Plejefamilie med fastansættelse

En model på anbringelsesområdet, der er unik i Danmark, har set dagens lys: En ny kombinationsstilling, hvor socialpædagoger og andre fagligt egnede ansættes på en døgninstitution, men som ved akut opstået behov kan tage et lille barn med hjem og blive omdannet til akutplejefamilie i op til seks måneder.

Vel at mærke uden, at medarbejderens overenskomstmæssige ansættelse ændres med det mindste komma.

Den pågældende medarbejder fortsætter altså bare sit ‘institutionsarbejde’ i hjemmet, men giver tilmed barnet al den opmærksomhed og hjemlighed, som netop en plads i en familie kan bibringe. Og det samtidig med, at medarbejderen fortsat jævnligt kommer forbi institutionen og kan sparre med kollegerne, modtage supervision og komme med på ture og kurser.

– Mange kommuner har leget lidt med det her, men der er ikke nogen steder, hvor de har fastansat plejefamilierne, sådan som vi har gjort det. Der skiller vi os ud. Men som ledere ved vi jo udmærket, at hvis medarbejderne skal præstere godt, så skal de også trives. Så skal de opleve, at de har nogle trygge vilkår som en del af det. Samtidig skal de også have sparring i forhold til deres faglighed, og rigtig mange vil gerne føle, at de hører til i en medarbejdergruppe, siger Bente Skov Enevoldsen, som er tilbudschef i Esbjerg Kommune.

I 2013 blev denne nye type ansættelse efter et forhandlingsforløb godkendt hos både KL, Socialpædagogerne og Esbjerg Kommune, og siden har fem akutplejefamilier været ansat, hvoraf fire for tiden er aktive. Det er typisk socialpædagoger med et fagligt stærkt fundament. Til daglig er de tilknyttet døgninstitutionen Nordstjernen i Esbjerg, men når telefonen ringer med en akut situation, hvor noget er opstået i en familie, er akutfamilieplejerne klar til at tage sig af de små børn, som står og mangler et sted at være.

Centerlederen på Nordstjernen, Marie Kjeldsen, har drømt om sådan en specialstrikket stilling i mange år:

– Når vi på Nordstjernen får små børn ind, helt ned fra 0 år og op i børnehavealderen, så har vi tit tænkt, at de her små børn burde i grunden ikke opholde sig på en døgninstitution. Her er mange forskellige voksne og mange forskellige børn, og så er der en stor uro. I det hele taget kan du godt være rimelig belastet på en akutafdeling, i hvert fald for små børn, og så var det, vi begyndt at lege med tanken om at gøre noget andet, siger Marie Kjeldsen.

Forbundsbegejstring

I første omgang skævede de til Københavns Kommune, hvor man allerede i flere år havde brugt akutplejefamilier. Men de var akutplejefamilier hele tiden, for det ene forløb afløste det næste, og det viste sig, at familiernes holdbarhed som akutplejefamilie ofte ikke var særligt lang. De blev slidt op, og det var et ensomt job.

Så opstod der i Esbjerg Kommune tanken om at lade akutplejefamilierne være en del af døgninstitutionstilbuddet og lade dem forblive ansat på institutionen, mens de i perioder – og på skift – agerer plejefamilie i eget hjem.

– I første omgang gik vores HR-afdeling i dialog med KL, fordi de ikke sådan umiddelbart havde et ønske om, at vi skulle arbejde videre ad den vej. Her blev vi faktisk som kommune støttet rigtig godt af Socialpædagogerne. Måske var man i KL også bange for, at den slags ansættelsesforhold skulle skabe præcedens, så alle familieplejere skulle løftes op på det niveau. Men sådan er det ikke. Som kommune er vi ikke interesserede i at lave en overenskomst for alle plejefamilier, men i de her traumatiserende situationer, hvor et barn bliver akut anbragt, giver det særligt god mening at lave en anderledes type ansættelse, siger Bente Skov Enevoldsen.

Michael Madsen, der er kredsformand for Socialpædagogerne Sydjylland, har været med til at forhandle den nye slags stilling på plads, og han er glad for resultatet.

