socialtilsynets arbejde.

– Hvad enten magtanvendelsen er tilladt eller ej, lægger vi vægten på, om anbringelsesstedet har gjort sig pædagogiske overvejelser om magtanvendelsen – og reflekteret over, hvordan det kan forebygges i fremtiden. Magt skal altid være sidste udvej. Man må ikke bare ty til magt for magtens skyld, siger hun.

Kristina Vang Jensen lægger vægt på, at der er mange muligheder for at forebygge og nedbringe antallet af magtanvendelser.

– Vi ved, at tilbud, der har prioriteret uddannelsesforløb om konfliktnedtrapning, har færre magtanvendelser end andre, ligesom tilbud, der bruger metoder som low arousal eller træningsprogrammer, hvor de unge lærer vredeshåndtering. Det at lave afledningsmanøvrer, så man fx arbejder med skift, hvor en ny pædagog tager over, hvis en konflikt er ved at udvikle sig, er også noget, der virker ufatteligt godt. Så er der nogle tilbud, der siger: ‘Men det har vi ikke ressourcer til’. Men spørgsmålet om ressourcer er en anden diskussion.

Omvendt vurderer Kristina Vang Jensen, at konsekvenspædagogik og konfrontationspædagogik fører til flere magtanvendelser – ligesom hun kan se en sammenhæng mellem på den ene side et dårligt arbejdsmiljø med stort sygefravær og en høj personalegennemstrømning og på den anden side mange magtanvendelser.

– Om det så er de mange magtanvendelser, der fx medfører et højt sygefravær eller omvendt ved vi ikke – Men det er meget tænkeligt, at hvis man mangler en medarbejder, så man fx skulle have været fire og nu kun er tre, ja, så er der mindre tid til pædagogiske drøftelser – og til at lave afledningsmanøvrer, og så kommer magtreaktionen lidt hurtigere.

Påbud om udskrivning

Socialtilsynet har flere muligheder for at reagere på indberetninger om magtanvendelser. De kan fx bede om uddybende forklaringer pr. mail eller telefon, de kan tage på et ekstra tilsynsbesøg og de kan tage spørgsmålet om magtanvendelser op på det ordinære tilsynsbesøg. I sidste instans er der mulighed for at trække godkendelsen af stedet tilbage eller give et påbud, der skal opfyldes, hvis tilbuddet fortsat skal være godkendt som anbringelsessted – men den typiske reaktion handler om at gå i dialog med anbringelsesstedet.

– Vi skal ikke komme med løsninger, for løsninger kræver, at man kender det konkrete barn rigtig godt, og det gør vi ikke – men det forventer vi, at pædagogerne gør. Det, vi beder dem om, er at reflektere over, hvad der udløser en bestemt adfærd – og hvad man kan gøre for at forebygge adfærden. I magtanvendelsesskemaerne bliver anbringelsesstederne bedt om at beskrive episoden op til magtanvendelsen, og her kan man som anbringelsessted vælge at beskrive, hvad der skete et minut før – eller fem timer før. Og så vælger de fleste et minut før. Men der vil vi gerne bede dem gå et skridt længere tilbage og lede efter mønstre og fx spørge: Hvorfor er han så vred på lige det tidspunkt, fortæller hun.

Et konkret eksempel kan være en analyse, der viser, at der er særligt mange magtanvendelser på et barn, når barnet kommer hjem fra hjemmebesøg hos forældrene. Og når man har den viden, kan man spørge: Hvad kan man så gøre, når han kommer tilbage fra et hjemmebesøg?

– Er det fx en idé systematisk at tage en samtale med barnet og høre, hvordan han har det efter hjemmebesøget – frem for bare at sige: Hej med dig, der er middag kl. 17.30.

I 2014 fik Socialtilsyn Hovedstaden mere end 500 indberetninger om magtanvendelser overfor den samme borger, der er en meget udviklingshæmmet ung. Her lykkedes det ikke anbringelsesstedet at finde en metode til at undgå de mange magtanvendelser – og til sidst gav socialtilsynet dem påbud om at udskrive ham. Hvordan det går på det nye anbringelsessted, ved Kristina Vang Jensen ikke, da borgeren er anbragt i en anden region.

Andre eksempler på påbud – fra andre socialtilsyn – er eksempelvis påbud om, at personalet skal på kursus i loven om magtanvendelser og påbud om, at en bestemt form for ‘vandrepædagogik’, der kunne opfattes som afstraffelse ikke måtte anvendes. 

 

Diskuter på facebook: Er der behov for klarere regler?


Når det gælder magtanvendelser, er der en gråzone mellem det, der er tilladt – og det, der er strafbart. Hvad betyder det for dit arbejde? Er der behov for klarere regler?

Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook

 

 

Bliv medlem