Stilhed, sejtræk eller ståhej?

Nogle overenskomstforhandlinger trækker store overskrifter – andre glider nærmest ubemærket gennem medielandskabet. Ingen er vel i tvivl om, hvilken kategori OK-forhandlingerne for to år siden hører til. Den tre uger lange lockout af landets lærere – inklusiv en lille gruppe af Socialpædagogernes lærere – var et af de mere dramatiske opgør, når det handler om OK-forløbene på det offentlige område. Og nogle år længere tilbage – i 2008 – var det sygeplejerskerne, der tog kampen op i et otte uger lang konflikt.

Men hvad så med de OK-forhandlinger, der nu, når dette blad udkommer, er mere end halvvejs – hvor bærer de hen?

Spørger man arbejdsmarkedsforskerne er der ikke meget, der tyder på konflikt – hverken kort- eller langvarig, selvom arbejdstiden igen spøger på lærerområdet. Og det kan godt komme til endnu en skarp forhandling – men en konflikt kan ingen af parterne holde til, vurdere arbejdsmarkedsforskere.

Og heller ikke i KL tror eller håber man på konflikt i større målestok:

– Den sidste overenskomstforhandling var lidt konfliktfyldt. Vi håber, at forhandlingerne denne gang bliver meget kedeligere. Men da kommunerne er i forandring, skal vi forhandle os frem til nogle reformer af de nuværende overenskomster, sagde Michael Ziegler, chefforhandler for KL og konservativ borgmester i Høje-Taastrup, i december forud for forhandlingerne.

Heller ikke Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, tror på konflikt.

– Vi går efter et forhandlingsresultat, der kan sikre reallønnen og sikre vores medlemmer rammer, der giver et bedre arbejdsmiljø og plads til deres faglighed. Og det tror jeg, vi kan nå. Men det kommer ikke af sig selv, og selvom der måske ikke er konflikt i luften, så er der nogle skarpe fronter på en række områder, konstaterer han her næsten midtvejs i forhandlingsforløbet (21. januar, red.).

Stilhed efter storm

På FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, der hører under Sociologisk Institut på Københavns Universitet, følger arbejdsmarkedsforskerne Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand de offentlige OK-forhandlinger tæt. Og det arbejdsnotat, de lavede op til forhandlingernes start, bar titlen ‘Stilhed efter storm’.

– Der er ikke noget, der tyder på en konflikt, som vi så det i 2013 med lærerkonflikten. Dels er det et valgår, vi går ind i, dels vil arbejdsgiverne understrege, som de sagde dengang, at det var en ekstraordinær situation, sagde Mikkel Mailand før forhandlingsstart.

I ‘Stilhed efter storm’ forudser de to FAOS-forskere, at forhandlingerne vil foregå efter det, de kalder ‘perspektivscenariet’: I den relativt smalle økonomiske ramme satser man i stedet på en udbygning af tryghed og velfærdsgoder, som pension, efteruddannelse og barsel og evt. nogle mere utraditionelle OK-tiltag, der sigter mod at styrke den danske model.

Som de fleste andre regner FAOS-forskerne med en treårig aftale. Det er ikke nok til store, væsentlige velfærdsforbedringer – man lang tid nok til at tage hul på forbedringer, der så siden kan udbygges. Og konflikten – den er der ikke udsigt til, lyder buddet.

I skrivende stund er der da heller intet, der tyder på, at det ender i bulder og brag – foreløbig er det gået ‘stille og roligt’, konstaterer Nana Wesley Hansen fra FAOS:

– Men sådan er det jo i de her i sammenhænge – man sætter sig til bordet og er klar, men så er der en række tekniske ting og detaljer, der skal afklares, og så går der noget tid, inden man kommer i gang med de reelle snakke, siger hun.

Krusninger og knaster

Kun to ting springer indtil nu i øjnene – som krusninger på overfladen, siger hun: Et lækket dokument på statens område om god arbejdsgiveradfærd, som både kredser om den tillidsdagsorden, der er på bordet, men også om nogle præstationsfremmende tiltag, og som har skabt lidt usikkerhed om retningen. Og så debatten om lærernes arbejdstid:

– Her er spørgsmålet, hvor hårdt lærerne har tænkt sig at gå efter deres krav på arbejdstidsområdet? Kravene har været lagt frem længe, men arbejdsgiverne har, som jeg ser det, meget svært ved at bevæge sig. De har mange muligheder for lokale løsninger, men jeg tror, at de er bange for, at det skrider. Lærerne er meget godt organiseret, og frygten fra arbejdsgiversiden er nok, at den enkelte skoleleder vil have svært ved at modstå presset – og så er man tilbage ved det gamle. Men her er der brug for nogle imødegåelser af lærerne, siger Nana Wesley Hansen.

