Gå til indhold

Arbejdspladsbesøg

I lære i livets skole

I Kofoeds Skoles ungdomsboliger på Amager bor en række unge mennesker, som har et elementært ønske til fælles: De vil gerne være ligesom alle andre unge

7. oktober 2015

Artikel

Forfatter: Malene Dreyer

Desværre er det langt fra så let, som det lyder, da denne gruppe unge er stærkt bagud på point fra starten. En barndom præget af sociale og psykiske problemstillinger gør det svært for dem at mestre livet, og når de unge kommer til Kofoeds Skole, har de intet sted at bo og slås herudover typisk med en række andre problemer som hashmisbrug, gæld og massive sociale problemer.

-Af og til kommer der en ung herned med en cafe latte til 45 kr. i hånden, men intet sted at sove i nat og ingen penge på lommen til aftensmad.  En af de største udfordringer for dem, der kommer her, er at overskue konsekvenserne af deres valg, forklarer socialpædagog Bent Kristensen, som er tilknyttet Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Et sted, som er første kontakt med Kofoeds Skoles regi for mange af de unge hjemløse.

Læring i livet

Herfra bliver de visiteret videre til en af Kofoeds Skoles klubværelser eller ungdomsboliger. Her indgår de i et bofællesskab med 6-10 andre unge, hvor de får socialpædagogisk støtte efter devisen hjælp til selvhjælp. Der stilles krav til de unge, men de får samtidig hjælp til at tage ansvar for deres eget liv, fortæller afdelingsleder Lone Jensen:

-De unge har rigtig svært ved at magte de basale ting, det kræver at få et liv til at fungere. At passe sit arbejde, betale sine regninger osv. De har ikke lært det hjemmefra, så de mangler de færdigheder. Derfor har de brug for støtte til at få de grundlæggende ting til at fungere. Her lærer vi dem, hvordan man bor, laver mad, vasker tøj, gør rent. Men de har også brug for støtte til at passe deres aftaler, betale deres regninger, finde en læreplads, fungere i et foreningsliv, etablere et netværk. 

-Vi trommer dem op og morgen og husker dem på at komme i bad. Og så bruger vi tid på at forklare dem, hvorfor vi prikker til dem; at det er fordi, det er vigtigt at overholde sine aftaler for at bevare et job, at det er et problem for omgivelserne, hvis man lugter, når man ikke kommer i bad osv. Vi tager mange af de snakke – det er relationsarbejde. Det er en helhedsindsats, der skal til, for at få dem integreret i samfundet.

 

Fra psykiatrisk afdeling til udlært cater

Relationspædagogik er vigtigt for al arbejdet på ungdomshusene. Et eksempel på, at relationsarbejdet virker, handler om en ung fyr, der netop er lykkedes med at blive udlært cater i restaurationsbranchen. Han kom fra en psykiatrisk afdeling til et ophold på Kofoeds Skoles § 107-tilbud bostedet Haugegaard, hvor de unge blandt andet kommer ud at arbejde i Kofoeds Skoles værksteder. Det var værkstedsarbejdet i skolens køkken, der gav ham blod på tanden indenfor kokkefaget, og siden fik han en lærerplads i en virksomhed. Nu er han udlært cater. En succes, der kunne lade sig gøre, fordi socialpædagog Mia Nielsen, som fast ankermand på den unge mand, har været primus motor igennem hele projektet og trukket i en masse tråde for, at det kunne lykkes. Undervejs har hun blandt andet fungeret som ambassadør overfor lærerpladsen og kommunen, fordi hun er i stand til at oversætte og forklare de problemstillinger, den unge fyr har med i baggagen.

Og så har kommunen i det her tilfælde ville investere. Fx har han haft den samme sagsbehandler gennem hele forløbet, forklarer Mia Nielsen.

Kendskab, tryghed og gennemgående personer betyder rigtig meget for de unges vej til et stabilt liv. Hvis der er for mange udskiftninger undervejs, risikerer man at tabe den unge. 

 

Tolerance, smidighed og billige boliger

-Hvad gør, at de unge kommer videre?, spørger Socialpædagogernes formand Benny Andersen, som er på besøg på Kofoeds Skole til en snak om de unge hjemløses vilkår og en rundvisning i skolens mange værksteder og aktivitetstilbud. Pædagogerne i ungdomsboligerne nævner tre vigtige bud på, hvad der skal til, for at unge hjemløse kommer på ret køl i livet:

Større tolerance på arbejdsmarkedet, med plads og mod til at tilbyde en læreplads til en ung med en socialt belastet baggrund.

Smidighed fra kommunens side, når det gælder sanktioneringer, så man ikke mister sin kontakthjælp, fordi man udebliver fra en samtale. Det kan vælte hele læsset.

Flere billige boliger til de unge, og i den forstand er en husleje på 4000 kr. ikke billigt, når man har 5700 kr. i alt til rådighed om måneden.

Men først og fremmest er det ifølge pædagogerne væsentligt, at de unge får det tilbud, de har brug for, og at der bliver tænkt i en sammenhængende indsats fra starten.

Bliv medlem