Tid til et ok arbejdsliv

Optimale rammer for en effektiv arbejdstidstilrettelæggelse og forenkling af arbejdstidsreglerne. Det lyder jo fint. Rammer, der ‘giver ledere og medarbejdere mulighed for øget fokus på dialog, tillid og samarbejde frem for administration’. Jamen, det lyder da også godt.

Men ikke desto mindre er disse formuleringer anslaget til det, der formodentlig bliver den allerstørste hurdle i organisationsforhandlingerne mellem KL og Socialpædagogerne.

KL er gået til forhandlingerne med krav om ‘ensartede arbejdstidsregler på tværs af forskellige medarbejdergrupper’ og ‘enklere og mere smidige arbejdstidsregler’. Og så vil KL have afskaffet 37/3-reglen (se tekstboks) og have lavet en ny honorering for arbejde på skæve arbejdstider.

– Helt generelt ønsker vi enklere regler og mere ens regler. Her er 37/3 reglen særlig for det pædagogiske område i forhold til det store sundhedsområde. Derudover har 37/3-reglen nogle uhensigtsmæssigheder, som vi godt vil til livs. Og vi har særligt fokus på døgnområdet, fordi der på døgninstitutionerne mange steder sker ændringer, der bringer nye medarbejdergrupper som sosu’erne ind – ligesom pædagoger i stigende omfang bliver ansat på plejehjem og andre steder i ældresektoren, siger Nanna Abildstrøm, der er kontorchef KL med ansvar for de specielle overenskomster med organisationerne.

Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen parat til at diskutere arbejdstidsregler – og han konstaterer, at det jo har ligget i kortene op til forhandlingerne:

– Vi er helt klar til at diskutere arbejdstidsregler. Og det er der ikke noget nyt i. Det gør vi faktisk ved hver eneste overenskomstforhandling. Og som en del af det overenskomstresultat, som medlemmerne med stort flertal sagde ja til i 2013, aftalte vi jo netop, at vi skal se på en harmonisering af reglerne. Og heri indgår naturligvis 37/3-ordningen. Det afgørende for os er, at vi finder en løsning, der tager hensyn til socialpædagogernes arbejdsmiljø og familieliv samtidig med, at reglerne forbedrer mulighederne for at løse de opgaver, socialpædagogerne udfører hver eneste dag, siger Benny Andersen.

Tillid og/eller tryghed

På FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, på Københavns Universitet har arbejdsmarkedsforskerne Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen da også udpeget arbejdstidsområdet, som en af de hårde nysere i denne udgave af OK-forhandlingerne på det offentlige område. Og ifølge Nana Wesley Hansen prøver KL at argumentere ved at vende tillidsdagsordenen på hovedet:

– Hvis jeg forsøger at se det fra et arbejdsgiver-perspektiv, så tror jeg, at de tænker: ‘Giv dog de lokale parter lov til at aftale sig frem – der er ikke brug for så meget centralt aftalegrundlag’. De er ikke ude på at forringe arbejdsmiljøet, men på at skabe et større ledelsesrum. For arbejdsgiverne handler det også om, at man kan lægge arbejdsplaner uden at skulle manøvrere mellem alt for mange overordnede hensyn og blive overrasket over en eller anden regel, som gør tingene uventet dyrere. For det er jo et faktum, at arbejdstidsreglerne er koblet tæt sammen med lønudgifter, konstaterer hun.

Hvordan bliver så balancen mellem arbejdstidskravene på den ene side og den her tillids- og indflydelsesdagsorden på den anden?

– Ja, man kan jo konstatere, parterne har et noget forskelligartet syn på, hvordan tilliden skal udmøntes. KL vil ikke samarbejdssystemet til livs, det er ikke det, det handler om – men de vil have systemet løsnet op og taler om, at det skal være tillidsbaseret og ikke baseret på centrale regler. For forbundene handler det om at sige: ‘Hav nu tillid til at systemet – brug muligheden for at lave lokale aftaler i stedet for at fjerne tryghedsmekanismerne’, siger Nana Wesley Hansen.