Rigtigt meget handler ved disse forhandlinger nemlig om at hele sårene fra sidste turbulente forhandling.

Men det betyder ikke, at der ikke er det, der i rigtig forhandler-jargon hedder knaster i forhandlingerne. Det er der både i de generelle forhandlinger og i organisationsforhandlingerne – altså fx KL’s forhandlinger med Socialpædagogerne:

– Der er steder, hvor der er tale om svære forhandlinger. Det gælder fx arbejdstidsreglerne på jeres område, det gælder TR-beskyttelsen, og det gælder forhandlingerne om MED-systemet. Det betyder ikke, at der ikke kan nås et resultat – men det bliver noget af et arbejde, påpeger Nana Wesley Hansen.

KL: Ny OK-struktur

Kommunerne er arbejdsgiver for mere end 80 pct. af Socialpædagogernes medlemmer, og i KL taler man først og fremmest om en overenskomstfornyelse på det, man kalder ‘et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau’. Og man ønsker sig færre og bredere overenskomster og et begyndende opbrud med den nuværende OK-struktur:

I dag er der mere end 100 overenskomster på det kommunale område, men 80 pct. af det kommunale personale ansat efter de 20 største overenskomster.

Og en evt. sammenskrivning vil ifølge kontorchef Nanna Abildstrøm ikke få den store indflydelse på det socialpædagogiske område:

– Her er der på nogle områder ustyrligt mange overenskomster i et broget tapet, der spænder fra en overenskomst for social- og sundhedspersonale med op mod 100.000 ansatte til en overenskomst, der dækker 12 buschauffører i Odense. Og der er flere grunde til, at vi har det ønske, siger Nanna Abildstrøm.

– Dels vil vi gerne skabe mulighed for et bedre ledelsesmæssigt og administrativ overblik – vi ønsker at gøre det lettere for den enkelte leder at have overblik over de aftaler, der gælder for de medarbejdere, man leder.

– Dels er der rigtige mange ting, der forandrer sig – mange institutioner og tilbud, der ændrer struktur. En folkeskole er udefra set jo stadig en skole, men der sker i disse tider rigtigt mange bevægelser og omlægninger på skolerne. På samme måde er der omlægninger på fx døgninstitutionerne, der betyder nye jobprofiler og arbejdsformer, siger Nanna Abildstrøm.

– Endelig handler det også om, at vi med bredere overenskomster kan gøre noget for de mange deltidsansatte, der er på specielt FOA’s område. Der er fx mange medhjælpere på deltid i daginstitutionerne, som også tit har køkken- og rengøringsansatte på deltid. Hvis vi kunne gå på tværs af de nuværende overenskomster, kunne det skabe nogle muligheder for heltidsansættelser, hvor den ansatte havde flere funktioner. Men jeg ved godt, at situationen på jeres område er ganske anderledes, siger Nanna Abildstrøm.

Overhalet?

Hun peger på, at det for KL handler om at modernisere OK-strukturen, som er blevet overhalet inden om af lovgivningen, der styrer det offentlige område.

– Som strukturen er nu, er overenskomsterne fx bundet op på funktioner, der hænger sammen med forskellige paragraffer i serviceloven – og det betyder, at vi også på det pædagogiske område kommer i klemme og står med noget rod, når serviceloven fx laves om. Og på fx rengøringsområdet er der tre forskellige overenskomster afhængigt af, om man gør rent på et rådhus, et plejehjem eller i borgerens eget hjem, siger Nanna Abildstrøm.

– Overenskomsterne er ofte lavet i nogle historiske sammenhænge og ud fra nogle forudsætninger, som er svære at oversætte til nutidige forhold, så der synes vi i KL, det er på tide af få opdateret strukturen. Men som sagt: Det får ikke den store direkte effekt for Socialpædagogerne.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen kan godt se en pointe i løbende at forny den måde, overenskomsterne er skruet sammen på.

– Vi er som lønmodtagere da også tjent med, at aftalerne tager afsæt i virkeligheden. Men det skal gøres på en måde, hvor det er fagligheden og kvaliteten i arbejdet, der er i fokus. Det skal ikke bare gøres, fordi det er administrativt eller økonomisk belejligt. Tværfagligt samarbejde er en god ting, og jeg synes, at vi udviser stor fleksibilitet på vores arbejdspladser – og jeg har svært ved at se fordelene i at røre det hele sammen i én stor gryderet. Overenskomster handler jo også om at få det bedste ud af hver faggruppe ved at lave nogle aftaler, der gør det muligt at arbejde på vilkår, der sikrer maksimalt fagligt udbytte, siger Benny Andersen.

