Gå til indhold

Bogomtale

Gæster i kommunen

27. november 2015

Artikel

Forfatter: Redigeret af Maria Rørbæk

Af Ulla Stilling Pedersen

Denne bog henvender sig til alle, der interesserer sig for asylområdet, og som ønsker indblik i asylansøgeres forhold i Danmark anno 2015. Den er skrevet af journalist og antropolog Ulla Stilling Pedersen, der i et år har fulgt og dokumenteret arbejdet på kommunale asylcentre. Læseren møder både børn og voksne asylansøgere og kommer med i såvel skole som på sundhedsklinik og hjem til en familie. Bogen beskriver også nogle af de fagpersoner, der arbejder med asylansøgere. Maria Bartholdy, der har en baggrund som coach og socialpædagog, bærer fx titlen street walker. Hun skal skabe dialog mellem lokalsamfund og asylansøgere – og blev ansat efter en periode med hærværk, kriminalitet og en voksende utryghed og kritisk stemning over for asylcentret. En anden socialpædagog, der kommer til orde i bogen, hedder Gitte Schandorff. Hun arbejder på ‘Babyskolen’ på Hanstholm Asylcenter, hvor småbørnsmødre lærer dansk samtidig med, at deres børn leger. Gitte Schandorff fortæller, at Babyskolen har medført et mindre forbrug af smertestillende og antidepressiv medicin. Bogen er udgivet af Jammerbugt Kommune – med støtte fra Udlændingestyrelsen.


Høyers Forlag. 175 sider. 180 kr.

 

Bliv medlem
Bliv medlem