Albue- og ledelsesrum

I KL siger kontorchef Nanna Abildstrøm, at man har særligt fokus på døgnområdet, fordi ‘der på døgninstitutionerne mange steder sker ændringer, der bringer nye medarbejdergrupper som sosu’erne ind’ – ligesom pædagoger i stigende omfang bliver ansat på plejehjem og andre steder i ældresektoren.

Men er det ikke her, at I som arbejdsgivere skulle bruge muligheden for at lave de lokale aftaler, der skal til for at løse opgaven?

– Jo, det er én måde at angribe det på – men det er besværligt og ressourcekrævende. Tænk bare på, at vi nu i de to foregående OK-perioder har haft projekter, hvor vi har prøvet at finde løsninger, før vi nu begynder at forhandle om det. Det er store processer, og det kan være svært at håndtere for en døgninstitution. Så der synes vi i KL, at det er så stor en opgave, at vi tager det på vores kappe at finde en samlet løsning.

På FAOS har Nana Wesley Hansen en supplerende forklaring på, hvorfor arbejdsgiversiden presser på for at få ændret arbejdstidsreglerne nu:

– Arbejdstid har været et OK-emne meget længe – men det rykker nu, fordi arbejdsgiversiden denne gang står stærkt. Arbejdstiden er jo tæt koblet til løn og til hele tilrettelæggelsen af arbejdet, og dermed er det kædet tæt sammen med den effektiviseringsdagsorden, der er på alle de store velfærdsområder. Her vil de offentlige arbejdsgivere gerne have mere ledelsesrum til at arbejdstilrettelægge, siger Nana Wesley Hansen – og nævner et lidt overset eksempel fra sidste OK-forhandling:

I ly af den altoverskyggende lærerkonflikt fik arbejdsgiverne rykket afgørende ved de arbejdstidsregler, der gælder for landets overlæger.

– Det var nærmest ikke omtalt, men for arbejdsgiverne var det noget af et gennembrud, og den vej vil de gerne videre af. Men når det er sagt, så er forholdene jo helt anderledes på det socialpædagogiske område. På sygehusområdet har man i et vist omfang kunnet flytte ‘produktion’ fra nat til dag, men det kan nok være sværere på jeres område, konstaterer Nana Wesley Hansen.

Dem og os

Men er der så det store behov for at justere og lave om? Både og, mener formanden for Socialpædagogernes ledersektion, Birgitte Wold. Hun er til daglig leder af fire tilbud i Køge Kommune – et af dem er botilbuddet Lyngtoften, som altså er et af de døgntilbud, der er i skudlinjen, når det gælder arbejdstider:

Og med lederkasketten på kan hun godt se en pointe, når KL ønsker en harmonisering af reglerne:

– Der er mange regler og overenskomster at holde styr på arbejdspladser med mange medarbejdere. Man kan så at sige have medarbejdere i samme lokale, som arbejder under ret forskellige regler og har forskellige rettigheder – og det kan være svært at håndtere.

– Det er ligesom med de grupper inden for Socialpædagogerne som fx værkstedsassistenterne, hvor det også er svært at forklare, hvorfor de ikke har de samme pensionssatser osv. – det kan skabe sådan en ‘dem og os’-stemning. Det tæller på den negative samarbejdskonto.

Men det skal ikke betyde, at man ofrer fagligheden bare for at få ensrettet reglerne, understreger hun:

– Man laver jo ikke regler, der gør det faglige niveau ringere – så har man jo ikke vundet noget. Og alle undersøgelser og erfaringer peger da også på, at medarbejdernes indflydelse på arbejdstiden er afgørende for både trivsel og for kvaliteten, siger Birgitte Wold.

