De røde lamper blinker nu

Tre ud af fire af de erhvervssygdomme, medlemmer af Socialpædagogerne anmeldte til Arbejdsskadestyrelsen sidste år, handler om psykiske sygdomme som fx posttraumatisk stress (PTSD) eller depression. Siden 2010 er antallet af anmeldte erhvervssygdomme inden for kategorien psykisk sygdom/gener for socialpædagoger steget med 70 pct. – og ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen er andelen af anmeldelser af psykiske sygdomme og gener 44 procentpoint højere for medlemmer af Socialpædagogerne end for de samlede anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen.

De noget dystre tal stammer fra en helt ny arbejdsskadestatistik, som Socialpædagogerne har udarbejdet. Statistikken viser, at mens der er sket et mindre fald i antallet af anmeldelser om sygdomme i bevægeapparatet, så bliver Socialpædagogernes medlemmer i stigende grad psykisk syge af deres arbejde. Og der er samtidig sket en stigning i antallet af anmeldelser af arbejdsulykker, der skyldes psykisk chok samt vold, bid eller stik.

– Tallene viser, at mange af vores medlemmer føler sig presset – og det har også været et gennemgående tema på samtlige af efterårets kredsgeneralforsamlinger. Arbejdsmiljø fylder rigtig meget i medlemmernes hverdag, og det understreger, at der er et stort behov for at fokusere på det gode arbejdsmiljø og prioritere høj socialpædagogisk faglighed som vejen til et godt arbejdsmiljø – og for at støtte arbejdspladserne i at forebygge særligt vold og trusler, som er det allerstørste problem i vores fag, siger næstformand i Socialpædagogerne, Marie Sonne.

Tilbageskridt for arbejdsmiljøet

På den baggrund finder hun det også dybt bekymrende, at regeringen i sit forslag til finanslov for 2016 lægger op til betydelige besparelser på arbejdsmiljøområdet – bl.a. fordi bevillingen til Arbejdstilsynet reduceres, så tilsynet i 2016 vil få 37 mio. kr. mindre at føre tilsyn med end i år – og yderligere 50 mio. kr. mindre i 2017.

– Det er den helt forkerte vej at gå, for alle tal viser, at der er et stort behov for at styrke arbejdsmiljøarbejdet. Det stod jo også klart ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor vi blev enige om at give netop det psykiske arbejdsmiljø en tiltrængt håndsrækning i form af et rejsehold på det kommunale område og ekspertrådgivning på det regionale for at understøtte arbejdspladserne i at håndtere konkrete problemer med psykisk arbejdsmiljø, siger Marie Sonne.

Regeringens sparekniv på arbejdsmiljøområdet vil først og fremmest ramme de særlige tilsynsindsatser inden for nedslidningstruede brancher, herunder den særlige tilsynsindsats rettet mod psykisk arbejdsmiljø. Og det er en udvikling, der vækker stor bekymring hos professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet, Peter Hasle.

– Jeg ser det alt andet lige som et stort tilbageskridt for arbejdsmiljøet. Når man skærer ned på tilsynsindsatsen med ca. 20 pct., så er det helt urealistisk at forvente den samme effektivitet og de samme resultater som før, siger han.

Siden 2013 har Arbejdstilsynet gennemført en række tilsynsindsatser, som udelukkende har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Indsatserne gennemføres inden for særligt nedslidningstruede jobgrupper, hvor følelsesmæssige krav, vold eller trusler om vold er mest udbredt – herunder socialpædagoger.

– At føre tilsyn inden for det psykiske arbejdsmiljø kræver både særlige kompetencer, tid og grundighed, fordi man ikke altid umiddelbart kan få øje på, hvad problemet er. Der skal være tid til snak og fordybelse, hvis man skal kortlægge problemer med fx mobning, stress, trivsel eller trusler. Og hvis man så skærer i den tid, et tilsynsbesøg må tage, bliver det endnu sværere at få øje på, om der er noget galt med det psykiske arbejdsmiljø, siger Peter Hasle.