– Det, at man har gjort det på den her måde – at knytte stillingen ind under en døgninstitution – det synes vi faktisk er meget godt tænkt. Her får man jo nogle familieplejere ind, som bevarer deres løn, pension og i det hele tage deres ansættelsesmæssige tryghed i kommunen. De er sådan set bare ude af normeringen på døgninstitutionen, men har stadig ordentlige forhold. Sådan et regelsæt kan vi gå fuldstændig ind for som organisation, siger Michael Madsen, og tilføjer:

– Esbjerg Kommune har jo virkelig været i stormvejr efter de grimme sager med ‘Esbjergmanden’ og en sagsbehandling så ringe, at ombudsmanden måtte irettesætte kommunen. På det her område med akutfamilieplejerne har Esbjerg Kommune valgt at tænke nyt og i hvert fald ikke spare, og det synes jeg, de har klaret flot. Man har flyttet opgaven over i familiepleje-regi, men man har gjort det på en måde, hvor man ikke risikerede at få kritik på fagligheden. Man har tænkt alternativt og er gået nye veje, roser Michael Madsen.

Ikke bare ‘Hej og farvel’

De ansatte akutplejefamilier får ud over deres løn et akuttillæg. Til gengæld kan det også pludselig være netop meget akut. Det går stærkt, når telefonen ringer med et barn, som er klar til at flytte ind.

Fra et lager under institutionen Nordstjernen kan de hente barneseng, puslebord, legetøj, og hvad der ellers kræves til et lille barn, og så er det ellers bare i gang.

Der kræves altså et højt niveau af faglighed, professionalitet og omstillingsparathed hos plejefamilierne, der også skal gå ind i samarbejdet med forældrene – og det kan være mere eller mindre gnidningsfuldt – ligesom barnet i det halve års akutophold skal observeres og beskrives.

– Man kan sige, at alt det, man kan få inde på institutionen, det kan man også få ude i plejefamilien. Barnet får bare noget ekstra også. Det får en familie. Målet er, at når barnet så skal videre i systemet om et halvt år – typisk til en varig, almindelig plejefamilie – så er det blevet mere harmonisk, og samtidig har vi via akutplejefamilien fået et indgående kendskab til barnet og dets behov, siger Bente Skov Enevoldsen.

Både hun og Marie Kjeldsen er klar over, at med akutplejefamilien vil der selvsagt blive føjet (endnu) en flytning ind i barnets måske i forvejen kaotiske liv. Det skal forlade en familie, som det ellers måske netop har fået tilknytning til.

– Ja, det er rigtigt, at der kommer endnu et ‘hej og farvel’ i barnets liv. Men det, man som akutplejefamilie kan give dem her i dette første halve år, det kan ingen tage fra dem igen. De lærer tilknytningen i den periode. Og det kan godt være, at det er en sorg at blive separeret fra deres primære omsorgspersoner, men til gengæld har de lært tilknytningen, siger Marie Kjeldsen.

Næste skridt: Kommunale plejefamilier

Netop fordi der kun er tale om en akutplejefamilie og altså et afgrænset forløb på cirka et halvt år, er man i Esbjerg Kommune opmærksom på, at akutplejefamilierne er af den helt rigtige slags.

– Vi forsøger at finde familier, hvor det ikke kan blive sådan noget med, at ‘det her barn kunne da godt bare blive boende hos os’. De kan ikke blive godkendt som varige plejefamilier, og de ved helt fra starten, at de kun skal have barnet i en afgrænset periode. Ellers har jeg en fornemmelse af, at vi kunne godkende nye plejefamilier hver måned. For det er da hårdt at sige farvel, også for de nuværende akutplejeforældre, og de joker jævnligt med, at de ‘har bestilt konfirmationslokaler til barnet’, siger Marie Kjeldsen.

I alt har fem børn i alderen 0-4 år været igennem et akutplejeforløb hos en af Esbjerg Kommunes nye akutplejefamilier, siden muligheden trådte i kraft i 2013.

Nu arbejder kommunen og Socialpædagogerne på, at endnu en nyskabelse kan se dagens lys: Såkaldte kommunale plejefamilier, hvor der formentlig også bliver tale om et anderledes ansættelsesforhold, end hvad man kender fra de traditionelle familieplejekontrakter, fordi barnet har særlige behov, og fordi mindst en af forældrene i akutplejefamilien har den nødvendige faglige uddannelse til at kunne varetage jobbet.