Grænser for kapitalisering

Socialpædagogernes formand peger også på den tætte sammenhæng mellem trivsel og indflydelse på egen arbejdstid:

– I den arbejdsmiljøundersøgelse, vi gennemførte sidste år, viste der sig en klokkeklar sammenhæng mellem de to ting: Jo mere indflydelse på egen arbejdstid, jo større trivsel. Og afsættet for den indflydelse er nogle grundregler – ikke mangel på regler. Ja, og så skal vi være fleksible og parate til at sætte borgernes behov i centrum. Og – helt ærligt – hvis ikke KL kan se, at vores medlemmer gør det til overmål, så er der da brug for nogle arbejdspladsbesøg, siger Benny Andersen

Nana Wesley Hansen fra FAOS peger også på, at sammenhængen med arbejdsmiljø og trivsel er central i ‘handlen’ mellem lønmodtager og arbejdsgiver:

– Som lønmodtager sælger man jo en arbejdstime for den og den løn. Og arbejder man nat eller på skæve tidspunkter, så stiger prisen. Og derfor er der på lønmodtagersiden også grænser for, hvad man vil sælge – grænser for, hvad man vil kapitalisere. Efter omlægningen af lærernes arbejdstid tales der meget om konsekvenserne for arbejdsmiljøet – og for socialpædagoger er der både arbejdsmiljø, familie/arbejdsliv-balance, sundhed og sikkert også noget fagligt fællesskab på spil, siger hun – og peger på, at der er ret vide rammer, når det gælder arbejdstider:

– Der er faktisk ikke ret meget lovgivning på arbejdstidsområdet i Danmark – der er nogle EU-regler om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og ugentlige fridøgn osv., men inden for de rammer er der et enormt stort rum for fleksibilitet. Og det betyder, at overenskomsterne er den eneste regulering. Det er her, man kan afgøre, hvem der skal gå i hvad for nogle vagter og hvor ofte, man kan gå i dem osv., siger Nana Wesley Hansen.

Medarbejderne vil det

Men det er allerede nu muligt at lave lokale arbejdstidsaftaler – og er det ikke tilstrækkeligt som redskab? Både og, mener ledersektionens formand:

– Der ligger nogle udfordringer for mig som leder, når det handler om de lokale arbejdstidsaftaler. Jeg har ikke haft problemer med Socialpædagogerne, men med andre forbund, der oplever ændringer i arbejdstidsaftalerne som forringelser af deres medlemmers vilkår, som de siger fra overfor. De siger kategorisk nej, fordi de vil beskytte deres medlemmer, fortæller Birgitte Wold.

– Men som leder oplever jeg, at det er medarbejderne, der vil lave de lokale aftaler for at kunne yde den bedst mulige faglige indsats. Og der har jeg det nogle gange sådan, at jeg må gå ind og sige: ‘Er I sikre på, at det er en god idé med så mange timer i træk?’, eller hvad det nu kan være. Det er indimellem som om, at medarbejderne glemmer sig selv, fordi de har så meget fokus på den faglige indsats. Og det kan skabe problemer – både i forhold til længden af vagterne og i forhold til hviletiden.

– Så det er en udfordring med de lokale aftaler – og særligt, hvis der er tale om en lille gruppe, hvor én så ikke kan være med, fordi hendes eller hans forbund siger nej. Det skaber nogle snubletråde – både mellem medarbejderne og mellem dem og os som ledelse, siger Birgitte Wold.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen anerkender, at det lokale aftalearbejde ikke altid er let.

– Men alternativet er ikke en opløsning af de grundlæggende arbejdstidsregler. Det kan godt være, at KL ikke mener, at der er behov for et aftalegrundlag med en rygrad af regler, men en krop uden rygrad, ja, den har jo svært ved at holde sig oprejst. Selvfølgelig kan og skal vi have nogle fælles grundregler, der både kan beskytte lønmodtagerne og sikre borgerne kvalitet i tilbuddet, siger han.

Uhensigtsmæssigheder

Det er som nævnt 37/3-reglen, der særligt står for skud – den skal væk, mener KL. Men Birgitte Wold ser ikke netop den regel som specielt problematisk:

– Mit indtryk er, at den ikke skaber problemer. Det er en regel og en forudsætning som så meget andet – den er kørt ind i et fast system og er en del af den arbejdsplan, der kører. Og det er altså ikke et emne, der fylder noget i vores lederforsamling.

