Gå til indhold

Deltid og merarbejde

Har du været deltidsansat i en kommune, region eller i staten i en periode inden for de seneste ti år? Sagen om betaling for merarbejde for deltidsansatte er afgjort. Deltidsansatte kan have penge til gode.

Sagen kort

Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal have samme betaling for timer, der ligger ud over det timeantal, man er ansat til.

Det vil sige, at arbejder du fx 32 timer, skal du have overarbejdsbetaling efter 32 timer og ikke først efter 37 timer. 

Afgørelsen gælder på det kommunale, regionale og statslige område. Afgørelsen på det offentlige område gælder også tilbage i tid.

Hvis du som deltidsansat medlem tidligere har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling, kan du muligvis have et økonomisk krav, som Socialpædagogerne vil kunne rejse for dig. 

FAQ om deltidsdom

To EU-domme har slået fast, at deltidsansatte i Tyskland er blevet forskelsbehandlet, fordi de ikke har fået samme betaling for ekstra arbejde som fuldtidsansatte.

En faglig voldgift, som Socialpædagogerne sammen med en række andre faglige organisationer har været en del af, har nu afgjort, at deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked i Danmark i udgangspunktet skal have samme betaling for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid. 

Afgørelsen på det offentlige område gælder også tilbage i tid. Hvis du som deltidsansat medlem tidligere har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling, kan du muligvis have et økonomisk krav, som Socialpædagogerne vil kunne rejse for dig. 

Der er også ført en faglig voldgiftssag på det private område. Grunden til, at der er to faglige voldgifter, er, at der er forskellige regler på områderne, så derfor skal deltidsspørgsmålet afgøres på begge områder. 

Der er også faldet afgørelse på det private område, som slår fast, at deltidsansatte skal have samme betaling som fuldtidsansatte for timer, der ligger ud over det timetal, de er ansat til. På det private område kan der muligvis også blive et krav om efterbetaling. 

Du skal ikke gøre mere nu.

Vi har netop modtaget dommene og er i gang med at gennemgå, hvad de betyder for vores medlemmer. Det kræver en grundig vurdering, før vi har svar på alle detaljer. 

Der er tale om en omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for tusindvis af deltidsansatte. Og vi melder derfor ud, når der er nyt om, hvornår og hvordan sagerne skal håndteres - og hvad vi har brug for fra dig som medlem, der er eller har været deltidsansat og har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling. 

Hold blot øje med dine beskeder fra din fagforening i den kommende tid.

Du skal ikke gøre noget, før du hører fra os.

Vi har netop modtaget dommene og er i gang med at gennemgå, hvad de betyder for vores medlemmer. Det kræver en grundig vurdering, før vi har svar på alle detaljer. 

Der er tale om en omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for tusindvis af deltidsansatte. Og vi melder derfor ud, når der er nyt om, hvornår og hvordan sagerne skal håndteres - og hvad vi har brug for fra dig som medlem, der er eller har været deltidsansat og har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling. 

Vi har netop modtaget dommene og er i gang med at gennemgå, hvad de betyder for vores medlemmer. Det kræver en grundig vurdering, før vi har svar på alle detaljer. 

Der er tale om en omfattende opgave, hvor der skal opgøres individuelle krav for tusindvis af deltidsansatte. Og vi melder derfor ud, når der er nyt om, hvornår og hvordan sagerne skal håndteres - og hvad vi har brug for fra dig som medlem, der er eller har været deltidsansat og har haft merarbejde uden overarbejdsbetaling. 

Du behøver altså ikke gøre noget nu. Socialpædagogerne tager hånd om sagen. Hold blot øje med dine beskeder fra din fagforening i den kommende tid.

Du er deltidsansat, hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit. 

Socialpædagogerne forhandler lige nu overenskomst for offentligt ansatte socialpædagoger. I den nye overenskomst, der træder i kraft i 2026, vil de bestemmelser, der er i strid med EU-reglerne, blive ændret, så der i fremtiden ikke længere vil være forskelsbehandling mellem fuldtids- og deltidsansatte i forhold til betaling af arbejde udover det antal timer, man er ansat til.  