Modvind om MED

MED-systemet og TR-beskyttelsen er to andre stridsfelter, som Nana Wesley Hansen på FAOS peger på som ‘knaster’, og ved OK-forhandlingerne i 2013 fór KL hårdt frem i forhold til fx TR-beskyttelsen. Denne gang er sprogbrugen opblødt, men modsætningerne består, påpeger FAOS-forskeren:

– Når det handler om MED-systemet, er begge sider sådan set ude på at styrke MED-samarbejdet – men meget uenige om, hvordan det skal gøres, konstaterer Nana Wesley Hansen:

KL vil have færre organisationsrepræsentanter med ved bordet, når man laver de lokale MED-aftaler, og have uddannelsesmidlerne lagt ud lokalt. ‘Centrale regler skabt med udgangspunkt i mistillid skal fjernes, og de centrale parters kontrol af lokale MED-aftaler skal ophøre’, hedder det i KL’s krav.

Lønmodtagersiden derimod vil have tidligere inddragelse af medarbejderne og have afsat den nødvendige tid til MED-arbejdet. Det sidste skal bl.a. ses i lyset af det pres, som TR’er og MED-repræsentanter er under i de store kommuner, hvor tilbuddene ofte er spredt over et større geografisk område.

– Så man har helt forskellige tilgange til det – og ude lokalt er der også store forskelle på, hvordan samarbejdet spinder af. Derfor er det også svært at vurdere, hvordan det kan landes, siger Nana Wesley Hansen.

Når det gælder TR-området, har KL igen – som i 2013 – ønsker om at begrænse antallet af tillidsvalgte. Denne gang er formuleringen dog blødt noget op: ‘Omfanget af beskyttede medarbejdere skal tilpasses’, hedder det fra KL.

– Her sender man et dobbelt signal: På den ene side er man glad for TR-institutionen – på den anden side vil man begrænse den, konstaterer Nana Wesley Hansen.

Socialpædagogernes formand Benny Andersen finder det ‘problematisk og uforståeligt’, at arbejdsgiverne bliver ved med at stille forslag, der svækker TR-funktionen og MED-systemet:

– De skal da tværtimod styrkes. Det vil også være til arbejdsgivernes fordel, for en stærk TR og et solidt og tydeligt grundlag for samarbejdet mellem leder, TR og medarbejdere binder utroligt mange ting sammen på en arbejdsplads. Og det samme gør sig gældende, når det handler om MED-systemet. Vi er da parate til at se på, hvordan systemet kan forbedres, men det sker jo ikke ved at svække de faglige organisationer, der er MED-repræsentanternes bagland. Og hvis arbejdsgiverne gerne vil basere arbejdet på tillid, kunne de jo passende afsætte tid og plads til at inddrage medarbejderne og deres repræsentanter i bedre tid, siger han.

Godt begyndt

I modsætning til OK 2013-forløbet, står lønmodtagersiden i denne omgang samlet i Forhandlingsfællesskabet – det har allerede haft en tydelig effekt, påpeger Nana Wesley Hansen:

– Det første tegn har været, at lønmodtagersiden er lykkedes med noget denne gang, som ikke lykkedes i 2013: Man står sammen om fælles lønkrav, og om, at der afsættes midler til supplerende finansiering af et uddannelsesløft, ‘Fra ufaglært til faglært’ som kompensation til de lavtlønnede. Om det så får yderligere effekt, ja, det må vi jo se senere i forhandlingsforløbet, hvor det kan få betydning af stå mange sammen. Men der er ikke vilje til konflikt hos nogen af parterne, det tror jeg ikke, siger hun. 

Socialpædagogernes formand noterer sig, at forhandlingerne er kommet godt i gang, og han er fortsat optimist i forhold til at nå et godt samlet resultat:

– Det er jo logisk nok, at arbejdsgiverne fx kan ønske sig forenklinger af reglerne. Men det er jo lige så logisk, at vores udgangspunkt er, at det ikke må være forenklinger for forenklingens skyld, og at det ikke må forringe hverken arbejdsmiljø eller faglighed. Ingen af os har da nogen som helst interesse i at skabe mere ugunstige vilkår, dårligere kvalitet eller at gøre de offentlige arbejdspladser mindre attraktive, siger Benny Andersen.

– Vores udgangspunkt har været, at vi skal have en overenskomstaftale på vores område, der understøtter den socialpædagogiske faglighed og dermed bedst muligt sikrer kvaliteten i det arbejde, vores medlemmer yder. Og det kan arbejdsgiverne vel næppe være uenige i, siger Benny Andersen.