Særligt tilsyn fører til påbud

At Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats omkring det psykiske arbejdsmiljø har sin berettigelse, viser tallene fra sidste år, hvor i alt 210 døgninstitutioner fik besøg af tilsynet. Knap hver tredje arbejdsplads fik påbud om at forbedre sikkerheden for personalet mod vold og traumatiske hændelser – og indsatsen afslørede, at der på flere arbejdspladser ikke foretages systematiske risikovurderinger i arbejdet med udadreagerende borgere, og at der mange steder mangler en systematisk registrering af og opsamling på voldsepisoder.

– At der nu skal skæres i tilsynene, er bekymrende i sig selv. Men vi ved, at arbejdspladserne også har rigtig stor glæde at de tilbud om fx rådgivning og forskellige værktøjer, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed – og hvad kommer der til at ske med den del, lyder det fra Marie Sonne.

I Socialpædagogerne Kreds Lillebælt er faglig sekretær Poul Erik Pedersen ikke i tvivl om, at de særlige tilsyn gør en forskel ude på arbejdspladserne.

– Der er stor respekt omkring det at få vejledninger eller påbud fra øverste tilsynsmyndighed om fx at sætte ind i forhold til de belastninger, der er i arbejdet. Det handler jo om, at arbejdspladserne få hjælp der, hvor de reelt har ondt i arbejdsmiljøet, og et påbud fra Arbejdstilsynet fører for det meste til konkret handling, siger han og tilføjer, at det oftest er vold og trusler, der belaster arbejdslivet også i Kreds Lillebælt.

– Hvis der fremadrettet bliver færre til at gå ud i marken og løse tilsynsopgaven, så frygter jeg, at det i større grad bliver brandslukning, når skaden er sket. Men den forebyggende del er utrolig vigtig – og både ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har stor gavn af den vejledning og de værktøjer, der typisk følger med et besøg fra Arbejdstilsynet, siger Poul Erik Pedersen.

Forebyggelse kræver tid

Ofte er det netop gentagne trusler og voldelige episoder på jobbet, der udløser psykiske erhvervssygdomme som PTSD, uspecificeret belastningsreaktion eller depression – og her er socialpædagoger i høj grad i farezonen. Ifølge en ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har mere end hver tredje socialpædagog inden for det seneste år været udsat for vold, mens knap halvdelen har oplevet at blive truet med vold på jobbet.

Derfor giver det anledning til panderynker hos Peter Hasle, at regeringen har valgt at annullere en politisk aftale fra 2015 indgået under den tidligere regering. Det betyder bl.a., at Videncenter for Arbejdsmiljøs aktiviteter bliver beskåret kraftigt, hvilket bl.a. påvirker centrets rejsehold, som fx tilbyder temamøder på socialpædagogiske arbejdspladser om forebyggelse af vold, mobning og stress. Men også andre forebyggende indsatser skæres væk, herunder voldsforebyggelsespakker fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

– Med tilbagetrækningsreformen er planen, at folk skal kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Bl.a. derfor udviklede man i sin tid forebyggelsespakkerne. Og efter min mening er det alt for tidligt at afvikle dem nu, fordi man endnu ikke har haft mulighed for at se de langsigtede resultater af indsatserne. Det tager lang tid at knække kurven med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø, lyder det fra Peter Hasle, som efterlyser mere politisk tålmodighed.

– Når det fx gælder forebyggelse af vold og trusler, så handler det om, at man udvikler metoder og pædagogikker, der skal implementeres på arbejdspladsen – og den slags sker over lang tid. Derfor bekymrer det mig, at man stopper de forebyggende indsatser nu, uden at have fagligt belæg for, at det vil føre noget godt med sig – og uden at man kan fremvise tal, der viser, at man har opnået det gode arbejdsmiljø. For udviklingen viser noget helt andet.