Men så bliver der jo også talt om, at der spekuleres i reglen, så vagter starter, før det giver mening, fordi det kan spare nogle penge…

– Det kan jeg ikke genkende. På vores arbejdsplads planlægger vi efter løsningen af vores kerneopgave. Det er opgaven, der styrer – og det koster så, hvad det koster, siger Birgitte Wold.

I KL er Nanna Abildstrøm uenig – selvom lederne i Socialpædagogerne altså ikke mener, den udgør en reelt problem:

– Som jeg nævnte har reglen nogle uhensigtsmæssigheder. Der kan opstå diskussioner om, hvad der er det fagligt rigtige at gøre for borgerne, og hvad der er fordelagtigt for medarbejderne. Vi har en undersøgelse, hvor der rent faktisk er eksempler på, at en leder på en døgninstitution ønskede, at arbejdstiden skulle starte før kl. 14 – det var fagligt smart, for så ville pædagogerne være der, når børnene kom hjem fra skole – men hvor medarbejderne sagde nej, fordi de så ikke ville få gavn af 37/3-reglen. Og det er ikke i orden, hvis den slags hensyn kommer til at veje tungere end hensynet til borgerne og det tilbud, man fx giver de her børn, siger Nanna Abildstrøm

Men når undersøgelser viser og socialpædagoger peger på, at frihed er vigtigt for både sammenhængen mellem arbejds- og privatliv og for arbejdsmiljøet, hvordan har KL så tænkt, at der skal kompenseres for skæve arbejdstider? Skal det bare være i kroner og øre?

– Der vil vi som arbejdsgivere helst lade det være en ledelsesmæssig beslutning, som man må træffe ud fra rekrutteringssituationen og efter medarbejdernes ønske. Vi kan se, at på ældreområdet har de ekstra kroner betydet mest for de ansatte – måske er det anderledes for socialpædagoger.

Men har man så alligevel ikke placeret ansvaret lokalt – eller tænker KL, at det skal være på kommunalt plan, man skal tage stilling?

– Det vil vi overlade til kommunerne at træffe beslutning om ud fra de lokale forhold og behov, siger Nanna Abildstrøm.

Arbejdstid over tid

Formanden for lederne hos Socialpædagogerne er skeptisk. Hun mener, at det både vil vække modstand og være uklogt at veksle friheden lige over til penge:

– Det vil skabe utilfredshed, for når man har skiftende arbejdstider, er afspadseringen meget værd. Det giver en frihed som for rigtig mange betyder, at de trods arbejdstiderne kan skabe sammenhæng i privat- og familielivet. Og det tror jeg, de fleste vil prioritere – med mindre der er tale om en klækkelig godtgørelse – og det ligger vel ikke lige i kortene, konstaterer Birgitte Wold.

Hun tror ikke, at det nogensinde kommer til en fuldstændig harmonisering af arbejdstidsreglerne – dertil en forholdene for forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra borgergruppe til borgergruppe. Men det skræmmer hende heller ikke:

– Vi er som ledere vant til at agere i forskelligheden og i de forskellige overenskomster og regler, der er i dag. Det fungerer – og når det ikke gør, så laver vi lokale aftaler. Det er vores opgave som ledere – og den kan vi godt håndtere, siger Birgitte Wold.

Forbundsformand Benny Andersen ser heller ikke en harmonisering som noget afgørende:

– Det vigtigste er ordentlige arbejdsvilkår for socialpædagoger, for man kan ikke levere det optimale over tid, hvis man ikke har ordentlige arbejdsforhold. Arbejdstidsregler handler jo ikke kun om at få skemaet til at gå op den næste måned – det handler om sammenhæng og holdbarhed i et helt arbejdsliv for vores medlemmer, og om nærvær og fagligt beredskab for de borgere, det hele handler om, siger han.