De overenskomstaftaler, hvor arbejdstager og arbejdsgiver er blevet enige om, hvordan deltidsansatte skal betales for ekstra arbejde, blev aftalt, før EU i 1998 vedtog deltidsdirektivet, som indførte regler om beskyttelse af deltidsansatte. Så derfor har arbejdstidsaftalerne indeholdt bestemmelser, hvor deltidsansatte skulle arbejde over 37 timer, før de fik overarbejdsbetaling.  Det skal vi rette op på ved OK26 forhandlingerne. 
 
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte. Det har de nye afgørelser og EU-domstolen og fra de faglige voldgifter nu gjort op med. Og derfor har vi nu en fælles forpligtelse til at ændre reglerne om deltidsansattes merarbejde sammen med arbejdsgiverne. 

Vi arbejder på at finde en løsning for medlemmer, der er rykket rundt mellem fagforeninger inden for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Du skal have været månedslønnet og ansat på deltid for at være omfattet af søgsmålet.

Det afhænger af, hvor meget merarbejde der kan dokumenteres, som du ikke har fået korrekt betaling for, og hvilke regler der gælder i din overenskomst. Kravene skal nok opgøres individuelt, så det er ikke muligt at sige noget konkret beløb.  

Dommen betyder, at du som udgangspunkt kan have krav på forskellen mellem den løn, du har fået, og den overtidsbetaling, der gælder i din overenskomst.

Hvis du har arbejdet flere timer, end du var ansat til, og har afspadseret de timer, kan du også have et krav om efterbetaling.  

For at vi kan rejse et lønkrav for dig, er det en forudsætning, at du er medlem af fagforeningen – ikke kun af Socialpædagogernes A-kasse.

Det er endnu ikke afgjort, om den faglige voldgift på det offentlige område også kommer til at omfatte deltidsansatte på selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Du kan dog have krav på efterbetaling, hvis du er eller har været deltidsansat på en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med en kommune eller region, og du har arbejdet flere timer, end du var ansat til.

Det er endnu ikke afklaret, om vi kan rejse lønkrav 5 eller 10 år tilbage i tiden.

Som pensionistmedlem kan du også have krav på efterbetaling, hvis du før overgangen til førtidspension, folkepension eller efterløn enten har arbejdet på deltid hele tiden eller du i perioder har været ansat på deltid.

Det er dog fortsat kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Det er en forudsætning, at du stadig er medlem hos Socialpædagogerne.

Din arbejdstid i dit fleksjob er bestemt ud fra en vurdering af, hvor meget du kan klare. Du kan derfor som udgangspunkt ikke blive pålagt eller selv tage merarbejde eller overarbejde. 

Hvis du før, du fik dit flexjob, har været deltidsansat og i den forbindelse har arbejdet flere timer, end du var ansat til, kan du også have krav på efterbetaling. Det er dog kun relevant, hvis du har haft merarbejde under din deltidsansættelse, men ikke fået overtidsbetaling.

Hvis du er deltidsansat og er omfattet af en flexaftale, hvor I får almindelig løn for de timer, I arbejder mere, end I er ansat til – uanset om I er deltids- eller fuldtidsansatte – har du ikke krav på efterbetaling.

Da du udfyldte formularen om deltidsarbejde, videregav Socialpædagogerne dine oplysninger til den relevante forhandlingsorganisation.

Du kan læse mere om, hvordan vi og de andre behandler dine persondata, via nedenstående links:

Hvis du ønsker at få slettet dine registreringer, skal du sende en mail til deltidsdom@sl.dk samt til den relevante forhandlingsorganisation.

Vær opmærksom på, at hvis dine registreringer bliver slettet, vil forældelsen ikke længere være afbrudt i forhold til et muligt efterbetalingskrav.

Bliv medlem